Dansk
Gamereactor
previews
The Last of Us: Part II

Vi har spillet tre timers The Last of Us: Part II

Vi fik muligheden for at rejse hele vejen til Los Angeles, og være blandt de første til at prøve The Last of Us: Part II.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

"We are making the biggest game we've ever done in Naughty Dog's history."

Sådan lyder den ambitiøse åbning fra instruktør Neil Druckmann på denne aller første præsentation for pressen af The Last of Us: Part II, som blev afholdt i Los Angeles tidligere på ugen. Det var en relativt kort præsentation, og det var den fordi han godt vidste at pressen, præcis ligesom mange entusiaster verden over, egentlig bare gerne ville have fingrene i controlleren, og faktisk spille spillet. Efter 16 måneders komplet stilhed omkring udviklingen, så er det vel i grunden heller ikke så mærkeligt.

Han fortalte os at dette er en historie om både kærlighed og rendyrket had, hvor det sidstnævnte har været den centrale følelse som har været i fokus i de trailere vi har set. Kærligheden har ikke været at spore på den måde, men Druckmann pointerede at man kan glimte den i de andre tematikker, såsom vrede, og vigtigst af alt - hævn. Behovet for hævn bliver beskrevet som en "universel sandhed" af Druckmann, man fortalte os ikke helt specifikt hvad Ellie søger hævn for, selvom trailerne så sandelig hentyder til de begivenheder der sætter gang i hendes hævntogt. Men hvad er prisen for øje for øje, tand for tand?

Dette er en annonce:

I Los Angeles blev vi sluppet løs i to demoer, og den første fik vi at vide er en typisk dag i Ellies liv. Ser du, hun er nemlig en del af et sikkert samfund i Wyoming, som hun kalder for hjem, og den nu 19-årige unge kvinde er på på patrulje med Dina, den kvinde som hun kyssede med under den berømte E3 trailer.

The Last of Us: Part II

Vi svang os i sadlen (bogstavelig talt, da første del af rejsen var på hesteryg) og udforskede det snebeklædte landskab på vej ud på patrulje, og det stod øjeblikkelig klart at Naughty Dog fortsat er blandt de aller bedste til at levere helt og aldeles vidunderlig grafik. Uncharted 4: A Thief's End viste os hvor detaljerede spil faktisk kan se ud, og dette følger samme tendens, lige fra fodaftrykkene i sneen, til de mindste detaljer i den komplekse lyssætning. Det her er et filmisk eventyr, et visuelt overdådighedsmåltid, og vi er ret så sikre på, at det vil blive betragtet som et af de absolut flotteste spil på PlayStation 4.

Det gælder også for selve animationerne, da alle ansigtsanimationerne er blevet kreeret med en utrolig omhyggelig sans for detalje - vi ved godt at det efterhånden er lidt af en kliché at sige, men troværdigheden der kommer som resultat af de her realistiske renderinger er bare øjeblikkelig. Men grafik ville ikke være noget uden dramaturgi, men heldigvis er skuespilpræstationerne i absolut top, særligt i sektionen med Dina, hvor vi fik lov til at dykke dybere ned i deres forhold, og hvad der bragte dem sammen, som vi kortvarigt så i State of Play traileren.

Dette er en annonce:

Det var dog ikke alt på denne patrulje der gik som smurt, da vi løb ind i nogle inficerede, som gav mulighed for at demonstrere hvordan mekanikkerne fungerer. Hvis du har spillet det originale The Last of Us, så vil Part II føles genkendeligt fra start af, altså en blanding af begrænset ammunition med strategisk distrahering af diverse fjender. Du kan desuden forme basale værktøjer ved at samle skrammel op på din vej, som hurtigt kan give dig ekstra muligheder, når fjenderne flokkes omkring dig.

The Last of Us: Part II

Vi valgte at distrahere ved at kaste en tom flaske, og derefter sneg vi os op på vores mål, og neutraliserede dette uden en lyd. Den strategi kan du bruge med mennesker, men det bliver en del sværere med de farlige Clickers, der naturligvis fortsat dominerer kloden. Disse blomkålslignende mutanter er præcis lige så skræmmende som du husker dem, og med forbedret grafik er de kun mere truende. Lige fra lyden til deres spastiske bevægelser, du skal stadig være uhyre forsigtig idet du bevæger dig tæt på dem. Bare det at bevæge dig på hug er ikke nok, da du også skal være præcis med dine bevægelser for at kunne uskadeliggøre dem - det er en test af spillerens tålmodighed mere end noget andet.

