Log ind medlem
Leonardo Ortolani blev anerkendt som Magister ved årets festival i Italien, og udover den prestigefyldte titel og den smukke udstilling "Leologia: Stratigrafia di un fumettista" ved arrangementet, fik vi mulighed for at indhente kunstneren og forfatteren for at tale om både de alvorlige emner i Tapum og den satiriske tilgang til den langvarige Rat-Man. med lidt dinosaurer tilføjet til blandingen.
"Hej, Gamereactor-venner. Jeg er på den 26. Comicon i Italien, i Napoli.
Og vi starter med et brag i år, for sidste år havde vi æren af at interviewe Tanino Liberatore som Magister.
Og dette års udgave er Leo Ortolani, så mange tak, fordi du er med."
"Og først og fremmest må jeg sige tillykke med at være Magister i år.
Hvordan har du det med at være Magister, når du ser tilbage på din imponerende tegneseriekarriere?
Først og fremmest har jeg det fint, tak. I betragtning af at det kun er den første dag, har jeg det ret godt. Jeg er ikke blevet mast endnu.
Du spørger mig faktisk, hvad jeg tænker, når jeg ser tilbage på min karriere."
"Det er faktisk noget, jeg normalt ikke gør. Jeg ser altid fremad, jeg ser ikke tilbage.
Men denne gang var jeg nødt til at se tilbage på min karriere, og jeg er ret tilfreds med den.
Jeg mener faktisk, at det faktum, at jeg er blevet udnævnt til magister, betyder, at jeg har gjort noget ret godt.
Det er fantastisk. Og jeg vil gerne spørge dig om Tapum."
"Hvordan kan du fortælle mig, at du skildrer krig her?
Jeg ved, at satire er din stil. Jeg har ikke fået læst den endnu, fordi den ikke er udkommet på mange sprog.
Men hvad kan du fortælle mig om den måde, du skildrer krig på med Tapum?
Faktisk er Tapum en meget speciel publikation og også en bestræbelse fra min side."
"For for at skrive den måtte jeg faktisk undersøge emnet, jeg måtte læse masser af dokumentation.
Jeg har også læst dagbøger fra soldater, der var med i slaget ved Ortigara.
Det er det slag, jeg hentyder til i Tapum.
Og i Italien er der vigtige forfattere, Mario Rigoni Stern, Emilio Lussu, som har skrevet masser af materiale, mange historier, mange romaner."
"Faktisk er Tapum ikke en historiebog.
Jeg brugte slaget som baggrund for sammen med læserne at reflektere over tragedien hos mænd, mennesker, som konfronteres med døden, og som føler, at de er dødsdømte.
Og de er nødt til at gøre noget, de gør en indsats for at forsøge at forblive mennesker, selv om de ikke kan holde sig i live, eller de tror, at de ikke kan gøre det."
"Så der er historien om en kaptajn, der for eksempel forsøger at komponere, at skrive en sang, der skal være en hymne, der skal synges som et kor, før han dør.
Og faktisk tror han, at den eneste måde, han kan holde sig i live på, er ved at gøre noget, der kan overleve hans død i sidste ende.
Der var for eksempel historier om soldater, der brugte metaljakkerne, kuglerne, til at lave armbånd, til at lave materialer, blomsterkrukker, ting, der ville blive, selv efter de var døde."
"Og det var faktisk den pointe, jeg gerne ville dele med dig.
Jeg håber, jeg snart kan læse det.
Deler du håbet om, at den snart kan blive oversat til mange sprog?
Kan vi forvente, at den bliver tilgængelig andre steder?
Og hvordan tror du, at det budskab, du lige har beskrevet, vil blive formidlet i den nuværende geopolitiske situation?
Tror du, at det er et nyttigt og håbefuldt og opløftende budskab i det nuværende klima i mange lande?
Jeg tror faktisk ikke, at det budskab, du hentyder til, er særlig nyttigt, for vi er desværre ved at vænne os til rædsler."
"Der er faktisk en tendens til at hæve barren for, hvad vi er villige til at se på tv, uden at blive chokeret eller oprørt.
Og vi kan faktisk ikke gøre noget.
Jeg mener, som normale borgere, ja, nogle af os kan.
