Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
nyheder

Warhammer 40,000 får ny trailer der viser også God Emperor for første gang i mange år

Han sidder stadig på The Golden Throne, hvor der ofres tusinde liv hver eneste dag.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den såkaldt God Emperor of Mankind er en af de mest omdiskuterede, og vilde aspekter af Warhammer 40,000 - den her halvdøde gud, hvor der ofres tusinder hver eneste dag for at fastholde den her mærkværdige stasis.

Men grundet universets status som en setting snarere end et progressivt plot, så er det virkelig ikke særlig tit man får lov til at se den her gudeagtige skikkelse. Men netop sådan et kig har vi nu.

Traileren varsler en helt ny udgave af Warhammer 40,000, og det virker til, at Games Workshop udmærket er klar over, at den vil tiltrække et enormt, nyt publikum. Denne filmiske introduktion disker nemlig ikke bare op med blæret action, der giver en lyst til at svinge dankortet og købe et par miniaturer i en fart. Den fungerer som en fuldbyrdet introduktion til hele universet og giver endda de gamle veteraner masser af nye detaljer at holde øje med.

I næste uge lander den helt nye Armageddon-startboks i forudbestilling. Den vil være at finde på butikshylderne den 20. juni, og man kan være helt sikker på, at der bliver rift om sagerne, når folk stormer til for at skyde deres helt egne krige i gang i det 41. årtusinde.

HQ


Indlæser mere indhold