Dansk
Gamereactor
anmeldelser
WRC 9

WRC 9

KT Racing vender tilbage med endnu en omgang WRC, men kan de holde konkurrenterne for døren?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det er vist ingen overdrivelse at slå fast, at WRC som sportsgren har set bedre dage, end dem vi oplever i dag. Jo, der blev slået en ret sej seerrekord i løbet af 2019 sæsonen, men hvis vi tager i betragtning af Skoda, Peugeot, Subaru, Citroen og Mitsubishi alle har forladt sporten, hvor de tidligere, for lang tid siden, opnåede stor succes, og at det lader til at FIA og Dave Richards nu forsøger at gøre Bernie Eccelstones fupnummer med Formel 1 kunsten efter, så ser fremtiden lidt sort ud. Der må og skal ske noget andet here. Noget ret drastisk.

Jeg har personligt altid elsket WRC, men i løbet af de sidste fem års tid er det hele bare blevet mindre og mindre interessant, desværre. Heldigvis er de officielle spil udviklet af KT Racing blevet bedre og bedre, og dette års udgave, nogle frusterende irritationsmomenter til trods, er faktisk endnu bedre. Det er tydeligt at KT Racing er seriøse omkring udviklingen af reelle simulationsoplevelser, og selvom den erfarne producer Diego Santori forlod studiet efter lanceringen af WRC 7, så er der blevet arbejdet hårdt for at sikre at spillene alle funkler, er opdaterede og føles moderne at spille.

WRC 9
Dette er en annonce:
WRC 9WRC 9WRC 9

Når det så er sagt, så føles WRC 9 øjeblikkeligt som en lettere forsigtig opdatering, snarere end et drastisk genopfindelse. Spillet har mere indhold end WRC 8, men det er bemærkelsesværdigt at KT har investeret tid i udviklingen af flere modes, dybere indstillinger og tilpasninger og mere... ja kød på benet, snarere end at forsøge at give os noget mere... ja, stort. Tre nye lande er blevet tilføjet, som betyder at der nu er hele 16 at vælge imellem, og udvalget af biler er også solidt. Selve karrieredelen er igen blevet lidt tyndere, og du bruger nu mere tid på at læse emails fra sponsorer, og på at tage imod ordrer fra bilproducenter. Det handler om at gøre holdet, ledelsen og pengemændene glade, og det er som sådan ikke kedeligt, men det er nok ikke alle der bliver lige glade for balancen her. Personligt synes jeg at karrieren er blevet mere rigid med årene, og det føles netop mere som et job, end egentlig underholdning. Heldigvis byder WRC 9 på meget, meget mere end bare karrieren.

KT Games har nemlig foretaget en række tigerspring hvad angår dybden og variationen i spillet som helhed, og det er nu eksempelvis muligt at skabe dine egne turneringer, og så deltage i dem. Bagefter kan du lægge dem ud online, og invitere venner til at prøve. "Club Mode" er desuden også en fin lille tilføjelse, som jeg faktisk endte med at bruge ret meget tid på, og jeg tror faktisk at denne del af spillet ender med at blive rigtig populær. Det er også muligt at lave mere detaljerede opsætninger, og derefter teste dem på forskellige slags træningsbaner, som jeg også godt kunne lide. Split-screen er fortsat stadig en del af oplevelsen, og det fungerer glimrende. Pointen er her at der ikke er noget der er låst, det hele er åbent, klar til at blive opdaget og oplevet, og intet er gemt bag valutaer og niveauer.

WRC 9
Dette er en annonce:
WRC 9WRC 9WRC 9

Bevæger vi os et lag dybere ned, så føles selve fysikken, og det at fræse henover grus og græs også solid. Udviklerne har naturligvis løbende poleret og forbedret fysikken associeret med vejgrebet og friktionssimulationen, som begge fik en overhaling i WRC 8, og jeg bliver nødt til at sige at de her har gjort lidt af en heltegerning. Fartfølelsen er glimrende, og selve tyngden i karroseriet, og den måde dækkene glider på overfladen på føles realistisk og tilfredsstillende. Jo, nogle få steder oplevede jeg at bilerne flød en smule, og visse steder er force feedback blevet implementeret lidt dovent, særligt når man pludselig skifter fra én overfladetype til en anden. Derudover er understøttelsen af Fanatecs diverse produkter ret sublim, så det her er små problematikker i det lange løb.

Det er dog grafikken jeg samlet set er mindst imponeret over. Jo, det ser mere realistisk ud end tidligere kapitler i serien. KT Racing har investeret ressourcer i at skabe semi-fotorealistiske omgivelser, og særligt lande som Italien, Grækenland og Mexico ser ganske flotte ud, med sand, sten, og marker der er skabt i en flot detaljegrad. Men der er altså et slags pixeleret filter over det hele, som får det hele til at fremstå grynet. Grafikken er nærmest så skarp, at det bliver kantet, og det lader ikke til at anti-aliasing virker helt efter hensigten mange steder. Det har også en effekt når spillet bevæger sig, da den grynede effekt også gør det sværere at ane grafiske detaljer, og det gælder særligt på konsollerne. Faktisk, hvis man går tilbage til WRC 7, var grafikken renere. Jeg har også et lille problem med selve skaleringen på nogle af de største køretøjer i spillet. Det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at nogle biler simpelthen er lidt for små i relation til deres omgivelser. De kan komme til at ligne miniaturer, og jeg forstår ikke helt hvorfor. Det skal dog her siges, at spiller du i cockpit-view, som du naturligvis skal, så er det her ikke noget problem.

WRC 9
WRC 9WRC 9WRC 9

Udover den fantastiske variation, den solide dybde, og de mange muligheder for at indstille og rette oplevelsen til, så er der storslået lyd at finde i WRC 9 . Det hele lyder mere helstøbt, og mere detaljeret, end i eksempelvis Dirt Rally 2.0. Måden hvorpå bilerne hviner, og at dækkene giver slip, det hele er næsten uhyggeligt, så realistisk det er. Man kan næsten mærke gruset imod undervognen, så ægte og nært lyder det. Og når ja, ens co-driver er også rigtig effektiv.

WRC 9 er så sandelig ikke noget perfekt spil, men det er dog et rigtig godt kapitel i serien, der mesterligt blander dele af WRC 7 og WRC 8 sammen, og tilføjer lidt Ruchard Burns Rally-krydderi også. Hvis bare den ægte version af WRC var lige så spændende nu, for KT Racings spil fortjener en ægte pendant, der kan hamle op med spillene, for de er virkelig blevet gode.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solid fysik, fed fartfølelse, masser af variation, masser af modes, fin lyd, hurtige load-tider, rally.
-
Ringe grafisk kvalitet, force-feedback er ikke helt finpudset, nogle styringsmæssige problemer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
WRC 9Score

WRC 9

ANMELDELSE. Skrevet af Petter Hegevall

KT Racing vender tilbage med endnu en omgang WRC, men kan de holde konkurrenterne for døren?



Indlæser mere indhold