Dansk
ARTIKEL - SPONSORERET INDHOLD

Vi kigger nærmere på alt det nye du finder i den nye sæson af Apex Legends

En ny karakter, en anderledes verden, ændringer til Ranked, et nyt våben, flere kostumer!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi er nu nogle få uger inde i den seneste sæson af Apex Legends, og selvom de fleste af jer efter al sandsynlighed allerede har spenderet en masse tid i det nu forandrede King's Canyon map, og med den nyeste karakter, Fuse, så tænkte vi alligevel at det kunne være noget værd, hvis vi lige kiggede nærmere på sagen. Derfor kan du se denne artikel som en brugbar lille opsummering over hvad den seneste sæson indeholder.

HQ

Ny karakter: Fuse

Fuse kommer fra Salvo, en brutal planet der herskes af et roterende kollektiv af ondsindede krigsherrer. Han blev opforstret side om side med sin veninde, Maggie, og sammen levede de størstedelen af deres liv som lejesvende, før de kom og dystede i Bonecage. Efter at have steget i graderne blev de begge blandt Salvos bedste, og til sidst følte Fuse et kald fra galaksen om at søge nye græsgange væk derfra, og det ledte ham til The Apex Games. Dog kunne ikke forlade planeten uden en kamp med Maggie, og den kostede ham hans højre arm.

I dag har Fuse erstattet den manglende arm med en bionisk en af slagsen, men han har heldigvis ikke mistet passionen for kaos. Nu er karakteren, som i øvrigt hedder Walter Fitzroy, en del af Apex Legends' udvalg af karakterer, og han kommer med et spændende væld af nye evner, som hver især er designet til at sprænge fjenderne i stumper og stykker. Det starter alt sammen med hans passive evne, Grenadier.

Grenadier tillader Fuse at holde på flere granater i hans Lethal- og Tactical slots, og gør desuden at han kan kaste dem længere og mere præcist. Hans Tactical, Knuckle Cluster, accenturer hans eksplosive personlighed ved brug af en klyngebombe, der enten kan forvirre eller destruere fjenderne. The Motherlode - hans Ultimate-evne - er et bombardement der danner en cirkel om et givent område, og som skaber en cirkulær flammeindkransning.

HQ

Det nye og forberede King's Canyon

Takket være et havareret rumskib - som Fuse i øvrigt foråsagede - er der blevet tilføjet en del mere plads i den nordvestlige del af King's Canyon. Ikke bare er et helt nyt område blevet tilføjet til banen, men en række ældre lokationer er i øvrigt blevet opdaterede, for at sikre at King's Canyon holder sig dugfrisk. Om hvorvidt du smutter forbi det nye sted oppe ved Crash Site, eller besøger de ny forurenede vande ved Spotted Lakes, så har King's Canyon nu flere interessante steder at se og kæmpe i end før.

En masse nye bygninger fyldt med loot er desuden dukket op rundt omkring. De nye Leviathan Bones lader dig rejse på tværs af banen på en ny måde, og de nye Observation Toiwers gør det lettere at danne sig et overblik over det nærmeste område. Der er også Explosive Holds, en slags fæstninger som byder på solidt loot, men som kræver en larmende tilgang før at man kan få adgang.

Apex Legends

Det nye våben - 30-30 Repeater

Endnu et nyt våben er blevet tilføjet til Apex Legends. 30-30 Repeater-riflen kommer fra Fuses hjemstavn, og er desuden beboernes mest elskede våben. Tænk på den som et slags spin på G7 Scout, men hvor hvert affyret skud er tungere, og gør mere nas, skulle du ramme. Det er stadig et våben der kræver at du er på farten, men hvis du manglede en præcisionsriffel med mere hæft, så får du den her.

Ranked får en overhaling - igen

Mere konkurrenceglade Apex-fans har allerede oplevet hvad den seneste udgave af spillets Ranked-struktur kan tilbyde, for denne har fået lidt af en overhaling i denne sæson. Først og fremmest har Respawn arbejdet hårdt på at skabe en mere gnidningsfri top-tier oplevelse ved at skabe muligheder for at indsamle Ranked Points. Dette gør, forhåbentlig, at der er et mere alsidigt sæt spillere i toppen af ranglisterne.

Skins, Apex Packs og Holo-Sprays - og endnu et Battle Pass

De fleste der har spillet Apex Legends før ved naturligvis, at når en ny sæson går i gang, så betyder det også en masse nye kosmetiske tilføjelser, hvor en del af disse samles i endnu et Battle Pass. Det er naturligvis også tilfældet her. Der er nye Legendary Skins, Holo-Sprays, Apex Packs og andre godter, og via det nye Battle Pass får du hurtigere fat i nogle af dem.

HQ

Mayhem på farten - Apex Legends kommer til Switch

Vi runder af med en helt ny måde at spille Apex Legends på. Det kommer nemlig til Switch i næste måned, og denne version har da også været længe undervejs, så det er på høje tide. Det er Panic Button der har udviklet versionen, som også har stået bag Switch-versionerne af Doom og Doom Eternal, og der bydes desuden på crossplay med de andre platforme.
Desuden får alle spillere der køber spillet på Switch de første 30 tiers af det nye Battle Pass gratis, og der er dobbelt XP de første to uger af spillets levetid.

Mayhem, spillets ottende sæson, er nu tilgængeligt på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series, PC og Switch (fra d. 9 marts).

Apex Legends

Relaterede tekster

Apex LegendsScore

Apex Legends

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Fischer

Respawn Entertainment giver os deres bud på en adrenalinpumpende battle royale-oplevelse. Fungerer det dog som tiltænkt?



Indlæser mere indhold