XGRA

I en fjern fremtid hvor alt åbenbart skal være så ekstreme som muligt, befinder man sig som spiller i rollen som en nyudklækket XGRA pilot. XGRA er denne tids afløser for Formel 1, og i stedet for biler forgår løbene nu på hvad der bedst kan beskrives som en blanding af et fly og en motorcykel, selvfølgeligt med de obligatoriske missiler, laserkanoner og skjold. Banerne ser heller ikke ud som vi kender dem fra nutidens sportsgrene, og minder mere om kilometer lange rutschebaner med adskillige forskellige ruter.

Inden man dog kan gøre sig planer om at komme til at køre for et af de veletablerede hold, er man nødt til at gennemgå en liga for nybegyndere, så de forskellige hold kan vurdere om man vil passe ind i deres mandskab. Forskellighederne holdene imellem er dog ikke mærkbar stor, og spørgsmålet om hvor man ender får derfor ikke nogen markant rolle for spillets senere forløb. Opbygningen er som man kender den, og forskellige ligaer skal vindes for at få adgang til mere lukrative løb, i form af bedre nyt udstyr, samt flere credits til bankkontoen.

Hvis beskrivelsen af spillet indtil videre lyder utroligt standard, er det fordi at XGRA ikke har det mindste at byde på i form af nyskabelse. Banerne der med deres loops, tunneler og bakker skulle være et af spillets højdepunkter, lider under et usammenhængende design der gør at de forekommer tilfældige og ligegyldige. Våbensystemet, der fungerer ved at samle små power-ups op på banen, ødelægges af banernes dårlige design og er for det meste alt for tilfældigt i dets placering. Værst er dog den fuldstændig manglende fornemmelse af fart, der pga. en grafisk overflade der ikke ser ud til at være markant opdateret siden seriens fødsel på Nintendo 64, praktisk talt er ikke eksisterende.

Hvordan udvikleren har kunnet lade spillet slippe igennem kvalitetskontrollen med en så pinlig grafik, gør man bedst i ikke at overveje. Uden markante detaljer i form af baggrund eller lignende, og med hvad der nærmest ligner et filter, der gør grafikken utydelig og grumset, skulle man tro der var rigeligt med processorkraft til en ordentlig frame-rate, men sådan skulle det ikke være og i stedet snegler spillet sig af sted.

Vi har tidligere anmeldt det hæsblæsende F-Zero til GameCube, der med dets utrolige fart og torturagtige sværhedsgrad, vidste at der stadig er masser af potentiale i denne genre, og det er specielt i kontrast til en sådanne titel, at XGRA virkeligt falder fra hinanden. Acclaim har tydeligtvis ville lave et nyt spil som byggede videre på de få styrker serien indeholdte, men har under udviklingen glemt at tage hensyn til de vigtigste aspekter for et sådanne spil: fartfornemmelsen og styringen. Selv om det er blevet gjort i så mange titler siden Wipeout kom på gaden, ville man næsten ønske at Acclaim ville have kopieret mere at klassikerens design og opbygning.

Som ivrige læsere sikkert har regnet ud på nuværende tidspunkt, er XRGA ikke en af genrens bedste titler, faktisk er det ikke engang tæt på, hvilket er grunden til at man som farthungrende gamer vil gøre bedre i at finde det årgamle Wipeout frem igen. Grafisk er der ikke de store forskelle titlerne imellem, men Wipeout har stadig et mere overbevisende gameplay, end XGRA på noget tidspunkt kommer i nærheden af.