Watchmen

Tidligere instruktører som Terry Gilliam havde meldt ud at historien var for omfangsrig til at skrue ned til to kun to timer på lærredet, og forfatteren bag den originale tegneserie, Alan Moore, havde allerede forud for det første filmforsøg tilbage i 1986, sagt at det var en aldeles ufilmelig historie som ikke kunne lade sig gøre.

At give op over for opgaven at skulle filmatisere Watchmen, må være det samme som at give op over for at skulle bestige Mount Everest, for nok erkender du over for dig selv at du ikke magter opgaven, men du kan være sikker på at alle der ved hvad de snakker om ikke vil pege fingre af dig.

Historien fortæller om en alternativ version af 80'erne, hvor kappeklædte hævnere og superskurke er en realitet, men frem for være et slør for endnu en "realistisk" superheltehistorie, filosoferer Watchmen i stedet over hvad en superhelt egentlig er, og hvordan en sådanne ville passe ind i den virkelig verden.

Den største genistreg er dog tilføjelsen af Dr. Manhatten, som startede livet som en ganske almindelig videnskabsmand, men via et forfejlet eksperiment er blevet det tætteste nogen endnu er kommet på en gud i menneskeform. Hans skæbne bliver hurtigt at være USA's ultimative militære forsvar mod resten af verden, men meget mere spændene er hans udvikling fra empatisk menneske til koldblodig praktiker - for hvem ville gide at bekymre sig om liv, død og kærlighed, hvis man var befriet fra alle fysiske begrænsninger?

Hvis du allerede nu synes at det hele lyder en smule højtflyvende, vil du ganske sikkert opleve det samme i tifold hvis du sætter dig til at se filmen, for ovennævnte eksempler er kun et meget lille udpluk af de mange historier der tilsammen udgør Watchmen. Det er dog en mesterlig fortælling for alle som kan finde hoved og hale i det, og særdeles godt virker det fordi instruktøren Zac Snyder på det nærmeste har filmatiseret tegneserien billede for billede.

Det måske mest overraskende aspekt af Watchmen som film er dog skuespillervalget, og selvom der oprindelig var stor kritik af at næsten hele besætningen består af skuespillere uden megen erfaring på CV'et, er kritikken hurtigt stilnet efter filmens udgivelse - og det er der en grund til. Malin Akerman, Billy Crudup og Patrick Wilson gør det alle godt som Silk Spectre, Dr. Manhatten og Nite Owl II, mens Matthew Goode og Jeffrey Dean Morgan gør det virkelig godt som Ozymandias og The Comedian, filmens stjerne er dog ubetinget Jackie Earle Haley som Rorschach.

Jeg har al respekt i verden for den afdøde Heath Ledgers mesterlige portrættering af the manisk sindssyge Joker i Batman: The Dark Knight, men Jackie Earle Haleys præstetation er i min bog, i samme liga. Rorschach er måske den bedste antihelt nogensinde uden på noget tidspunkt at søge titlen, og kan frembringer gang på gang kuldegysninger med hans hæse fortællerstemme, og aldeles praktiske og brutale tilgang til livet.

Der er så meget mere jeg ville kunne fortælle dig om Watchmen, så mange flere diskussioner omkring historiens ideologier og dens verdensbillede som burde diskuteres, og så mange flere roser jeg kunne smide efter Zac Snyders mesterlige filmkonvertering af den mesterlige tegneserie. Du vil med garanti blive skuffet hvis du forventer dig en superhelte film fuld af eksplosioner og slåskampe, faktisk vil du nok blive skuffet hvis du i det hele taget forventer dig en superheltefilm. Alle som kan holde tungen lige i munden og godt kan lide at få sat hjernen i gang selv efter filmen er stoppet, bør dog prioritere denne perle som topprioritet næste gang der skal ses film.