Jeg er faktisk aktiv på de sociale medier, og jeg har en stemme."
"Og jeg prøver i dette øjeblik at hæve min stemme, for det er op til politikerne, til dem, der er blevet valgt af os, at træffe foranstaltninger for at forsøge at finde en løsning på dette.
Så jeg hæver faktisk stemmen, og jeg vil gerne fortælle alle, at de skal stoppe, og at de ikke kan fortsætte på den måde og lade, som om der ikke sker noget.
Og Tapum, du ved, jeg begyndte at udtænke det for nogle år siden."
"Hvis jeg skulle gøre noget lignende nu, ville det være meget mere voldsomt, for vi er faktisk nødt til at chokere samvittigheden, folkens.
Vi er nødt til at øge folks bevidsthed.
Vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan fortsætte på den måde, for vi ved faktisk ikke, hvordan det ender.
Det ser ud til, at der ikke er nogen u-vending."
"Vi er nødt til at chokere samvittigheden, for det er ikke muligt at fortsætte på den måde.
Jeg mener, jeg ved ikke, hvordan vi er havnet her, og jeg ved ikke, hvordan vi kommer videre bagefter, hvis vi fortsætter med at lade, som om intet er hændt.
Absolut, og et meget anderledes sprog brugte du med Rat-Man Hvad kan du fortælle mig om satiren og parodien og måske inspirationen?
af film fra den tid, og hvordan det formede den stil, du brugte med Rat-Man."
"Og også hvordan man kan holde det kørende i så mange år, hvad er nøglen til det?
Faktisk vil jeg gerne starte med et svar på dit andet spørgsmål.
Hvordan kan du fortsætte i 20 år med denne historie, denne handling og den samme karakter?
Princippet er, at forfatteren aldrig må kede sig."
"Så jeg forsøgte at fortsætte med at fortælle historien på flere måder.
Jeg udforskede nye måder at fortælle historien på, og at beskrive, at skildre karakteren.
Jeg var selvfølgelig klar over, at der ville komme en slutning, og på et tidspunkt kom slutningen, og det var finalen.
Jeg mener, serien ville alligevel blive afsluttet."
"Med hensyn til det første spørgsmål, jeg mener, Rat-Man-stilen, jeg mener, der er selvfølgelig så mange inspirationskilder.
Jeg elsker, jeg mener, og beundrer de amerikanske forfattere af sitcoms, og, du ved, stand-up komedier, og Saturday Night Live, og Blues Brothers.
Det er min favorit, og også en film med Steve Martin og John Candy [Planes, Trains and Automobiles]."
"Vi finder titlen på engelsk senere.
Og også [Leningrad Cowboys Go America] Aki Kaurismäki, selvfølgelig.
Så det er denne surrealistiske måde at se på livet på, som har haft stor indflydelse på og påvirket kunsten.
Okay, og den sidste."
"Jeg ved, at du er vild med dinosaurer.
Jeg er også interesseret i dinosaurer.
Jeg kan godt lide at tegne dinosaurer, fordi jeg synes, det er svært.
Jeg begyndte at tegne dinosaurer, da jeg var syv år gammel, fordi min bedstefar og min morfar gav mig en bog om dinosaurer i gave, og det var, du ved, min yndlingsbog."
"Og der var gamle illustrationer, altså gammeldags fremstillinger af dinosaurer, T-Rex med haler osv.
Og da jeg så Jurassic Park, blev jeg forbløffet.
Jeg var virkelig, du ved, det var fantastisk.
Så senere foreslog jeg Laterza en bog, en encyklopædi om dinosaurer, en tegneserieleksikon om dinosaurer."
"Det er et forlag, et italiensk forlag.
De specialiserer sig i videnskabelige publikationer, essays osv.
Og det er så slutningen på historien.
Jeg mener, jeg gjorde det, og selvfølgelig var jeg nødt til at opdatere den måde, man skildrer dinosaurer på, og jeg var selvfølgelig nødt til at stole på videnskabelige beviser."
"Det er fantastisk. Tusind tak for din tid.
Endnu en gang tillykke med årets Comicon Magister-titel, og jeg glæder mig til at læse Tapum selv.
Tusind tak skal I have. Grazie Mille."
