Wreckfest

Kan du lide tunge biler, som brager ind i hinanden? Er du til biler som bliver mere og mere krøllede, og taber dele på banen? Så er Wreckfest noget for dig. Bugbear Entertainment står bag spillet, der ifølge udviklerne, en spirituel efterfølger til Flatout serien, med en smule Destruction Derby smidt ind som krydderi.

Det første der møder en, når man booter spillet op, er en overskuelig menu, der består af karriere, multiplayer og indstillinger. Karriere er delt op i flere begivenheder, hvor det gælder om at placere sig bedst muligt, for derved at indsamle erfaringspoint og penge, som man bruger til at åbne nye baner op og købe nye biler. Ligetil og simpelt. Der hvor spillet skiller sig ud, er mængden af mere eller mindre underlige spil former, som man kan køre ind i. Dette hænger sammen med, at spillet har en masse uortodokse køretøjer, som man skal forsøge at vinde de forskellige løb med. Min favorit er nok havetraktoren, der var lige så underholdende at køre i, som du kan forvente. Det er måske ikke den hurtigste, men så vinder den på charmen.
I indstillingerne kan man ændre en masse og tune sin bil. Man kan nærmest erstatte hver eneste lille bolt, som bilen er skruet sammen med, og indstille alt fra dæktryk til støddæmpernes hårdhed. Så der er noget for selv den største mikromanager, men er man ikke til det, er det et aspekt man let kan springe over.

Det sidste menupunkt er multiplayer, hvor man kan spille både online og over Lan med sine venner. Spillet får en ny dimension, når man kører med sine venner, og der er mange gode grin at hente her, skulle man blive træt af karrieredelen. Det er også denne del, du kommer til at tilbringe mest tid med, når karrieren er gennemført, og alle de forskellige biler afprøvet.
De fleste spilformer, som man møder i spillet, er iterationer af baneløb. Her gælder det så om at komme i mål som nummer et. Det der gør Wreckfest spænende, er, at bilerne har en fed fysik, som gør at de kan blive mere og mere ødelagt, alt efter hvordan du kører, og dette er en vigtig del i løbene. Jo mere aggressivt du kører, jo mere smadret bliver din bil, og jo mere smadret den bliver, jo mere underlig bliver styringen. Man kan faktisk smadre ens modstandere så meget, at deres biler ikke kan kører mere, og selvfølgelig kan de gøre det samme ved dig.

Spillet belønner dog aggressiv kørsel med erfaringspoint, så derfor skal man hele tiden vægte, hvor råddent man kører. Heldigvis har spillet også en Destruction Derby type løb, hvor det kun gælder om to ting, nemlig at smadre så mange af de andre kørere som muligt, og undgå at ens egen bil blive ødelagt. Det er en fremragende del af spillet, og bliver kun bedre i multiplayerdelen mod sine venner. Efter et par minutter, hvis man overlever så længe, er der brændende biler og metaldele over hele banen, og det hele ligner en slagmark. Bilerne føles tunge og massive, og derfor føles kollisionerne også helt ind i ens knogler. Dette gør styringen tung og tilfredsstillende. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke er en Ferrari man kører i, men en bunke gamle modificerede biler, hvor hjørner ikke altid er bilens stærkeste beskæftigelse.

Frameraten har en tendens til at køre lidt ustabilt, hvis der sker en masse på banen. Jeg har en ganske habil PC, og alligevel, kunne spillet godt finde på at falde meget kraftigt i FPS'en, når vragdelene fløj rundt på banen. Man kan selvfølgelig altid sænke kvaliteten, men min maskine burde kunne klare alt, hvad spillet kunne kaster efter den. Dette kan dog godt være en ting, som bliver forbedret i en patch, men som spillet er nu, hakker det til tider lige så langsomt af sted som bilerne man kører ind i. Selve grafikken er ok, men heller ikke en styrke i spillet. Spillets stjerne på grafikfronten er skadesmodellen, som bilerne har. Der er ikke noget som at se en bil, der har modtaget så meget skade, at motoren næsten hænger ud af forenden på den, mens den alligevel formår at kæmpe sig frem.

Musikken er desværre noget generisk rockmusik. Jeg valgte hurtigt at trykke mute på det spil, og fortrød aldrig den beslutning. Derudover er lydeffekterne heller ikke de bedste. Motorlydende er meget ensformige, og ligger man nummer et i et løb, hvor man kun kan høre sin egen motor, bliver det meget irriterende. Generelt er hele lydsiden en tynd omgang, hvilket er ironisk, da den virkelig prøver at slå hårdt og give lyd til de smadrede biler på skærmen. Men den formåede aldrig at få blodet til at pumpe hos mig, den gav mig snarere hovedpine.

Wreckfest har sine stærke sider og det har sine svage. Heldigvis overtrumfer styrkende de lidt mere haltende aspekter. Med en rigtig god skadesfysik og sjove spil former, er der mange timers underholdning - især i multiplayer med vennerne. Fald i framerate og en ringe lydside holder spillet tilbage fra at stå side om side med de bedste i genren, men hvorfor sammenligne med de andre, når Wreckfest tilbyder noget så anderledes.