Dansk
Gamereactor
artikler

Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet

Vi var til stede, da ID@XBOX fremviste fire nye titler fra fire europæiske udviklere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I år er det 10 år siden, at Xbox påbegyndte sit ID@XBOX initiativ. Om det var grunden til, at de havde inviteret pressen til et digitalt event, er jeg ikke sikker på, men hvorom alting er fik vi for nylig et dybdegående kig på fire nye titler fra fire forskellige europæiske udviklere. Alle spil blev præsenteret med en trailer, en demo med kommenteret af udvikleren og til sidst mulighed for at stille vedkommende spørgsmål live. Her er hvad vi så.

The Last Case of Benedict Fox

Første spil på menuen skulle også vise sig at være det, der gjorde den absolut bedste figur. The Last Case of Benedict Fox er den polske udvikler Plot Twists første spil, men udviklerens godt 30 personer store hold tæller veteraner fra The Witcher, Dying Light og Hitman, så det er ikke en uprøvet flok.

Jeg stiftede først bekendtskab med spillet under sidste sommers Xbox-præsentation, men har ikke rigtig fulgt det siden. Måske var det derfor, jeg blev så positivt overrasket. The Last Case of Benedict Fox er en lovecraft-inspireret Metroidvania med lige dele kamp, platforming og gådeløsning. Du spiller den selvudnævnte detektiv Benedict Fox, som efterforsker en sag relateret til hans afdøde far. Benedict har et par evner, der adskiller ham fra de fleste detektiver, jeg er stødt på i spil, film og bøger. For det første er han knyttet til en The Darkness-agtig dæmon, der blandt andet gør ham i stand til at dobbelthoppe og forvandle sin hud til sten. Derudover kan han tilgå folks minder via et sted ved navn Limbo, som lader til at udgøre hovedparten af spillet. Den resterende del foregår i farens slot, hvor Benedict blandt andet kan få tatoveringer for at opgradere dæmonens evner og snakke med forskellige karakterer - en form for hub med andre ord.

Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet
Dette er en annonce:
Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummetXbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummetXbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet

Det var svært at få et godt billede af, hvor omfattende spillets verden er, men vi så masser af gåder såsom ritualer, hvor en særlig rækkefølge var nødvendig samt noget umiddelbart kompliceret symboltydning, der nok skal give mere mening i praksis. Gåderne i Metroidvaniaer er typisk navigationsbaserede, men ud fra demoen at dømme finder mange af gåderne inspiration hos Resident Evil med alt hvad det indebærer af eksotiske genstande, der skal benyttes de rigtige steder.

Kampene ser overraskende komplekse ud med forskellige evner som førnævnte stenhud, et pareringssystem og meleeangreb, der oplader ens skydevåben. Vi så Benedict kæmpe mod dæmoner og en mystisk organisation, der er ude efter ham på grund af den dæmon, der følger. Jeg kunne godt være lidt bekymret for, at kampene mangler en ydelse tyngde, men det er svært at sige, når jeg ikke har haft controlleren i hånden.

Dette er en annonce:

Creative director Bartek Lesiakowski blev efter demoen spurgt om, hvad han var mest stolt af, og ikke overraskende var det den visuelle stil, men også atmosfæren, historien og den måde Plot Twist behandler mørke temaer på en sprælsk måde. Han nævnte også, at inspirationskilderne ud over HP Lovecraft tæller film noir, jazz fra 1920'erne og græske tragedier. De forskelligartede inspirationskilder kan i den grad mærkes, og ud fra det vi så, kan jeg kun nikke samstemmende til de ting Bartek er mest stolt af. The Last Case of Benedict Fox ligner et sprælsk, spjættende og uhyre attraktivt jazzuhyre fra en anden dimension, og jeg kan ikke vente med at få fingrene i det, når det kommer engang i løbet af foråret.

HQ

Planet of Lana

Måske var det den eksplosive præsentation af Benedict Fox, der spillede ind, men Planet of Lana gjorde ikke et helt så godt indtryk, som jeg havde håbet på. Det var ellers den af de fire titler, jeg havde glædet mig allermest til, men den stemningsfulde og utrolig smukke cinematiske platformer er nok ikke det spil, der egner sig bedst til en hands off af en passage et stykke inde i spillet. Og da spillet ikke har et utal af mekanikker at tale om, og udvikleren Wishfully og creative director Adam Stjärnljus holder kortene ret tæt inde på kroppen, hvad angår historien, var det lidt begrænset, hvor meget der var at snakke om.

Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet
Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummetXbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet

Det betyder dog ikke, at Planet of Lana ser mindre fantastisk ud, når man medregner alt det, der er blevet vist fra spillet indtil videre. Det ligner et Playdead-spil, hvis Studio Ghibli skulle stå for dets art direction og Fumito Ueda var med som konsulent. Du spiller Lana, som tager ud på en episk rejse for at redde sin søster og resten af sit folk fra den invaderende magt, der truer planeten Novo. Undervejs møder hun Mooi, et katteagtigt væsen med et talent for at hoppe højt og kommunikere med Novos fauna, men den har også en akut frygt for vand - noget som Lana heldigvis ikke deler. Med andre ord komplimenterer de tos evner altså hinanden, og i demoen, som fandt sted i en fantastisk udseende sump, så vi hvordan Lana udstedte ordrer til Mooi for at løse navigationsbaserede gåder. Ingen af dem var særligt komplicerede, men det ændrer sig forhåbentlig en smule længere henne i spillet. Dog var det positivt at se, at Mooi prompte makkede ret på hver kommando, for der er ikke noget så ærgerligt som en følgekarakter med skrantende AI.

Mens gåderne som sagt var en smule for åbenlyse, er spillets visuelle formåen ikke til at tage fejl af, og underlægningsmusikken var ligeledes utrolig smuk, hvilket måske ikke er så overraskende med tanke på, at det er The Last Guardians komponist, der leverer den. Selvom formatet måske ikke er det ideelle til et spil som Planet of Lana, er det stadig et af mine mest ventede spil, og der er heldigvis ikke lang tid til det kommer. Hold udkig efter det i løbet af foråret.

HQ

Lightyear Frontier

En fremmed planet er også scenen i Frame Breaks Lightyear Frontier. En hyggeligt udseende mech farming sim, der også har en målsætning om at levere en historie med et dragende mysterium.

Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet
Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummetXbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet

Modsat de andre spil vi så, lader der stadig til at være lidt vej igen for de 14 personer hos Frame Break, men visionen ligger allerede klar. Det handler om manuel indsamling og ikke automatisering, om mulighed for både at spille solo og med tre venner, og så eksperimenterer holdet med at give spilleren mulighed for at forlade sin mech og gå på opdagelse til fods.

Det hele ser utrolig farverigt og indbydende ud, hvilket også gælder den Outer Wilds-klingende musik, men hvornår vi kan spille det, kom CEO Joakim Hedström ikke ind på.

HQ

Everspace 2

Fra en fremmed planet i ental til en hel bunke af dem. Everspace 2 har skrottet forgængerens roguelite-struktur til fordel for en klassisk kampagne med blivende progression. Forgængerens struktur var i høj grad et resultat af et begrænset budget, men det spils succés har gjort det muligt for Rockfish Games at lave "spillet, vi altid har ønsket at lave", som stifter Michael Schade formulerer det.

Everspace 2 ligner et hurtigt arkadeagtigt spin på dogfight-genren. Michael Schade beskriver det som en looter shooter i en semi åben verden. Man rejser sømløst fra sted til sted via portaler og besøger forskellige solsystemer. Der er mere end 100 håndlavede steder, og Rockfish lover en kampagne på 30 timer og 4 timers dialog. Variationen lader til at være stor; vi så kampe i rummet og nær overfladen på en lavaplanet og under havets overflade på en vandplanet. Og hvad bedre er, så var disse faktisk visuelt indbydende, så det er godt, at udforskning også spiller en stor rolle.

Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet
Xbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummetXbox' kommende indier tager os til andre dimensioner og langt ud i rummet

Spillet er efter en længere periode i early access klar til udgivelse på PC d. april. Michael Schade var i øvrigt fuld af lovprisninger, når det gjaldt den feedback, early access har kastet af sig, og gik endda så langt som at sige, at han ikke ville lave et spil igen uden først at udgive en early access version.

HQ


Indlæser mere indhold