Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

WD Black SN850

Vi har anmeldt det drev Mark Cerny bruger i sin PS5. Det er dog, tilfældigvis, også en fandens god SSD i det hele taget.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hos Western Digital har man Black-serien, det er både forskellige hastigheder NVMe, det er SSD-tilføjelseskort såvel som eksterne SATA-harddiske, alle optimeret til gaming, hvad det så end betyder.

HQ

Udover en sort industriel æstetik, så har Western Digital fordelen af at producere tingene selv, og ikke mindst så findes der en model med deres egen sorte køleplade, der naturligvis siger RGB. Altså hvis du har Windows og downloaded et separat program. Vores testeksemplar var uden, så vi kan derfor ikke sige om det kan bruges med anden software.

WD Black SN850

SN850-serien som vi har fået fingrene i her den nyere variant, og bruger hurtigere type PCIe 4.0 4x4, der kan ramme op til 7000MB/s læsehastighed, og skrive med op til 5100 MB/s i teorien. Det kræver så at den data der bliver skrevet til enheden kan leveres hurtigt nok. Og så har man ramt den magiske IOPS-grænse på 1 million, huraaaa.

Den bruger 3D NAND, og M.2 2280, og selvom at WD skriver at udgaven med køler er beregnet til stationær computer, så vil jeg kraftigt anbefale at man ikke bruger drevet uden at der så er andre direkte kølemuligheder i form af køleplader fra bundkortet. Jeg prøvede at teste kun med airflow i et kabinet med tre 140mm kabinetblæsere, samt 2x120mm CPU-køler for sjov - og det blev varmt. Alt for varmt.

Dette er en annonce:

Temperaturen er ikke overraskende høj, her ramte den 86 grader, hvilket er en del med tanke på at de fleste NVMe-drev har en grænse på 70 grader ifølge producenterne, inklusiv Western Digital. Men det er, sjovt nok heller ikke meningen at køre et så hurtigt drev uden køling. Med køleplade fra bundkoret kom vi da også ned på 61 grader.

Der er fem års garanti, og en TBW på 1200TB. Altså skal man skrive 240TB om året i fem år, eller 657GB om dagen, hver dag, i fem år. Det kommer nok ikke til at ske med en gamingcomputer. Selv med en teoretisk skrivehastighed på 5100 MB/s kommer det til at blive ret lang tid, hver dag.

Priserne afhænger sjovt nok af om der er køler med eller ej, og et 500GB-drev uden køler starter på 844 kroner, hvor et 2TB-drev lander på 3768 kroner for udgaven med køler. Udgaven uden står i 3.199 - så medmindre at du absolut gerne vil have RGB eller ikke har et bundkort der kom med NVMe-køleplader, så giver det ikke meget mening at købe et drev med køling og RGB ab fabrik.

WD Black SN850
Dette er en annonce:

Til min store overraskelse gør det også drevet til det billigste Annonceret 7000MB/s / +6000 MB/s-drev på markedet man kan købe i Danmark lige nu da denne anmeldelse bliver skrevet.

Mit eneste problem med drevet er sådan set at jeg ikke ramte de lovede hastigheder. Ofte er de drev vi anmelder typisk kun få MB/s fra at ramme "op til"-specifikationerne, men her var det en del mere, og jeg fik kun en læsehastighed på 6328,24MB/s, og en skrivehastighed på 3264,01MB/s. Der er altid en mulighed for at fejlen kan ligge hos mit bundkort, men andre drev der er testet til 5000MB/s har kunne levere dette, så at det på magisk vis er 10% fra når hastigheden nærmer sig 7000MB/s virker underlig.

Når det er sagt, så er drevets udseende, performance og varme fint, særligt når det er så billigt som det er, hvilket dog klinger lidt hult når man ikke rammer den lovede hastighed.

Jeg regner dog med at se om der er firmwareopdateringer om et par måneder, og så må vi se om karakteren skal et hak op eller ned.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

7
WD Black SN850

WD Black SN850

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Vi har anmeldt det drev Mark Cerny bruger i sin PS5. Det er dog, tilfældigvis, også en fandens god SSD i det hele taget.



Indlæser mere indhold