Witcherland - Historien om den Hvide Ulv

Det er højst usandsynligt at den polskfødte forfatter Andrzej Sapowski nogensinde kunne forudsem at hans novelle The Witcher, der blev udgivet i 1986, ville nå et så stort publikum. 26 år senere er spillene, der er baseret på den novelle, nu kernetitler blandt rollespilsentusiaster.

I en fantasy-middelalderverden, kaldet "Witcherland" blandt fans, introducerede The Witcher læserne for Geralt, en stoisk og kynisk monsterjæger til leje.

Opvæksten var ikke nem for Geralt: han blev efterladt på Witcher-borgens dørtrin som spæd, og blev udsat for giftige eliksirer og kamptræning i en meget ung alder. Som den stærkeste elev blev Geralt belønnet med endnu farligere udfordringer, og resultatet betød, at han undergik adskillige mutationer, heriblandt komplet infertilitet og især det karakteristiske hvide hår og blege hud.

Geralts træning efterlod ham dog som langt mere end en ufrugtbar albino. Det gav ham også mange unaturlige kræfter, der var skræddersyede til monsterjagt. Han har overmenneskelig udholdenhed og holdbarhed, han har evnen til at kaste forbandelser, brygge eliksirer, bygge fælder, sammentrække sine pupiller på kommando og er ikke mindst immun overfor de fleste gifte.

Af disse grunde har Geralt fået tilnavnet "den hvide ulv" og er ikke bare unaturligt kompetent, han er også skarp til sværdkamp. Typisk for Witchers er nemlig at bære to sværd. En stålklinge til elvere og mennesker, samt et skinnende sølvsværd til at ordne magiske væsener, når stål bare ikke kan få jobbet gjort.

Den skrevne fiktion, spillene er bygget over, har masser af forskellige monstre, som Geralt kan svinge sine sværd efter. Vampyrer, ånder og forbandede mennesker blandt andet, men det er de menneskelige bånd, der for det meste fanger folks opmærksomhed. Geralt har mange fjender og få allierede, men i den sidstnævnte kategori finder vi Dandelion, en energisk og entusiastisk skjald, som er loyal overfor Geralt i selv de mest desperate situationer. Hertil kommer Triss Merigold, en djævlelignende rødhåret troldkvinde, og den mystiske Yennifer som Geralts kærlighedsinteresse.

Geralts manglende popularitet holder ham dog ikke tilbage. Venner er nemlig sjældent nødvendige for en kompetent Witcher. Geralts rolige og samlede karakter betyder, at han sjældent står overfor en udfordring, han ikke kan klare i kamp. Tit bruger han sit hoved lige så meget som hans styrke til at løse udfordringer, og hvis han endelig bliver tvunget ud i en duel, hvor han ville gå den sikre død i møde hvis han kom i nærheden af duellantens klinge, bruger han modstanderens bevægelser imod ham.

Grundet Sapkowskis ironibaserede humoristiske sans og fokusset på de grå områder af moralske spørgsmål, har hans arbejde modtaget megen positiv omtale i hans hjemland Polen. Værket var bestemt til stor international succes, men forsøgene på at nå et større publikum, blandt andet gennem en tv-serie og en spillefilm, var ikke vellykkede.

The Hexer, som spillefilmen hed, begik den skæbnesvangre fejl som filmtilpasninger gør: Den var for anderledes fra kildematerialet til at behage fans, og for forskruet til at tiltrække et nyt publikum. Filmen var i virkeligheden den på dét tidspunkt uudgivne tv-serie, som var skåret ned til to timer. Et forvirrende og klumret rod, som blev slagtet af både publikum og kritikere.

Tv-serien klarede sig marginalt bedre, men var stadig en stor skuffelse. Selvom den var mindre forvirrende og rodet end filmen, var den stadig en hul fortolkning. Universet og karaktererne var kedelige og var skrevet uden Sapkowskis intelligens. Den manglede kildematerialets magi og budgettet til at portrættere en overbevisende fantasiverden.

