Det er Astro Bot der fylder blandt anmeldere lige nu, men man skal så sandelig heller ikke kimse af Warhammer 40,000: Space Marine II, der efter en længere udviklingsperiode langt om længe er udkommet. Vi rapporterede om skyhøje tal på Steam i en periode hvor kun forudbestillende Deluxe Edition-kunder kunne være med, men nu er spillet ude på alle platforme.
Og det betyder at Saber Interactive har set meget, meget højere antal spillere tværs over diverse platforme. Faktisk siger udgiver Focus i en meddelelse på X, at de har budt over to millioner spillere om bord på The Battle Barge.
Det er sjovt hvorfor de ikke meddeler om konkret salg, når nu spillet ikke er tilgængeligt via nogen abonnementstjeneste, men vi går ud fra at antallet af solgte eksemplarer følger dette antal tæt.
Vi siger stort tillykke til Saber Interactive.