Selve kampsystemet er tungt og har gedigen hæft, og det er et udfordrende spil at spille. At forblive uset er en absolut nødvendighed, særligt hvis du ikke har nogen ammunition, for bliver du set af fjenderne, så bliver det hele lynhurtigt uhyre kaotisk. Vi blev offer for sultne Clickers mange gange i løbet af vores tid med spillet, som gør det hele endnu mere tilfredsstillende når du formår at rydde et rum for fjender ved brug af list og strategisk sans.

Vi fik brug for begge dele under den anden demonstration, der tog os til Seattle sammen med Tommy. The Wolves er en fremmedhadsk gruppe der kontrollerer området, og de er så sandelig ikke vilde med ideen om at Ellie kigger forbi, og vi lagde mærke til at der konstant var patruljerende vagter ude efter os, og de havde sågar hunde med, som gjorde det sværere at forblive skjult.

The Last of Us: Part II

At gå op imod disse menneskelige fjender var ret så anderledes sammenlignet med det vi havde mødt op til det punkt - disse var tungt bevæbnede alle sammen, og det satte vores evner til strategisk at udvælge de mål vi ønskede at neutralisere på en alvorlig prøve. At uskadeliggøre hundene er en absolut nødvendighed, da de hurtigt får færten af dig, hvis du kommer for tæt på. Ikke bare det, skulle du blive opdaget, så er de både hurtigere og voldsommere end mennesker.

Derfor er det ganske afgørende at Naughty Dog har kreeret så mange relativt åbne områder, som kan bruges til din fordel i kamp, for det at have bredde giver dig flere taktiske muligheder. Der er masser af bygninger at udforske hvorend du er, og disse kan give dig muligheder for at gemme dig, men også for at undslippe en fysisk overlegen fjende. At hoppe ud af et vindue for at undgå den visse død er nødvendigt fra tid til anden, og elevationen kan også bruges til at overraske en intetandene fjende. I det hele taget er kampene utroligt dynamiske, og du har stort set lige så mange muligheder som de fantasi tillader.

Eksempelvis fandt vi os selv i en situation hvor vi hverken havde livspoint eller synderligt mange ressourcer tilbage, så som et desperat sidste forsøg greb vi fat i én af fjenderne og brugte ham som skjold, imens vi brugte de sidste skud på at uskadeliggøre de resterende Wolves. Der er en variation, en dynamik der ikke var til stede i originalen, så det handler ikke bare om at kaste flasker og bevæge sig igennem græs, men snarere om at låse et område, og tænke over hvad dine muligheder er.

I denne anden sektion var Ellie desuden en del mere isoleret end hun var med Dina, og hun bevægede sig igennem overbegroede forstadsområder helt på egen hånd, alt imens Wolves jagter både hende og Tommy, som er nær ved. Der er en distinkt følelse af sårbarhed, som kun forøges af manglen på ressourcer, og selvom Ellie er en stærk og kampdygtig person, så er hun stadig helt alene.

The Last of Us: Part II

Vi fandt desuden masser af eksempler på historier fortalt igennem miljøet, snarere end igennem direkte tale. Grafitti, forladte tekster og samleobjekter kaster yderligere lys på denne desparate verden, og det står klart at Naughty Dog ønsker at belønne dem der udforsker, og giver sig tid til at lytte til spillets verden, og de historier den har at fortælle. Vi talte med en anden journalist som havde en helt anden oplevelse en vores, fordi han valgte andre veje igennem spillets relativt brede og åbne baner - så der er al grund til at være nysgerrig.

Så hvad lærte vi om spillet i løbet af disse to demoer? Aller først fik vi en bedre ide om hvem Ellie er blevet. Hun er ikke det barn vi mødte i det første spil; denne version er hårdfør, hærdet af verdenens brutalitet, men hun har ikke mistet de sidste brudstykker af hendes menneskelighed. Hendes interaktioner med Dina var utroligt troværdige og spændende at observere, men på den anden side er hendes brutalitet overfor dem der står i vejen for hende et ekstra lag af nuance. Hvordan kommer disse to sider af hendes person til at fungere?

Vi vil også lige nævne det helt igennem sublime lydlandskab. Vi havde headset på, så vi kunne identificere alt fra fjender i nærheden til fodtrin i det fjerne. Alt lige fra den ikoniske Clicker-lyd til det sønderrivende brag fra en shotgun - det hele er så designet ned til sidste detalje.

På mange måder er The Last of Us: Part II meget ligesom det første spil, men Naughty Dog har tilføjet en række skelsættende tweaks, som ikke bare forbedrer det mekaniske oplevelse, men som trækker historien i nye retninger. Det hele er en del mørkere i denne omgang, og Ellie tegner til at blive en af studiets stærkeste karakterer til dato.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold