Dansk
Gamereactor
artikler

Vores bedste spiloplevelser

Vi vil kaste os ud i det umulige - at udvælge vores fem bedste spiloplevelser hver især. Det vil nok ende i heftige debatter, store ord og urokkelige meninger - det bliver sjovt!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Et af de klassiske og nok også det oftest stillede spørgsmål inden for spiluniverset er nok: "Hvilket spil er det bedste nogensinde?" Svaret bliver kun sværere og sværere at finde, fordi gode spil konstant hagler ned over os. Men på redaktionen føler vi, at det nu er på tide at kaste et blik på vores spilsamling og finde frem til de bedste spiloplevelser, som vi har haft igennem tiden. Det er en opgave, der er så godt som umulig, og fælles enighed er noget vi aldrig ville kunne opnå. Derfor vil vi hver især sætte ord på de fem bedste spiloplevelser, vi har haft, og efterfølgende give resten af stablen - og jer - plads til at sable vores valg ned - eller måske endda støtte dem.

Magnus tager hul på artikelserien med Bioshock Infinite, og igennem de næste mange uger vil du kunne se frem til, at vi hver fredag afslører en ny titel på vores individuelle liste over yndlingsspil, og efterfølgende debatterer hvorvidt de hører hjemme på sådan en prestigefuld liste. Lad diskussionen begynde!

Vores bedste spiloplevelser

Bioshock Infinite tog mig med bukserne nede. Det gjorde det måske, fordi udviklingsperioden var intens og rodet ovre hos Irrational Games, måske fordi Ken Levine til tider kan være for excentrisk til at skabe en forbindelse, imellem det han tænker om spillet, og sådan som spillet føles, eller måske fordi forventningerne var så høje, at det næsten kun kunne skuffe. Dog er det ingen af disse grunde, der gjorde, at jeg blev så overrasket.

Dette er en annonce:

Jeg blev overrasket, fordi Bioshock Infinite ikke bare er genialt, det er også ambitiøst. Det vil mere end bare at tilfredsstille, det vil det hele på én gang - belære, chokere, instruere, elske, hade og alt derimellem. Det er ambitionsniveauet, der imponerer, og vi er i grunden ikke dygtige nok til at ankerkende ambitioner i denne branche.

HQ

Bioshock Infinite har 10.000 ideer, hvoraf kun halvdelen lykkedes. Våbnene er varierede og spændende, men ingen fungerer til fulde. Transportsystemet er et levn fra en tid i udviklingen, hvor spillet var mere åbent, til tider er der narrativ dissonans imellem dig og Elizabeth, og rent teknisk halter oplevelsen til tider. Faktisk er Bioshock Infinite meget, meget langt fra at være perfekt. Men så spiller man det, og så slår det én. For det er det jo egentlig alligevel.

For hver mekanik der ikke virkede, så var der nemlig to, der gjorde, og Irrational formåede at skulpturere oplevelsen på en sådan måde, at fejlene blev ligegyldige, og at styrkerne skinnede om kap med solen over Columbia. Historien og karaktererne er mystiske og dybe, og selve interaktionen imellem spilleren og verdenen er stadig enestående. I det hele taget føler man som spiller, når man oplever Bioshock Infinite, at hver eneste afkrog, fjendetype, scenarie eller dialogudveksling er kreeret med en utrolig kredsen for detaljer.

Dette er en annonce:

Det var ambitionsniveauet, der blæste mig bagover, da jeg endelig så slutteksterne. Det var detaljerne. Det var designernes ønske om at vende hele modellen på hovedet. Bioshock Infinite er et mesterværk, og vil altid have en fast plads på min top 5.

Vores bedste spiloplevelser

Anders Baad Mai:
"Jeg er enig i stort set alt det ovenstående. Det vil altid være muligt at finde fejl i Infinite - hvorfor løb alle de generiske fjender rundt med hotdogs i lommerne? - men når man samler alle de ufuldkommene stykker, danner der sig et fuldkomment spil. Hvor det oprindelige Bioshock varede én time for længe og sluttede af med en tåbelig bosskamp, formåede Irrational Games at lære af deres fejl og fik afsluttet Infinite med en slutning, der efterlod kæben helt nede i gulvbrædderne. Og det er generelt, hvad Bioshock Infinite formår: en fortsættelse der forbedrer den fantastiske begyndelse. Ambitionerne er større, men det er resultatet også."

