Dansk
Gamereactor
artikler

Vores bedste spiloplevelser del 2

Magnus er klar til at løfte sløret for hans næste udvalgte spil, der har været med til at give ham en af hans fem bedste spiloplevelser.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Min bror og jeg sad en sen aften, og kløede os febrilsk i hovedbunden. Vi havde prøvet alt, vi havde forsøgt alt, men vi sad fast. Big Boss, spillets hovedperson, var låst inde i sin celle, og der var, så vidt vi kunne forstå, ingen måde at undslippe på. Til sidst troede vi at der var tale om en teknisk fejl, at en mellemscene ikke var loadet ind som planlagt, og at spillet havde lagt os på is. Derfor startede vi helt, helt forfra. Vi slettede vores save der havde taget os mere end 30 timer at opbygge, og viskede tavlen ren. Efter endnu 30 timers gameplay nåede vi det berygtede fængsel igen, og selvfølgelig sad vi fast på ny. Helt tilfældigt gik vi ind i menuen hvor man kan monitorere Big Boss' helbred, og her, imens vi sad og grublede, snurrede min bror karakteren rundt i afmagt. Netop fordi han blev snurret rundt blev Big Boss dårlig efter vi gik ud af menuen, og kastede derfor op på cellegulvet. En vagt kom ind, celledøren blev åbnet og vi var endelig videre.

HQ

Takket være denne utrolige sans for detalje, denne genistreg, denne særlige designfilosofi satte dette helt specielle øjeblik sig på min rygrad, og det vil for evigt være et af de øjeblikke, som jeg vil tænke tilbage på. Metal Gear Solid 3: Snake Eater er fyldt til randen med disse øjeblikke, det er fyldt med WTF-øjeblikke, hvor spillerens forståelse af historien vendes på hovedet. Det er ærlig talt det bedste Metal Gear Solid-spil i serien, og derfor er det også at finde på min top 5.

Metal Gear Solid 3: Snake Eater er det simpleste Metal Gear-spil, om ikke andet fra et narrativt synspunkt. Væk er den moderne, selvbevidste, hjernesmeltende fortælling fra Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty, og i stedet forsøger efterfølgeren sig med en mere klassisk action-fortælling, en spionthriller, hvor den mystiske soldat bliver sat ind bag fjendens linjer, bliver forført af en kvindelig spion, og skal stjæle koldkrigshemmeligheder fra russerne. Dette forsimplede narrativ betyder dog ikke, at Metal Gear har mistet den gnist der gør det genkendeligt og tosset. Der er stadig vildt lange mellemscener, dybdegående, historie forklaringer og intens karaktereksponering, men denne gang er det lettere at forstå, og fordi det er lettere at forstå, er det lettere at føle sig inddraget i historien.

Dette er en annonce:

Samtidig fik spilverdenen et ordentligt spark, og i stedet for de ganske livløse, industrielle rammer i Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty, får man lov til at begive sig rundt i de grønne, frodige og spændende russiske skove. Her er der dyr, samleobjekter og tonsvis af hemmeligheder, og man føler konstant at spilverdenen lever og ånder rundt om en, uden at tempoet i fortællingen lider under bredden.

Vores bedste spiloplevelser del 2

Gameplay-mekanikkerne er stadig obskure, besværlige og til tider bagvendte, men vender man sig til den lidt akavede forbindelse imellem at sigte i førsteperson og bevæge sig i tredjeperson, så kunne man bevæge Big Boss præcis lige så flydende som i de fleste moderne titler.

Et af spillets største esser i ærmer er boss-kampene, som altid er en af de mest genkendelige strukturelle fællestræk for samtlige kapitler i serien. Her er de dog lige så opfindsomt designet som de er interessante at spille, og særligt den gamle snigeskytte The End skiller sig ud. Kampen udspiller sig i et stort åben område, hvor Big Boss selv skal gemme sige, sondere terrænet, og lokalisere The End før hans sigtekorn sidder på dit kranie.

Dette er en annonce:

Af mangel på bedre ord har Metal Gear Solid 3: Snake Eater bare mere sjæl end de andre kapitler i serien, så brillante som de alle er, og ligesom et fantastisk stykke litteratur udspringer magien fra et sted imellem linjerne. Historien, karaktererne, tempoet, omgivelserne, mekanikkerne, der hele forbindes til et udsøgt måltid, og derfor vil det for evigt have en særlig plads i mit hjerte, og på min top 5. Alle der er uenige, tager simpelthen bare fejl.