Da The Witchers succes i andre medier ikke så ud til at bære frugt, kom der et uventet forslag til Sapkowski. Et polsk spilstudie uden nogen særlig erfaring, udover oversættelser af store titler til polsk, havde lige etableret et nyt studie. Deres nye projekt skulle fokusere på originale ideer, og til deres første rejse ind i det internationale spillandskab ville de bruge The Witcher.

Det var ikke nogen sikker investering, og forslaget var et stort sats. Sapkowski mener at spil er udenfor hans ekspertiseområde og har til den dag i dag aldrig spillet et. Heldigvis for alle rollespilsfans var det en risiko, han besluttede sig for at tage.

Med godkendelsen i hus, begyndte udviklingen af CD Projekt REDs debuttitel. Deres mål var at bruge Sapkowskis univers og karakterer til at lave et rollespil, hvor de valg, spilleren blev præsenteret for, ikke var klart gode eller onde; det unge studie ville lave et spil, der skilte sig ud fra alt andet på markedet.

Ved at bruge Geralts evner fra bogen, kunne spillere bruge magi, sværdkamp og alkymi til at gennemføre opgaver og besejre fjender. Studiet var klar over presset ved at fortsætte en etableret historie, og da de ikke havde lovet, at deres spil skulle følge bogens historie direkte, besluttede de sig for at Geralt, en kriger uden sin hukommelse intakt, skulle forsøge at genopdage sin identitet. Han skulle møde mange bekendte fra sin fortid, men også få nye venner og fjender. Meget af værdien kom fra at bestemme, hvem der var Geralts hjælp værdig, og hvilke personers interesser der lå ham tættest.

Det siges, at Witchers ikke kan føle. Selvom at dette er en myte, gør den ofte stilletiende Geralt ikke særligt meget for at afkræfte den. Hans karakter koblet med grå historier kunne have været en forholdsvis negativ affære, men bliver konstant holdt i live af et farverigt persongalleri, heriblandt Dandelion, Triss og naturligvis flere veldesignede detaljer.

Spillet skubbede Biowares Aurora Engine så langt som muligt, blandt andet med en vejrmekanik, der sørgede for at en spiller kunne starte en opgave i vidunderligt solskin, og færdiggøre den i buldrende regnvejr. Det var udenfor selve spilmekanikkerne, at det visuelle skilte sig ud. Tit er kinematografien tryllebindende og karaktergrafikken sensationel, hvilket ledte til at The Witcher tog flere nomineringer for bedste mellemsekvenser.

Gameplayet var ikke lige så velmodtaget. Det var anderledes fra de fleste andre rollespil og affødte delte meninger. Spillerne havde tre kampmuligheder, og kunne skifte mellem dem. Frustrationerne bestod for det meste i hvilken kampstrategi, der fungerede bedst, og resulterede tit i en strid strøm af bandeord, der flød mod computerskærmen. Dog kunne et veleksekveret combo-angreb - med omhyggelig timing - fælde enhver fjende. For nogle var det frustrerende og ødelagde indlevelsen, men for andre var tilfredsstillelsen ved at gøre det rigtigt efter mange mislykkedes forsøg, sliddet værd.

Tro mod bøgerne er alkymi et vigtigt aspekt af spillets mekaniksæt. En lang række forskellige slags eliksirer kan brygges og har en lige så lang række af effekter, såsom at forøge ens livspoint eller nattesyn. Det stopper dog ikke bare med alkymi, man har nemlig også muligheden for at brygge, olier der forøger ens våbens dødelighed i kamp, eller bomber, der giver spilleren den taktiske fordel, og disse var alle kærkomne tilføjelser til kampsystemet.

Det første Witcher-spil fik en loyal fanbase. Tilhængerne var så ivrige efter at promovere titlen, at det snart efter gik op for CD Projekt RED, at deres debut var et stort hit. De var hurtige til at udnytte den gode omtale og de fornuftige salg, at de snarest efter annoncerede en "Enhanced Edition" i 2008. Den nye udgave krævede en $1,000,000 dyr investering fra studiet, men viste sig at være godt givet ud, da den endte med at sælge 2 millioner eksemplarer, og dette banede vejen for en konsoludgave af spillet.

