Under BlizzCon afslørede holdet bag Diablo IV endelig hvordan den første udvidelse kommer til at se ud, som vi nu ved hedder "Vessel of Hatred". De løftede en række detaljer om plot, karakterklasse og områder, men der kommer nu til at gå lang tid før vi hører mere.
Udvidelsen sigter efter en lancering sent i 2024, og der går nu i hvert fald et halvt år før vi kommer til at høre mere. Via en video siger GM Rod Fergusson sjovt nok at det at vente frem til sommer ikke er så længe, og at de ikke ønskede at "make it too big to just cool off eventually, leading to players having to wait for a long time."
De lover en større udsendelse med mere konkrete detaljer i løbet af sommeren, som vi tænker er den traditionelle Xbox E3-timede briefing i juni.
Glæder du dig til at høre mere?