Vores bedste spiloplevelser del 2

Thomas Mikkelsen:
"Det (MGS 3) er ærlig talt det bedste Metal Gear Solid-spil i serien". For mig er Metal Gear Solid 3: Snake Eater i hvert fald det sjoveste og mest tilfredsstillende spil i serien og absolut en af mine favoritter.

Min forståelse for, hvad et spil skal kunne gøre, ændrede sig, da jeg først oplevede Metal Gear Solid (tagline: Tactical Espionage Action). Selv hvis jeg undgik at snakke om spillets mindeværdige og ambitiøse historie, musik, øje for detaljer i både fortælling og gameplay, det imponerende lyddesign og den banebrydende grafik, ville spillet stadig være blandt mine absolut favoritter i kraft af dens stærke figurer. Hovedpersonen Snake er måske den sejeste figur nogensinde.

I Metal Gear Solid 3: Snake Eater kombineres David Hayter's stemme med Kurt Russell's udseende fra filmen Escape from New York (1981, Instr. John Carpenter) og Snake bliver dermed uden nogen tvivl i min opfattelse den sejeste fucking hovedkarakter nogensinde. Klog, nuanceret og handlekraftig.

Særligt i Snake Eater skal musikken fremhæves. Den sætter scenen og tonen for det hele: stort og bombastisk, klassisk med et twist. Hovedtemaets diva sang, disco kor og strygere ala. 1960'ernes James Bond giver inspiration til hele spillets udtryk på den dramatiske side, mens kold og tung elektronik ligger under den strømlinede action.

Alt er større end i forgængeren: udfordringerne, handlingen, våbenudvalget. Du kan dræbe dine modstandere på utallige fantasifulde måder, sprænge alting i luften eller bare uskadeliggøre alt på din vej fredeligt. Du må snige dig langs væggene, kravle under bygningerne og udforske de fjerneste afkroge af banerne og din fantasi for at overkomme forhindringerne foran dig, og samtidig kan du spise dig mæt i det russiske dyreliv eller bruge det som våben mod dine fjender.

At æde en giftig frø og prøve at tage et skud vaccine, inden du dør af det, er bare en fed leflen for spilleren, der nyder universet, han udforsker. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange, jeg har grinet fjoget over at se og høre Snake tage en stor bid af en enorm, rå slange, jeg fandt kort forinden i skovbunden, bare for at høre ham grynte utilfredst over måltidet bagefter.

Hovedmodstanderne fra The Cobra Unit: The End, The Pain, The Fear, The Fury, The Sorrow og The Boss er mindeværdige, smukt designede, forskelligartede og tilføjer alle noget unikt til både historien og spillet. Og selvom jeg aldrig har haft nemt ved at sluge de mere fantastiske og overnaturlige elementer i Metal Gear serien og japanske fortællinger generelt, så passer alle delene af det her spil sammen som i et fint Schweizisk ur og fungerer bare utroligt flot.

På bagsiden af mit MGS 3 kalder Gamereactor spillet for "An instant classic" og giver det 9/10. Crime. Against. Gaming. 10/10, would play forever on deserted island.

Vores bedste spiloplevelser del 2

Anders Mai:
"Årh, de grønne, frodige og spændende russiske skove, som du kalder dem. Allerede fra åbningen af Metal Gear Solid 3: Snake Eater, vidste jeg, der var noget galt. Kontrollen af Snake føltes kluntet og tilføjelsen af de RPG-lignende systemer, hvor man løbende kunne skiftet tøj og skulle huske at spise, var aldrig i seriens ånd. Tag mig tilbage til de "livsløse, industrielle rammer fra Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty", hvis det betyder, jeg også får gameplayet, det overdrevne plot og de uforglemmelige bosser tilbage. Tag ikke fejl, MGS 3 er et formidabelt spil med bosskampe, der ikke er blevet overgået siden - kampen mod The End er et godt eksempel - men at sige spillet indeholder mere sjæl end de andre kapitler er direkte forkert. Efter successen med det første Metal Gear Solid, fik Kojima tydeligvis frie tøjler til at tackle fortsættelsen. Nogle vil mene, at han fik FOR frie tøjler, men jeg vil mene, at MGS 2 indeholder essensen af serien. Gameplayet er mere præcist, historien er vidunderligt forskruet og modstanderne er herlige - kæmp mod Fatman og sig jeg tager fejl. I sidste uge roste du ambitionerne i Bioshock Infinite, og jeg vil vælge at gøre det samme. Metal Gear Solid 3 har store armbevægelser, men de når aldrig så højt som seriens højdepunkt: Sons of Liberty. Alle der er uenige, tager simpelthen bare fejl. Bum."



Indlæser mere indhold