Dansk
Gamereactor
anmeldelser
WRC (2010)

WRC (2010)

Han kører en Mitsubishi Lancer Evolution IX, har kørt nulbil i Jämtlandsrallyet (og bragede ind i et træ) og elsker racingspil. Han hedder Petter Hegevall og har endelig sat karakter på WRC 2010

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Lad mig starte med at slå en vigtig ting fast. Richard Burns Rally var ikke en enestående simulator. Det var en yderst middelmådig simulering af rallysporten, hvor friktionsfysik og bremseeffekter var enormt overdrevet for i bund og grund at gøre det tæt på umuligt at mestre. Rigtig rally er ikke lige så svært som det fremstilles i Richard Burns Rally, et faktum der blandt andet understreges af at et flertal af WRC-kørere har sagt præcis det samme.

Når det er sagt, vil jeg komme med en konstatering der nok vil få mange simulator-fanatikere til at skrige højt i raseri: med den rette mængde (og rette type) pilleri ved indstillingerne i WRC 2010 tilbyder det en mere virkelighedstro simulering af, hvordan det føles at køre en rallybil på grus, end Richard Burns Rally. Ja, du læste rigtigt. I hvert fald hvis man holder sig til SWRC-klassen.

Men WRC 2010 er heller ikke nogen enestående simulator. Nej. Der er mange steder hvor Milestone er sluppet godt afsted med at simulere hvordan en 360 hestekræfters rallybil føles på et grusbaseret underlag med 150 km/t. Men der er lige så mange dele af bilernes opførsel og den overordnede kørefølelse hvor man har ramt ved siden af, desværre.

WRC (2010)
Dette er en annonce:

Det første man skal gøre (og her mener jeg virkelig "skal") når man starter WRC op er øjeblikkeligt at gå ind i bilindstillingerne og lave sin egen profil. Af en eller anden ubegribelig grund er Milestones standardsindstillinger helt i skoven, og gør det blandt andet umuligt at præstere rigtig gode tider hvis man spiller med rat. Milestones grundindstillinger fordeler kraften forkert, og du bør bestemt skrue op for måleren, der styrer midtdifferentialet. Når du har gjort det, skal du skrue ned for bremseeffekten på baghjulene så din bil ikke stiller sig sidelæns på vejbanen så snart du forsigtigt pumper bremsepedalen. Stil også frontdifferentialet til cirka 60% af måleren.

Så!

Når du har gjort dette slipper du af med den mærkeligt sejlende fornemmelse som standardindstillingerne byder på. For hvis man bare starter WRC, er ligeglad med at detaljepille ved bilindstillingerne og kaster sig direkte ud i rallyskoven, er det stort set umuligt at gennemføre en hel strækning uden at smadre sin bil. Det føles som om man savner kontakt med underlaget, bilen svajer og krænger, og bremsen blokerer baghjulet ved den mindste berøring. Uanset hvilken sværhedsgrad man vælger.

Her hos Gamereactor bød vi en af verdens hotteste SWRC-kører Patrik Sandell (Skoda) ind til en testrunde med WRC 2010. Præcis som jeg valgte Patrik hurtigt at ændre indstillingerne på bilen, og forklarede mens han pillede i menuerne at han i virkeligheden ville bede sine mekanikere om at lave præcis samme ændringer, hvis hans SWRC-Skoda opførte sig som bilen i spillet.

Dette er en annonce:
WRC (2010)

Som sagt, så gjort. Fra adskillige træsammenstød til en perfekt kørt bane med ny tidsrekord. Patrik Sandell beviste for os alle, at WRC 2010 trods en del genveje faktisk gør et udmærket arbejde med at simulere selve essenensen af motorsporten. Patrik afsluttede med at påpege at fartfornemmelsen i spillet ikke rigtig dur, men at hans bil i virkeligheden føles sådan (efter udførlige ændringer på differentiale og bremser) i virkeligheden.

Med ændrede indstillinger, en Playseat-stol og et Logitech G27-rat er det relativt nemt at have det sjovt med WRC 2010, og takket være den høje sværhedsgrad bliver det hurtigt vanedannende. Men der er dog problemer, flere endda, som jeg ikke kan ignorere og som ødelægger dele af spiloplevelsen langt ud over enhver tænkelig redning.

