Warhammer Online: Age of Reckoning

Se videoanmeldelsen her

Hvis virkelighedens verden var så sammenhængende og navigerbar som Warhammer Onlines virtuelle slagmark, så ville menneskehedens mest overflødige opfindelse være en GPS. Min shaman, Locan, er nået til tier 3. Før han nåede hertil har han selvsagt været igennem tier 1 og tier 2, og herunder har han klaret kapitel 1-9. Når Locan har klaret tier 3, venter den endelige tier - tier 4. Han har ikke haft brugt for en thottbot-lignende side til at finde informationer om sine quests - for der har hele tiden været en radar, der har vist ham præcis hvor han skulle gå hen. Hvis du udelukkende er til at udforske i online rollespil, så behøver du ikke læse videre. Men hvis du derimod er glad for krig og konflikter, så læs venligst videre.

Zonerne er endvidere delt op i par, og de står pænt side om side på det overordnede verdenskort. En nærstudering af fantasiverdenens pladetektonik havde nok været på sin plads. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var skuffet - for det er jeg. Den ellers så gigantiske verden mangler sammenhæng - og for det meste stirrer jeg på min radar, i stedet for at kigge på den dramatiske empire-arkitektur og den noget mere primitive greenskin pendant. Illusionen om en stor, eventyrlig verden, man har lyst til at udforske hver eneste krog af, har Mythic ikke kunne vedholde.

Til gengæld har de holdt, hvad de har lovet - hvis man vel at mærke ser bort fra det faktum, at de inden spillets udgivelse, skar intet mindre end fire hovedstæder og fire karakterklasser fra. Men hvad gør det, når de har lovet, at det beskårne bliver implementeret senere? Under alle omstændigheder skal de ikke have skylden for at modtage prygl fra deres udgiver, EA. Verdenen i WAR er måske ikke særlig medrivende, men den tjener ikke desto mindre som en forbandet god kampskueplads for gigantiske slag mellem Order og Destruction.

Disse slag er dog ikke nødvendigvis gigantiske. De kan lige så godt udspille sig imellem en lille gruppe spillere, der tilfældigvis møder hinanden i en mørk skov. Hvem ved - måske har de en public quest i samme område, og så er der ellers kamp om, hvilken faktion der kan klare den først - for der er kun præmier til vinderne.

Men hov, hvad er det lige, jeg snakker om. Public quests? Hvis I har læst min betatest af WAR, så ved I måske allerede hvad det går ud på. Måske har I endda hørt den karismatiske Paul Barnett fra Games Workshop kvidre om dette innovative tiltag. For det er virkelig innovativt. At kunne gå direkte igang med en episk quest sammen med folk omkring sig, og derefter kunne vinde magiske genstande, er noget så forbandet vanedannende. At man så ikke engang behøver finde sig en gruppe først, gør det hele enormt tilgængeligt. Public quests er der masser af i løbet af spillet, og de er uden tvivl den bedste opfindelse siden den dybe tallerken. De åbne grupper skal dog også have et rosende ord med på vejen; det er nemlig slut med at søge efter grupper, for man kan hoppe direkte ind i en når man lyster. Det er naturligvis muligt at lukke dem. Simpelt, men genialt.

Jeg har allerede set opslag på diverse internetforaer, hvor WoW-guilds søger med lys og lygte efter folk der har lyst til at raide tre gange om ugen i tidsrummet 19-23. Kære venner, det her er ikke et PvE spil. Der er ingen Onyxia, ingen Molten Core og nærmest ingen instances. Det her er WAR, og WARs fokus er RvR - Realm vs Realm - Order mod Destruction. Det kan godt være, at der er et par enkelte fangehuller hist og her, men størstedelen er ikke engang delt op i instances, og der er bestemt ingen grund til at hive tre dage om ugen ud af kalenderen. Tryk i stedet på den lille ikon ved din minimap, og gå igang med galskaben i et PVP-scenarie. Når du er færdig, typisk 10-15 minutter senere, kan du så logge ud af spillet og fortsætte med dit liv.

