World of Speed

Man skulle måske tro at Slightly Mad Studios har nok at rive i med deres racing-simulator Project CARS, men sådan er det ikke. Studiet, der har hjemme i London, er på vej med et andet racing-spil, der skal udkomme i 2014. Men World of Speed følger en helt anden tankegang, og vil ikke være en racing-simulator, men i stedet et free-to-play-MMO med biler som figurer. Ideen er ikke ny, både Need for Speed: World og Test Drive Unlimited har forsøgt den. Men det smågale studie har deres egne planer, og de lyder lovende, eftersom gameplayet bestemt er et kig værd.

Gamereactor er rejst til Zandvoort Raceway nær Amsterdam for at prøvekøre spillet. Første indtryk: hurtigt, snedigt og overraskende morsomt. Bilhåndteringen er gennemtunet til arkadeoplevelsen. Uanset om du kører McLaren MP4-12C, RUF Boxster (Porsche-licensen tilhører stadig EA) eller Chevrolet Camaro, er det kun køretøjets vægt, der rigtig har indflydelse på styringen og fysikken. Det har at gøre med spillets grundlæggende ide.

World of Speed er et co-op-spil med hold-racing som hjertet af oplevelsen. Man kører fire mod fire på virkelige gaderuter og racerbaner. London, Moskva og Monaco er tilgængelige fra starten, samt baner som Brands Hatch, Laguna Seca og en række fiktive baner. Visionen er, at spillerne skal kunne vælge baner fra hele kloden, men før det sker, skal spillet først være en succes. Som creative director Andy Tudor siger, "World of Speed kommer til at være her rigtig længe". Alle bilerne er licenserede, og vi kan forvente et udvalg med alt fra hatchbacks til superbiler.

Fra starten af første løb minder det hele os om en funracer. Man kan lave powerstarts som i Mario Kart, og lighederne er flere. Grafikken er moderne og naturalistisk, men gameplayet er ren arkadesjov. Biler banker ind i hinanden, bander på væggene som gummikugler, og nitroskud sender os hurtigt tilbage på banen. Ikke desto mindre bør man altid holde ideallinjen og kigge efter genveje. En udflugt til gruset sinker dig betydeligt, og omveje koster værdifulde sekunder.

Men i World of Speed behøver du ikke vinde løb for at vinde som hold. Faktisk skulle enhver spiller - uanset sin endelige placering - føle at de altid vinder på en måde. Spillet følger ikke princippet med, at man kun får point hvis man når i mål og vinder. Hver kører har en driverscore, der drives af en kombination af køreevner og miniopgaver. Disse missioner kan være både individuelle eller knyttet til holdet.

Visse missioner i løbet giver bonusser, der bliver annonceret i forvejen. Ting som at holde føringen i 120 sekunder, drifte 200 meter, tilbringe 60 sekunder i slipstrøm eller hamre ind i alle modstandere mindst én gang. Udfører man disse missioner, tjener man point der kan afgøre løbet, selv hvis der ikke er en eneste kører fra ens hold, der snupper en topplacering. Det er en del af konceptet at holdsamarbejde kan være vigtigere end at komme først. Men det hjælper selvfølgelig at være hurtigst - det kan jeg konstatere på egen hånd fra toppen af podiet.

Selvom man spiller fire mod fire og alle vinder på en eller anden måde, så kan der selvfølgelig kun være ét hold, der sejrer i sidste ende. Der er spillere i tunge amerikanske biler, der fungerer som blokkere og bevidst forsøger at holde andre tilbage. Og dem, der har de bedste køreevner, skal få gavn af dem. Der vil også være loadouts som i skydepsil. Men i sidste ende afhænger det hele af hvor meget racing-spillere bryder sig om at blive hældt ned i klassiske rollespilsmønstre. Det lyder dog sjov, de fleste spiller racingspil for at vinde, og det føles dumt at blive nummer to, men det er lige præcis dét, Slightly Mad vil vende på hovedet. De vil etablere holdracing i et MMO. Vi får se hvordan det går.

Under alle omstændigheder ser spillet godt ud. Det lyder altid som lidt af en undskyldning, men grafik som denne er virkelig et sjældent syn i free-to-play-spil. Det skyldes at udviklerne bruger assets fra studiets egen produktion, selvom det er et helt andet hold, der arbejder på dette projekt. Det samme gælder alle andre muligheder i spillet. Derfor har vi at gøre med en gratis arkade-racer, der tilbyder fuld rat-understøttelse. Man kan selvfølgelig også bruge gamepad og tastatur.

Et andet vigtigt element vil være de sociale features. Man slutter sig til en club, og spiller dernæst om kontrol over et område, for eksempel et distrikt i London. Hver klub har et klubhus og et logo til at pryde deres biler, og det er fra klubhuset at man starter Territory Wars og rangerede løb. Foretrækker du at hænge ud på en benzintank i provinsen, er Airfield Playground-området for både nybegyndere og erfarne racere dit bedste bud. Det er kort sagt en blanding af Facebook og en skaterpark for biler, med små sjove missioner som Hill Climb og stunts. Her kan alle spillere mødes på lige kår, uanset niveau. Og så er der et sortbørsmarked til køb og salg af biler.

Og det bringer os til spørgsmålet om penge. Spillets indtægtskilder holder lav profil. Andy Tudor svarer på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, med et kløgtigt mod-spørgsmål om hvorfor et free-to-play-spil ikke kan være fuldstændig gratis. Det kan det bestemt. Men hvor kommer pengene fra? Det får vi ikke et svar på. Pay-to-win er udelukket, siger Tudor, det ville ødelægge spillet. Men der er mekanismer til at gøre visse processer hurtigere, hvis man er villig til at betale rigtige penge. Men hvad de bliver, lader de være op til spekulation.

Ser man bort fra den ubesvarede problemstilling om finansiering, er der helt sikkert et publikum til et spil som World of Speed. Det kan tiltale både Burnout-fans såvel som fans af MOBA'er og action-rollespil. Hvorvidt Slightly Mad kan forene alle disse folk, mangler de stadig at bevise. I øvrigt er der et andet stort spørgsmål, de ikke har svaret på, nemlig hvorvidt spillet også udkommer på PS4 og Xbox One. I det mindste benægter de det ikke...