Where is my Heart?

Forestil dig en tilfældig bane fra et forholdsvist almindeligt puzzle-platformsspil. Del så banen ind i en masse firkanter, klip dem ud, og flyt tilfældigt rundt på dem. Forestil dig så, at den figur, du styrer i spillet, stadig bevæger sig gennem banen, som den oprindeligt hang sammen. Altså det ene øjeblik kan man være i firkanten nede til højre, det næste i den oppe til venstre, og det næste næste øjeblik i den i midten. Nogle gange kan man endda se sit hoved i én firkant, mens benene er i en anden.

Det er den grundlæggende præmis i Where is my Heart?, en sød men drilsk puzzle-platformer udviklet af Copenhagen Game Collective og Die Gute Fabrik. Det er en mildest talt fremragende ide, der giver spillet en helt ny dimension af udfordring og hjernebrydning. Spillets leg med perspektiver og spillerens forventninger til banernes sammenhæng betyder, at man er nødt til at tænke abstrakt, og bare det at holde styr på den interne sammenhæng mellem de forskellige kasser, bliver lidt af en mundfuld.

Man har i alt tre figurer, tre små monstre med hver deres farve, der alle træ skal føres i mål. Man kan skifte mellem dem i bedste Lost Vikings-stil, og de kan stå på hinandens hoveder og dermed nå steder, som ellers er uden for almindelig hoppeafstand.

Placeret rundt om i banerne er en eller flere særlige klodser, og stiller man sine tre monstre på disse i en bestemt rækkefølge, morfer en af dem om til et nyt monster med særlige evner. Den lille brune fyr bliver til et stort hvidt dyr med gevir, der kan lave dobbelt-hop. Den sorte gut får adgang til skyggeplatforme og skjulte gange, som de andre monstre oftest ikke kan benytte. Og det orange pigemonster, der ellers snøfter ganske jævnligt, bliver til en nuttet og storsmilet skumfidus med vinger, der kan rotere banens kasser rundt på skærmen, uden selv at flytte med, så hun på den måde nærmest kan teleportere mellem forskellige dele.

Små kasser med hjerter i skal nogle gange have et gok med hovedet, så hjertet slipper fri og udfylder en tom kasse andetsteds i banen, der derefter fungerer som bro eller platform. Med disse få mekanikker får Where is my Heart? utrolig meget spilværdi ud af det, der under "normale" omstændigheder ellers ville være ganske almindelige og ret simple platformsbaner.

Det er som om man går på opdagelse i banerne, selvom ingen af dem fylder mere end et enkelt skærmbillede, og minder ikke om noget, jeg har set før. Mange baner har en enkelt løsning, mens frithængende hjerter i svært tilgængelige dele af banen vidner om alternative ruter med ekstra udfordring.

Styringen er skarp og præcis, og falder man i døden, er det oftest fordi man selv har lavet en fejl, eller ikke helt er sikker på hvor man hoppede hen, snarere end at man kæmper mod styringen. Hvor sværhedsgraden i selve puzzlesne stiger støt spillet igennem, er det sjældent at der stilles krav til ens timing, og dør et af ens monstre, dukker det straks op igen ved indgangen til banen.

Where is my Heart? er umiskendeligt retro med en rendyrket 8-bit-stil, både hvad angår grafikken og lyden. Alligevel er der mange herlige detaljer i grafikken, og som helhed har spillet et udtryk, der bare føles venligt og rart. Især har jeg svært ved at stå for den bane-roterende skumgummifidus' animationer.

Som Minis-spil kan Where is my Heart? spilles på både PlayStation 3 og PSP, og gør sig godt på begge. Jeg har anmeldt spillet hjemme på fladskærmen, men prøvede en tidlig udgave på håndholdt tilbage i foråret, hvor det også fungerede glimrende.

Skal jeg kritisere Where Is My Heart? for noget, så er det save-systemet, der er lige så retro som spillets grafik. Så vidt jeg kan lure, har man kun ét savegame, så det er altså et valg mellem at starte helt forfra, eller fortsætte fra hvor man sidst har gemt. At genspille tidligere baner enkeltvis virker ikke umiddelbart muligt.

Ellers er Where is my Heart? en sød og charmerende puzzle-platformer, der sætter de små grå mere end alvorligt på prøve. Det er blandt de dyrere Minis-titler, men jeg synes stadig 36 kroner er mere end godt givet ud (det er prisen på to halvliterscolaer i den lokale kiosk) for et spil, der byder på mange timers underholdning og hjernebrud. En klokkeklar anbefaling herfra.