Kan du huske Witchfire? Spillet blev afsløret ved Game Awards helt tilbage i 2017 af studiet bag The Vanishing of Ethan Carter, og har siden været under fuld udvikling, dog uden at studiet har afsløret synderlig meget mere information om projektet.
Vi har dog den ene trailer, der viser utrolig flotte effekter, og hæsblæsende action. Og nu ved vi at det er meningen at spillet skal lande i Early Access inden året er omme. I et nyt blogindlæg siger udvikleren The Astronauts, at de er ved at være i mål - og at spillet bliver en roguelite:
"Armed with strange weapons and forbidden pagan magic, hunt a powerful witch holding the key to your salvation. Witchfire is a dark fantasy roguelite shooter from the creators of Painkiller, Bulletstorm, and The Vanishing of Ethan Carter."
Der er små gameplay-klip inde i selve blogindlæget. Du kan se traileren herunder.