
Gran Turismo 6 kan meget vel ende med at blive en af de sidste storsatsninger fra Sonys's egen side til PlayStation 3, inden fokusset for alvor skifter til PlayStation 4. Måske derfor virker det også som om Yamauchi og resten af holdet hos Polyphony, er mere fokuserede end nogensinde før på at rette fejlene fra seriens tidligere spil.
I et interview med Joystiq, har Yamauchi nu bekræftet at man også er påbegyndt udviklingen af en PlayStation 4-version af det kommende spil.
Udviklingen skulle dog stadig være i et tidligt stadie, og måske med henblik på hvor lang tid udviklingen af tidligere kapitler har taget, fortæller Yamauchi selv, at det meget vel kan ende med at mutere til sit helt eget kapitel, hvilket ville blive Gran Turismo 7.