Det er måske en smule hårdt sagt, men forventer man et PvE tungt spil, så bliver man skuffet. WAR handler om PVP - om RVR, om kæmpemæssige slag, om organiserede PVP-grupper, om overtagelsen af fjendens hovedstad, om katapulter, ballistaer og fæstninge - og om renown ranks.

Sidstnævnte er en vigtig magtfaktor, for spillets 80 renown ranks giver adgang til udstyr og evner. Selv er jeg kun renown rank 16, og for mine point har jeg købt bedre passive statistikker, mens mit guld er gået til bedre rustninge og en effektiv tryllestav, som jeg kun har tilegnet mig i kraft af min renown rank. Mythics tidligere online rollespil, Dark Age of Camelot, havde et lignende system, og det var med til at holde spillerne til ilden; man havde lyst til at blive ved med at kæmpe. Og det har man også i WAR.

Det er utrolig svært at anmelde et online rollespil, men her på Gamereactor har vi valgt at bryde med en efterhånden udbredt norm; at man anmelder spillet før end det overhovedet har haft en officiel launch, og at man dermed anmelder det ud fra en betaudgave. Jeg har ikke oplevet alt, der kan opleves, og jeg ønsker ikke at basere min anmeldelse på mine utallige timer i den åbne og lukkede beta - ej heller har jeg spillet så meget som en karakter op til niveau 40. Til gengæld har jeg oplevet tyve fantastiske niveauer i den endelige version af det mest hektiske, medrivende online rollespil, jeg har spillet siden Dark Age of Camelot. Og det er bestemt mere end hvad Eurogamer, PC Gamer og andre respektable sites og magasiner kan prale af - de har nemlig valgt at anmelde betaversionen - velsagtens for at drage profit heraf. Men nok om det, for det kræver en selvstændig artikel at elaborere omkring.

Det er ikke løgn, når der overalt på Gamereactors side står, at "WAR IS EVERYWHERE" - for krigen udspiller sig allevegne. Ganske vist er der små frihavne hist og her, og i de tidlige tiers er RVR-zonerne temmelig små, men man har altid mulighed for at hoppe direkte ind i et PVP-scenarie, eller et RVR-område, og herefter queste videre som om intet var hændt - og det er i høj grad med til at gøre det hele temmelig varierende. For der er masser af erfaringspoint at høste i PVP og RVR - til tider endda mere end i PVE - dog kræver det, at ens faktion er oppe på dutterne. Når det er tilfældet, så er der ganske enkelt ikke noget bedre i verden end WAR. Det skulle da lige være en iskold cola og et fodbad - samtidig!

Crafting i spillet er mere en bi-beskæftigelse end et hovederhverv. Det ses også i, at man hverken kan smede våben eller rustninge, men i stedet kan plante planter, brygge trylledrikke og lave magiske sten. Nogen vil måske blive en smulle skuffet over dette, mens andre vil tage det til sig og med stor entusiasme, og selv finde på alverdens opskrifter - for dem er det nemlig helt op til den enkelte spiller at opdage.

Bortset fra et par enkelte bugs, primært omkring spillets brugerinterface, så er WAR i utrolig god stand. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det er et af de mest velpolerede online rollespil på markedet - blot ganske få dage efter den officielle udgivelse. Spillet er spækket med så meget indhold, at man næppe kommer til at kede sig lige med det samme. Det er en diametral modsætning til FunComs Age of Conan: Hyborian Adventures - på alle leder og kanter. Hvilket bestemt er en god ting.

Jeg kunne bruge usigeligt meget spalteplads på at snakke om taktik-sæt, morale-evner, mastery-trees, de tyve karakterklasser og de to faktioner - og mange andre ting. Men kære læser, jeg ville ødelægge fornøjelsen for dig! Tag du i stedet din fineste spadseredragt på, og vandr ned til din spilforhandler. Du ville snyde dig selv, hvis ikke du fik prøvet Warhammer Online - det måske vigtigste online rollespil i mange, mange år. Så ses vi måske på Karak-Azgal?