Først og frememst har jeg utrolig svært hed at forstå hvorfor man har valgt at straffe spilleren med kraftige fartreduktioner hver gang et (eller flere) af hjulene havner udenfor vejbanen. At det fungerer i baneracingspil som Forza Motorsport 3 og Gran Turismo 5 har jeg ingen problemer med, men i rally er det jo faktisk en vældig stor del af sporten at skære kurver.

Ser man på en vilkårlig rallykører, uanset division, strækning, hold, bil eller køreteknik, så arbejder de altid hårdt for at skære kurven så meget de kan, for at vælge et spor der er så lige som muligt, så de kan indhente maksimal tid. Alle rallykører skærer. Det er derfor kortlæsere et par gange per strækning (i virkeligheden) siger "don't cut", da man ellers altid klipper kurverne.

Men i WRC 2010 straffes dette hårdt. På mange måder er det spillets største enkeltstående minus. Hver gang man ser sit snit til at skære gennem kurvens inderside sløves bilen og man taber masser af fart. Også når der er tale om cirka fem meter nyslået græs i siden af vejbanen (som det er tilfældet i Finland) snarere end en grøft eller kviksand.

WRC (2010)

Et andet minus er at kortlæseren ikke evner at læse noterne i et tilfredsstillende tempo. Jovist, i menuen kan man vælge om noterne skal læses hurtigt eller i sædvanligt tempo, men uanset hvor meget jeg piller føles kortlæseren aldrig så tilpas god at jeg helt kan stole på hans anvisninger. At han desuden taler konstant og hele tiden kommenterer ens kørsel ("is the really the best you can do?"), gør at jeg mest af alt har lyst til at læne mig over i hans side, åbne døren og sparke ham ud, Niko Bellic-style.

Det tredje problem jeg har med WRC 2010 er banerne. Der er da sjove baner, men alt for mange af dem føles langstrukne og kedelige. Især Tyskland indeholder kun triste strækninger, og Sveriges stenhårde dødsbarrierer af sne er utroligt irriterende. Generelt har Milestone været meget flittige med at bygge solide barrierer i siden af vejbanen på vældig mange strækninger, og det gør at racingen oftest føles mere som baneløb end rigtig rally.

Og så er der grafikken. WRC 2010 er nemlig næsten ukristeligt grimt visse steder, og selvom jeg i tilfældet Rfactor/GTR 2 sagtens kan leve med grim grafik sammen med fantastisk fysik, kan man ikke tilgive WRC på det grundlag. PC-versionen er selvfølgelig den flotteste, mend PlayStation 3-spillet er det overordnet grimmeste. Uanset forskellene mellem de tre udgaver indeholder WRC 2010 de grimmeste racing-omgivelser jeg har set siden Cruis'n til Wii. Bilerne, derimod, er både veldrejede, smukt lyssatte og går i stykker på detaljeret og tilfredsstillende vis.

Trods kvaliteter i bilfysikken (efter man har foretaget de nødvendige ændringer, altså) lykkedes det ikke WRC 2010 at underholde i længere tid ad gangen. Strækningerne er for triste, kortlæseren for langsom, og grafikken for primitiv. At man desuden ikke kan køre snævert og hente tid i kurverne gør dette til et yderst middelmådigt rallyspil.

De første 16 billeder er taget fra Xbox 360-versionen. De følgende seks er fra PlayStation 3-spillet, og de sidste 11 er taget fra PC-udgaven.

WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
WRC (2010)
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Klart godkendt bilfysik, rigeligt med indstillingsmuligheder, mange baner
-
Usle grundindstillinger, primitiv grafik, bleg onlinedel, triste baner
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

WRC (2010)Score

WRC (2010)

ANMELDELSE. Skrevet af Petter Hegevall - Gamereactor SE

Vores rallybesatte kollega fra Sverige kigger på WRC, og får hjælp til vurderingen af SWRC-køreren Patrik Sandell (Skoda).



Indlæser mere indhold