Virtua Tennis 4

Gamereactor fik chancen for at besøge Sega og prøvespille Virtua Tennis 4 for at se de nye funktioner i spillet. Oprindeligt blev det kun annonceret til PlayStation 3, men for nyligt blev det bekræftet at spillet også er på vej til både Wii og Xbox 360. Og dette event kom til at handle mere om disse versioner, da man tidligere har vist PS3-udgaven frem.

Nu fik vi chancen for at spille med Kinect og Wii Motion Plus, for at se hvordan bevægelsesfølsom styring foregår. Og der er faktisk mærkbar forskel på dem, hvilket sikkert vil lede folk mod at anskaffe enten den ene eller den anden udgave.

Heldigvis er det også muligt at spille Virtua Tennis 4 med almindelig controller, for dem der foretrækker analoge sticks og knapper frem for at vifte med armene. På Wii spiller man med Wiimoten på tvæs som en NES, med kun to knapper tilgængelige, og at udelukke Classic Controllerens mange muligheder virker som et mærkeligt valg. Producer Mei Kumagai forsikrer dog om, at spiloplevelsen bliver god, selvom der kun er to knapper, men Sega vil ikke gøre spiloplevelsen for kompliceret.

Et mærkeligt valg, men jeg var her for at svede med bevægelsesstyring og spille som Rafa Nadal og hans kolleger. Og faktum er, at mens jeg skriver dette, mærker jeg en skarp smerte i albuen der minder mistænkeligt meget om tennisalbue. Men det gør mig ikke noget. At spille med bevægelsesstyring kræver sine ofre, men også godt med plads, især med Microsofts og Sonys kameraløsninger.

På Kinect spilles Virtual Tennis 4 helt uden noget i hænderne. Man kommer dog hurtigt til at spille som om man faktisk holder en ketcher i hånden, men Kumagi siger at Kinect-versionen var den sværeste at få på plads, netop fordi man ikke holder i noget. Særligt unaturligt føles det når man prøver at slå skru på forskellige slag, hvor håndleddet spiller i en stor rolle i slaget. Desuden er menusystemet langsomt sammenlignet med de Minority Report-lignende systemer vi har set i mange Kinect-spil tidligere. Læg dertil at præcisionen i spillet heller ikke er noget videre, og man skal altså ikke forvente supernøjagtig tennis hvis man vil spille med Kinect.

Der er ikke den store forskel mellem at spille med Wii Motion Plus eller Move, bortset fra HD-grafikken selvfølgelig. Især på Wii er det et stort skridt frem sammenlignet med tidligere tennisspil til formatet, og begge udgaver har næsten en 1:1-følelse og virker lette at spille takket være et nyt spilkamera. Et kamera der godt kan føles lidt kedeligt, især fordi det hele tiden flytter sig for at vise den bedste vinkel. I længden bidrager det dog til at gøre det hele lettere at spille.

At slå bolden retur er kun et spørgsmål om timing, men for virkelig at få sit grundlinjespil, skru og velplacerede lobs på plads, kræves der en del træning, hvilket giver en spildybde jeg sætter pris på. "Især med Wii Motion Plus lærer du gradvist de hårdeste slag ved at træne, trin for trin" siger Kumagi.

Segas PR-folk er meget stolte over funktionen der lader spilleren gå tættere på nettet. Her benyttes kameraet til PlayStation 3 og Kinect til Xbox 360 til at genkende din siluet, der givetvis bliver større når du nærmer dig fjernsynet. På Wii trykker man i stedet på B-knappen for at gå fremad. Desværre føles metoden med kameraene ikke særligt god, og krævede latterligt meget plads, da man er nødt til at overdrive bevægelserne før de blev opfanget. Af de måske fem gange jeg testede det virkede højest en eller to af dem naturlige og som jeg havde tænkt mig. Heller ikke med Wiimotens B-knap fungerede det tilfredstillende.

Men Sega er altså ikke interesserede i at benytte analog-sticks til bevægelse på banen, til trods for at det i allerhøjeste grad burde være muligt på PS3 og Wii. En løsning der fungerede glimrende i EA Sports Grand Slam Tennis. Kumagi er af en anden opfattelse, og hævder at "ingen holder i en analogstick når de spiller rigtig tennis".

Kameraet i Virtua Tennis 4 er ellers meget tættere på spilleren denne gang. Dermed lever man sig mere ind i kampen, men får samtidigt sværere ved at bedømme højden på slagene, hvilket den japanske producer også forklarede var en udviklingsmæssig udfordring. Til dels er tanken at det skal kunne afhjælpes med stereoskopisk TV og 3D-briller. Kumagi mener, at med denne effekt vil man kunne forbedre dybdeopfattelsen væsentligt, hvilket er vigtigt i tennis.

Desværre kunne jeg ikke mærke nogen forbedring med det 3D-fjernsyn Sega havde med til lejligheden. En af Sega-folkene forsikrede at 3D-effekten bliver fantastisk med en bedre og større skærm. Og mens det meget vel kan passe, har jeg ikke rigtig råd til et 60" fjernsyn for tiden.

Virtua Tennis 4 har en helt ny grafikmotor, som forbedrer detaljerigdommen på både figurer og omgivelser, selvom spillerne stadig er en smule plastikagtige. Der er også en ny funktion kaldet "Match Momentum", der lader spilleren bruge specialslag i særlige fokustilfælde. Desuden er der en række nye minispil, hvis du er mere til den slags.

Jeg imponeres også af karrieredelen World Champion, som nu giver en bedre udvikling af sin egen spiller. Til online-delen har Sega AM3 arbejdet hårdt på et godt matchmaking-system, samt muligheder for at sende meddelelser til hinanden, og modtage udfordringer fra venner når man spiller singleplayer. Lidt som i Super Street Fighter IV.

Sammenlagt føles spildybden, balancen, onlinemulighederne og den lovende World Champion-del og lidt finpudsning af styringen som de største salgsargumenter for Virtua Tennis 4, som udkommer senere i år.