
Hvis du kigger tilbage på IO Interactives Hitman over det seneste år, så har det været lidt af en blandet fornøjelse, med et split fra Square Enix som udgiver og den efterfølgende usikkerhed om seriens og studiets fremtid. Nu har Warner Bros. Interactive dog trådt til, og der lader til at være lys for enden af tunnelen med Hitman 2. Vi var så heldige at få lov til at prøve spillet ved årets E3, og det var Miami-banen vi besøgte, for at se om sandkassen føles lige så fri og underholdende som de gjorde på tværs af kapitlerne i spillet fra 2016.
Vi fik selskab af en instruktør fra IO, bare for at sikre at vi ikke nølede alt for længe i denne gigantiske bane, og demonstrationen tog os igennem to forskellige scenarier, der hver især kan lede til at Agent 47 får uskadeliggjort sit mål; en berømt Formel 1-kører, som er en del af en familie der sælger våben til korrupte diktatorer. Det er vores job at slå hende ihjel, og begge metoder involverede et dødsfald i selve bilen imens hun fræsede rundt, og tusindvis af tilskuere kiggede på. Hvordan formåede vi at udføre denne opgave med så mange vidner? Jamen ved at være smarte, og benytte spillets mange muligheder, naturligvis.
Det første af de to scenarier startede med at vi skulle hente vores udstyr fra en parkeret kassevogn på parkeringspladsen foran banen. Efterfølgende isolerede vi en sikkerhedsvag, slog ham ned og stjal hans tøj. Vi fulgte derefter efter en tjener, og gjorde præcis det samme, og på den måde fik vi hældt rottegift i bilmekanikerens vandflaske. Vi stjal naturligvis også hans tøj, og efterefter sneg vi os ind i pitstoppet, og plantede en bombe på målets racerbil, og ventede til at hun kørte forbi tribunerne, for vi trykkede på detonatoren og så på en storslået eksplosion.
Den anden metode var lidt mere direkte, og startede at vi stjal sikkerhedsvagtens tøj med det samme. Derefter sneg vi os igennem festlighederne, og her var der naturligvis en chance for at blive set og fanget, siden vores tøj ikke gav os adgang til denne mere eksklusive del af løbet, men vi formåede at snige os effektivt, og klatrede ind igennem et vindue, ud igennem et andet og fandt en sort kuffert i en skraldespanden, der var blevet efterladt til os i forvejen. Derefter handlede det egentlig bare om at finde en vej op på taget, og derfra skød vi målet fra en sikker distance.
Ét af de aspekter som IO Interactive ønsker folk skal vide om denne kommende efterfølger er at der nu kan være op til 2000 karakterer i samme scenarie, og det betyder ikke en gang at de looper et bestemt antal animationer. I stedet opfører samtlige personer sig naturligt og overbevisende. At bevæge sig igennem de mange tilskuere kan du let set hvor meget arbejde der er gået i at opnå denne effekt, og det ser ikke bare fantastisk ud, men giver nødvendig indlevelse. Desuden er der taktiske fordele, i det det giver Agent 47 mulighed for at gå i ét med mængden. Faktisk er hele spillet spækket med visuelle detaljer, og både lyssætning, skygger og detaljegraden på animationerne er niveauer bedre end originalen fra 2016.
Naturligvis er selve tilgangen til designet af hver enkelt verden også blevet forbedret, og du har nu endnu flere veje at angribe fra, og endnu flere muligheder at udforske. Den demonstration vi spillede var faktisk bare halv størrelse af den egentlige bane, i det der kun var ét mål at uskadeliggøre i stedet for to. Stadig så vi masser af sjove værktøjer at bruge, fra rottegift til våde fisk, eksplosiver, knive, koben og meget, meget mere. De mere effektive dræbere vil få tilfredsstillelse af at lave en "ren" gennemspilning, men der er masser af muligheder hvis du vil spille med musklerne.
Vi blev guidet, så vi fik ikke mulighed for at kigge så meget rundt som du kommer til i det færdige spil, men det står klart at du virkelig skal bruge et detaljeret kendskab til banen foran dig for at nå dit mål. En hurtig video henimod slutningen af demonstrationen viste us at der var et utal måder hvorpå Agent 47 kan dræbe sit mål, deriblandt at sprænge podiet hun modtager pokalen på i luften, såvel som at slå hende ud med en kæmpe fisk, men for at få det bedste og mest spektakulære resultat skal du vide præcis hvor fjenderne er, hvilke kostumer du kan få adgang til og et kendskab til hvordan banen ser ud.
Det at snige sig er også udfordrende i Hitman 2, for selv i forklædning er der kollegaer der kan genkende dig, eller endnu værre, ikke kan. Tjenere der bevæger sig i og omkring baren ved om du er den du siger du er eksempelvis, og ved at holde øje med de hvide prikker over hovedet på forskellige karakterer, så ved du hvornår du skal tage dække. Så er der naturligvis også en mulighed for at du bliver opdaget når de ansatte, eller bare civile, snubler over lig eller bevidstløse du har efterladt. Det er så sandelig udfordrende, og det er noget fans i forvejen har stiftet bekendtskab med.
I denne gang omgang er alle banerne, al indholdet, med fra starten af, og dertil kommer det traditionelle ekstra indhold efter udgivelsen såsom Elusive Targets - ja, det tyder til at Hitman 2 er en solid opfølger fra IO Interactive. Det er mere af det samme i forhold til strukturen, formen og formatet, men med ekstra polering, og mere indhold fra start af, så lader det alligevel til at være en værdig, og også ganske traditionel efterfølger.