Dansk
Gamereactor
artikler
Dune: Awakening

Vi starter vores anmeldelse af Dune: Awakening

Spillet er ved at vågne. Kim har pre-loadet spillet, før det rigtigt lanceres - og med blandet resultat.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Vi har tidligere kigget på Funcoms survival-crafting-spil Dune: Awakening, efter at have brugt en del tid på betaen. Det kan du læse lige https://www.gamereactor.eu/dune-awakening-preview-final-thoughts-following-several-hours-on-arrakis-1534543/">her</a>.

Og de indtryk har egentlig ikke rykket sig så meget. Hvad der til gengæld har rykket sig, er, at vi nu er på live-servere, og der er kommet lidt ændringer til. For at undgå forvirring: Spillet åbner først op d. 10. juni - det er bare folk med for mange penge, og dermed nok til at købe en ekstra-deluxe-udgave af spillet, og så pressen, der har fået tidlig adgang. Har du penge, kan du hoppe ind med det samme.

Skulle man være i tvivl, så skriver jeg dette, imens jeg venter på, at et semi-uplanlagt to-timers vedligehold har lukket alle serverne i to timer - og lidt til - for de er stadig ikke åbne igen, på trods af at der er gået mere end to timer. I går brugte jeg det meste af min tid på at vente i kø. Serversystemet i denne ikke-MMO er lavet således, at der er en lang række verdener; hver har umiddelbart 25 mindre servere tilknyttet, og din karakter er så bundet til en af disse, så du kan ikke bare hoppe over på en ny, hvis din egen er fyldt.

Dette er en annonce:
Dune: Awakening
Dune: Awakening

Dette skyldes nok de semi-permanente boliger, man laver på planeten. Ud fra den server, jeg spiller på, ser det ud til, at Funcom har undervurderet, hvor mange mennesker der reelt var interesserede. For hver en bjergskråning i startområdet er fyldt med hjemmebyggede boliger - primært udført af folk, der åbenlyst ikke har gået på arkitektskole. Det gør så også, at der har været pres på serverne, og jeg oplevede flere gange at blive smidt af ved mellemsekvenser og cutscenes - og så var det jo godt, at man havde spillet betaen og dermed forstod, hvad der var sket. Jeg har det lidt svært ved at skulle betale yderligere 11 dollars om måneden for en privat server, der er mere stabil. Det burde man få styr på ret hurtigt.

Nå ja, og kæmper du med grafiske glitches, så glem alt om hotpatch. Jeg smækkede en FPS-cap på - 120 FPS max - og bang, så var der ingen problemer. De gamle tricks virker stadig. Lidt mærkeligt, at den slags problemer opstår med en spilmotor, men i det mindste er de grafiske fejl, der lejlighedsvis var i betaen, helt væk.

Dette er en annonce:

Den store tilgang er jo fantastisk for spillet, men det ødelægger ærlig talt også enhver illusion om, at man er den eneste, der er styrtet ned og forsøger at udføre en hemmelig mission - for der er ret mange andre som mig, for at sige det pænt. Det ødelægger dog ikke den gode stemning lige så meget som de stive animationer, de mange fjender og andre spillere har. Spilfysikken føles ofte som noget, der har en del år på bagen, og jeg finder særligt hoppe-animationer og alt, hvad der har med at klatre at gøre, arkæisk. Det er mærkeligt, for varme, skygger, lys, refleksioner og overfladeteksturer er glimrende og i høj grafisk kvalitet - men de personer, der befolker planeten, kunne godt trænge til en opgradering. Det er som om, man har glemt at købe en ekstra fysik- og animationspakke til de mennesker, der optræder i spillet.
Det gør ikke så meget i praksis, for det er stadig kampen mod elementerne, der fylder meget - den rå overlevelse, særligt de første 8-10 timer - så spillerne har ikke så travlt med hinanden. Og der er ikke PvP slået til alligevel - medmindre man har lejet en privat server, altså - men det er ærlig talt ikke noget, jeg hverken gider at bruge tid eller penge på. Og den er i øvrigt delt med alle os andre på en lang række områder alligevel.

Dune: Awakening
Dune: Awakening

Dune: Awakening er defineret som "an open world survival crafting game... (with) many typical MMO features" - og det skal man stadig tage relativt bogstaveligt. Du kommer ikke til at plante træer og være konstruktiv. Du får liv ved at tage det - ret bogstaveligt - og i hvert fald i starten ved at høste andres blod og ressourcer.

Det her er godt nok et "review in progress" - men visse ting ændrer sig næppe. Musikken er eksempelvis alt for anonym, og det er synd. Den er rig på stemning - kombinationen af særligt kirkeorgel og cello er eminent - og der er helt klart foregået et reelt symfonisk komponistarbejde, og ikke bare AI-genereret et eller andet bavl.

Det er stadig udfordrende at rende rundt, særligt i dagtimerne, og selvom distancerne kan være relativt korte - mindre end en kilometer - så skal der stadig planlægges og tages hensyn: Hvor er der kortest imellem to områder med klipper, så man ikke fanges i det åbne sand? Hvor er der dugbehængte blomster, jeg kan drikke af - for vand er en konstant mangel? Og hvorfor skal der være så langt hen til et sted, der har komponenter, jeg skal bruge til min automatriffel?
Når det er sagt, så nyder jeg det, og Funcom skal omvendt have ros for, at de på to timer fik lavet en patch, sendt den ud, genstartet serverne - og så var vi klar til at rulle igen. Og det er også på tide - jeg var millimeter fra at have nok komponenter til min første motorcykel - og det er noget sjovere end at skulle gå.

Skal spillet scores - baseret på meget lidt - så bliver det et 8-tal. Det er crafting-, survival- og MMO-elementer blandet sammen, og selvom jeg ved, at jeg på et tidspunkt er nødt til at vælge, så nyder jeg lige nu livet som en fri fugl, der påtager mig opgaver fra både små og store adelsfamilier, og ved - måske - hvad der venter forude.

HQ

Relaterede tekster

Dune: AwakeningScore

Dune: Awakening

ANMELDELSE. Skrevet af Johan Vahlström

Vi har allerede bragt jer førstehåndsindtryk, men nu er det tid til at tage hul på den endelige anmeldelse.



Indlæser mere indhold