CD Projekt RED bekræftede officielt at The Witcher skulle overføres til PlayStation 3 og Xbox 360 og udgives som The Witcher: Rise of the White Wolf. Udviklingen af versionen blev givet videre til Widescreen Games, og utallige ændringer og revisioner blev lovet. Desværre for konsolfolket blev Rise of the White Wolf aldrig udgivet. Efter uoverensstemmelser omkring manglende lønninger og Widescreen, der ikke mødte udviklings-deadlines, annoncerede CD Projekt at konsoludgaven var aflyst. Men til gengæld har denne annoncering aldrig stoppet rygterne omkring et potentielt reboot af projektet.

En efterfølger, The Witcher 2: Assassins of Kings, ankom til PC i Maj 2011. Efterfølgeren havde en ny spilmotor specifikt designet til titlen, og den tillod mere flydende bevægelser og tempofyldt action i forhold til sin forgænger. Et større arsenal af våben blev tilføjet heriblandt fælder og kasteknive, og det nye system gav spillerne flere muligheder for hvordan deres Geralt skulle udvikle sig.

Historien starter, hvor forgængeren slap, med Geralt der prøver at opklare et mordforsøg på kongen og samtidig forsøger at få sin hukommelse tilbage. Rejsen leder Geralt til mange forskellige steder, og han krydser veje med mange typer karakterer. Triss og Dandellion er heldigvis tilbage og tilføjer kærkommen farve til en ellers meget grå og brutal verden. Det er også en meget personlig spiloplevelse denne gang, og beslutninger er sværere at træffe. At træffe et uovervejet valg i hurtigt øjeblik, kunne have store konsekvenser for hvordan resten af spillet udfoldede sig.

The Witcher 2: Assassins of Kings blev godt modtaget. Gamereactors anmeldelser fokuserede på grafikken, og anerkendte spillet som et af de "flotteste rollespil nogensinde", og roste samtidig de beslutningsbaserede scenarier, og sagde blandt andet: "Ofte er det meget svært at forudse hvad konsekvenserne af de valg er, og det er en god ting."

For en moderne titel er The Witcher 2 et udfordrende spil. Selv på den nemmeste sværhedsgrad kan spillere forvente at møde brutale dødsfald ret hurtigt. Den ubarmhjertige sværhedsgrad kan måske have forhindret spillet i at nå et bredere publikum, men fik netop megen ros for at give spillerne muligheden for at lære af deres fejl. Om det så er forsætligt eller ej, har spillet dét tilfælles med sit kildemateriale, at Geralt er lige så afhængig af sin intelligens som sin styrke.

Efter en succesful udgivelse, valgte CD Projekt igen at forsøge sig på konsolmarkedet. Denne gang, i stedet for at give opgaven til en anden udvikler, valgte de selv at påtage sig ansvaret for at udvikle sig egen "Enhanced Edition" til Xbox 360, og dette tillod mange nye spillere at forsøge sig med serien.

Den nye "Enhanced Edition" var proppet med nyt indhold, nye mellemsekvenser og mekanikrettelser. I en gestus, der bliver stadig sjældnere i spilindustrien med de store udviklere og budgetter, kunne originale Witcher 2-ejere til og med opgradere til "Enhanced Edition" gratis.

Efter at have vundet omkring 50 priser er CD Projekt REDs trofækabinet efterhånden fyldt, og er et vidnesbyrd om den udvikling de har gennemgået. På tværs af alle platforme har The Witcher solgt mere end fire millioner eksemplarer, og har etableret sig selv som en af de bedste rollespilsoplevelser i sin generation.

Med den nylige annoncering af seriens tredje kapitel, har tilhængere grund til at være begejstrede. Med en helt ny spilmotor som er bygget til lejligheden, nemlig CDRED Engine 3, er spillet planlagt til at lande engang i 2014. Vi venter spændte.