Satoru Iwata, Nintendos øverste leder, indrømmer at salget af Wii ikke er i nærheden af sidste års imponerende tal, men skylder store dele af skylden på softwaren. Salget af Wii-maskinen er faldet med omkring 40% i perioden april til september i år. Der mangler ganske enkelt store spil til dette efterår og vinter. Under en pressekonference i Japan sagde Iwata følgende:
"Wii-salget går langsommere. Vi har ikke formået kontinuerligt at udsende stærke titler. Vi har ikke været i stand til at fremvise 'den næste store oplevelse" - og når du først har tabt tempo, så er det svært at finde det igen. Med prisreduktionen har vi oplevet et mersalg, men ikke et, der kan sammenlignes med sidste års salgstal."
Ifølge flere eksperter er det Nintendos lettere ensidige fokus på det bredeste spil, der har gjort, at firmaet f.eks. ikke har et Zelda- eller Mario-spil klar denne jul. Disse spil er traditionelt store pengeslugere og tilfredsstiller såvel årelange fans som nye købere.