Anders Fischer:
"Bioshock-serien havde i lang tid ligget i bunken af spilklassikere, som jeg aldrig fik spillet, indtil jeg en dag tog mig sammen og spillede etteren igennem. Det var super fedt, og den ambition, som Magnus nævner, kan jeg godt genkende, men det gælder for mig mere for det første Bioshock. Inden jeg satte mig med det, var jeg overbevist om at Infinite ville gøre det samme, måske endda bedre. Uanset hvor hårdt jeg prøvede, så kunne jeg simpelthen ikke kæmpe mig gennem spillet. Jeg gætter på, at de mange ideer, som Magnus værdsætter, har haft den modsatte effekt på mig: det virkede retningsløst.

Infinite virker som et spil, som rigtig gerne vil overgå forgængeren. Med pomp og pragt, en lysende verden på skyer og en historie, som omhandler tiden og eksistensen selv. Det lyder fascinerende, men føltes som et spil, som glemte hvad det ville. Det stikker i alle verdens retninger, hvor det originale Bioshock var et meget fokuseret tankeekperiment, som gav en stor lussing til Ayn Rands libertarianske drømmeland. Det viste, hvordan laissez faire ville få verden til at rådne op i den grummeste version af frihed, vi kan forestille os. Spillet havde et stilistisk og fortællemæssigt fokus uden lige, og det kunne mærkes fra starten. Det var enkelt og komplekst på én gang, men samtidig originalt. Omvendt nåede jeg halvvejs igennem Infinite, før jeg måtte erkende, at jeg kedede mig for meget. Spillet er uden tvivl godt håndværk, men historien virkede mudret, og som helhed følte jeg ikke samme presserende intensitet som driver spilleren gennem den magiske forgænger. Måske er det uretfærdigt at kritisere et spil, som jeg slet ikke kender slutningen på, men i den tid jeg brugte på Infinite formåede hverken historien eller gameplayet at fange mig."

HQ

Rasmus Lund-Hansen:
"Der er mange grunde til at elske Bioshock Infinite. Det er stadig et af de flotteste spil, der er lavet, for eksempel. Historien byder på et mindfuck af rang, og min indre akademiker elsker, hvordan det kommenterer på illusionen om valg i spil. Columbia-universet er smukt realiseret. Men det, jeg bedst kan lide ved det, er at det er et fandens fermt skydespil. Oftest har man tid til at planlægge, hvordan man vil tackle en given flok fjender, og når det først går løs, smider man om sig med Vigors og kaster sig fra sky-line til sky-line. Modsat for eksempel The Last of Us, der kun kan spilles på én måde, så lader Infinite spilleren være kreativ og udfolde sin personlige spillestil. Og i de bedste kampe er der en hektisk mobilitet og vertikalitet, som kun få spil - blandt andet det forrygende Doom - kan gøre det efter."

Magnus Laursen:
"Åh, BioShock Infinte. Hvor skal jeg overhovedet begynde? Hvis det oprindelige BioShock var et fortyndet System Shock, så skulle Infinte kun vise sig at være endnu mere generisk og afstumpet. Infinites sande tragedie er ikke den, som udspiller sig mellem Booker og Elizabeth, men snarere Ken Levines forsøg på at fortælle en atypisk, næsten mytisk og selvbevidst historie i et helt igennem middelmådigt skydespil. Konstanter og variabler, måske."

Jonathan Sørensen:
"Jeg er lige så positiv som Magnus omkring Bioshock Infinite. Det er så aldeles ikke et perfekt spil. I særdeleshed burde det ikke have været en FPS. Kampene er som regel kedelige, og noget man har lyst til at springe over på samme måde, som nogle har lyst til at springe spils mellemsekvenser over. Gameplayet er et skydetelt, der af og til varierer med en rutsjebane, men lige præcis her spinder det perfekt sammen med spillets tematikker. Faktisk er spillet en forlystelsespark, men en uhyggelig en af slagsen, som fanger dig ind med sin smukke og umiddelbare overflade, for senere at vise den grimme bagside. Spillet folder sig ud med en af de bedste historier fortalt af branchen; om evig synd og jagt på forladelse. For mig er det en dybt eksistentielle fortælling, som hæver sig over alle minusser, alle folks foreslået plothuller, og det har en forbandet god Art Direction. Så Bioshock Infinite er faktisk, som Magnus siger: egentlig ret perfekt alligevel!"

Vores bedste spiloplevelser


Indlæser mere indhold