Dansk
Gamereactor
artikler
The Elder Scrolls Online: Greymoor

Vi snakker med instruktøren bag The Elder Scrolls Online: Greymoor

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

I går aftes løftede Bethesda og Zenimax Online Studios langt om længe hele sløret for den næste store etape af The Elder Scrolls Online, som vi fandt ud af sidste år ville tage udgangspunkt i den måske mest populære del af fantasy-universet Tamriel, nemlig Skyrim, eller om ikke andet den vestlige del af Skyrim. Ja, om ikke alt for længe giver MMORPG-spillet dig muligheden for at opleve denne ikoniske del af verdenen på en helt ny måde, og udvidelsen hedder The Elder Scrolls Online: Greymoor.

Under selve begivenheden der blev afholdt i år talte Creative Director, Rich Lambert, om denne nyeste udvidelse, men vi fik efterfølgende muligheden for at tale med ham direkte, og han slog først og fremmest fast, at hele ideen med at fortælle Skyrim-historien over fire separate udvidelser kom oven på succesen med sidste års "Season of the Dragon", der havde en lignende opbygning.

Men nu skal vi udforske "the dark heart of Skyrim", men hvad betyder det helt nøjagtigt? Det spurgte vi Lambert om, der sagde følgende:

Dette er en annonce:

"Dark Heart of Skyrim har mange betydninger; det er bare virkelig den perfekte måde at opsummere den historie vi kommer til at fortælle i løbet af 2020. Ikke bare henviser den til den region vi skal udforske, det vestlige Skyrim og det gigantiske grottesystem under den ved navn Blackreach, men den hjælper os også med at etablere en mørkere og mere jordnær identitet, som er særligt ved denne udvidelse."

The Elder Scrolls Online: Greymoor

Som Lambert fortalte før så har hele konceptet om at bygge videre på en historie løbende igennem et helt kalenderår virkelig ræsonneret med fans verden over, og derfor ønsker studiet at gøre noget lignende, men igennem en højt elsket geografisk lokation. Vi skal tilbage til Nord-folkets hjemstavn, og denne gang udforsker vi det via en række spændende og forbundne historier, som starter med en prolog som meget snart bliver tilgængelig for alle spillere. Ydermere lover Zenimax den hidtil mørkeste fortælling spillet endnu har set, sammen med masser af nye World Events (såkaldte Harrowstorms) en ny Trial for 12 spillere ved navn Kyne's Aegis, nye gameplay features og meget mere.

Naturligvis er der nyt indhold og friske mekanikker, men det er uden tvivl den årlange historie der kommer til at spille en central rolle for spillerne. Selve begivenhederne her foregår 900 år før selve The Elder Scrolls V: Skyrim, og studiet har derfor friheden til at gå ned af nye veje. Derfor skal du i Greymoor op imod en ældgammel vampyrkejser der har sin egen hær af vampyrer, hekse, varulve og andre gespænster. Den vestlige del af Skyrim, vores nye legeplads, bliver beskrevet som værende "gigantisk", og ifølge udviklerne er selve hovedhistorien over 30 timer lang, og det er foruden "tons of side quests and exploration".

Dette er en annonce:

I løbet af hele The Elder Scrolls Online har vi besøgt masser af forskellige regioner, og senest Elsweyr hvor Season of the Dragon foregik, men hvorfor Skyrim nu? Chris Lambert siger følgende:

"Det at vælge hvorhen man nu skal rejse hen kan være en ret svær proces. Vi starter med at kigge på hvor vi allerede har været, og hvilke slags fortællinger vi har sammensat der. Derfor starter vi med at tænke over hvilke slags følelser vi gerne vil igangsætte hos spillerne med den næste udvidelse, hvilken slags oplevelse vi ønsker og hvordan alt det her kan sammensættes med et bestemt sted i Tamriel-universet. Når du sammenligner Elsweyr med Skyrim, så er det ret tydeligt at de visuelt og konceptuelt er ret forskellige. De lever forskelligt, indgår i forskellige kulturelle sammenhænge og føler anderledes for verdenen omkring dem, så det var helt naturligt at vælge det sted, da det netop bare stemte overens med de følelser vi ønskede at skabe hos spilleren. Og når det så er sagt, så er det da også et af de steder som vores spillere gerne har ville have som en del af ESO."

The Elder Scrolls Online har i forvejen taget os tilbage til Morrowind i en tidligere udvidelse, og vi spurgte efterfølgende Lambert om hvordan deres proces er, når de så beslutter sig for at skulle genbesøge en ikonisk lokation fra kapitler i serien.

"Et af vores mål med at drage imod det vestlige Skyrim var at fortælle en unik og interessant historie. Vi ønskede ikke bare at genfortælle historien fra The Elder Scrolls V: Skyrim, så årets kapitel kommer til rent narrativt og konceptuelt at bevæge sig en del væk fra de tematikker, og det var ikke helt sådan vi gjorde med Morrowind, hvor vores fortælling lagde sig godt op af den "originale". Der er dog mange lokationer du kommer til at kunne genkende såsom Solitude, Morthal og Dragon Bridge, men vi befinder os næsten 1000 år før hovedspillets begivenheder, så det hele er bare meget anderledes. Derudover, udover de steder du kender, så besluttede vi os hurtigt for at udforske Blackreach mere."

The Elder Scrolls Online: Greymoor

Naturligvis kunne vi ikke dy os for at spørge om hvorvidt det generelt er planen at udvidde Skyrim-kortet, og til sidst inkludere hele Tamriel. Her sagde Lambert, at det faktisk er planen.

"Det er netop det vi langsomt men sikkert arbejder imod. Når du kigger på kortet over Tamriel, så er det faktisk ganske imponerende at se hvor meget af det vi har fyldt ud allerede med en udforskelig verden. Vi har dog stadig masser af områder tilbage at udforske, og der er naturligvis også et utal af andre dimensioner i Oblivion også, så der er vist ingen fare for at vi løber tør for materiale."

Til sidst valgte vi at spørge Lambert om hvordan ESO egentlig har det nu, og selvom han naturligvis er tilbøjelig til at svare på en bestemt måde, så lader det dog til at han er positivt stemt overfor spillets fremtid.

"ESO er et rigtig godt sted lige nu. Vores community has aldrig været stærkere, og fortsætter med at vokse, som er stort for et spil der har været i live i næsten seks år nu. Vi har ingen planer om at sætte farten ned."

The Elder Scrolls Online: Greymoor lander d. 18 maj på PC, og efterfølgende rammer den så PlayStation 4 og Xbox One d. 2 juni.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold