Dansk
Gamereactor
previews
World of Warcraft: Dragonflight

Vi har spillet en masse World of Warcraft: Dragonflight

World of Warcraft vender tilbage til hvor det hele startede, og vi er ret begejstrede for den her transformation indtil videre.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Med den kommende Dragonflight-udvidelse har Blizzard taget sig sammen, og produceret en mere opdateret oplevelse. Og med "opdateret" mener jeg at de tilsyneladende har gransket hele oplevelsen fra ende til anden. Vi får derfor ikke bare nyt indhold, det lyder næsten banalt, men også alt fra en helt ny leveling-oplevelse for dem af os der har prøvet det hele før, til et nyt område med historiefortælling og områder som vi kender det.

Det hele er mere klassisk, og den gode skabelon som har stået tidens tand, og væk er mærkelige historier om helvede, rum-satan og væsner fra andre dimensioner; Dragonflight fokuserer på Azeroth, og det er yderst positivt for mig. Det er ikke at sige at Shadowlands ikke bød på stærke scener, men det hele endte med at blive uhyggeligt diffust. Det her er det stik modsatte. Klassisk Warcraft.

Hvis du ikke har set Dragonflight-traileren, så gør det. Den indfanger smukt hvad det hele drejer sig om, selvopofrelse, at kunne se det store billede, beskyttertrangen overfor den verden man bor i, og grandios redning igennem en massiv magtfaktor der vender tilbage efter årtiers fravær. Det er klassisk storytelling, det er er lige hvad vi kan lide.

Dette er en annonce:

Rent teknisk har Gamereactor fået adgang til flere forskellige testudgaver af spillet, typisk hvor afgrænsede områder var tilgængelige, og vi har derfor primært spillet mindre fragmenterede oplevelser, men igennem at have prøvet en del forskelligt har vi dog en ret god ide om den større sammenhæng. Meget af det har været lukket alfa/beta adgang hvor tingene ikke helt er som i det endelige spil, særligt uden for de nye områder. Det var dog ekstremt velfungrende og helstøbt, og jeg løb stort set ikke ind i et eneste teknisk eller spilmekanisk problem. Nej, jeg prøvede ikke at spille Tauren Mage eller Orc Priest, jeg synes det er for mærkeligt.

World of Warcraft: Dragonflight
World of Warcraft: DragonflightWorld of Warcraft: DragonflightWorld of Warcraft: Dragonflight

Lidt sjovt så har det nye område, The Dragon Isles, været en del af spillet i årtier, og nogen kilder påstår sågar at området har været i spillets kildekode siden dets tilblivelse. Det er den klassiske historie om at genopleve områder som tiden har glemt, en genre af historiefortælling og oplevelse som World of Warcraft altid har gjort virkelig godt.

Dette er en annonce:

I denne forbindelse skal særligt positivt nævnes den nye leveling oplevelse /zone, her er nemlig en helt ny lavet fra bunden så man ikke skal igennem de samme 27 områder man plejer. Den er krydret med klassisk humor, og er væsentligt mindre "grind", men stadig med en god opdatering på historien og tingenes tilstand.

Det er også her at spillet igen får en ny race, om end at jeg snart føler at det bliver lidt meget Final Fantasy-agtigt. Denne gang er turen kommet til små drager, Dracthyr, der samtidigt har to unikke klassemuligheder, en DPS, og en Healer der begge er Evokers. Så lidt som Shadow Priest, og Holy Priest - dog har de rent faktisk rustning, og er i stand til at lave nærkampsangreb der rent faktisk virker, de er jo drager trods alt. Det er en sjov tanke, og det giver god mening at en så anderledes race ikke kan spille Rogue eller Paladin. Jeg er dog personligt af den holdning at vi for længst har nået maksimum når det kommer til racer i spillet, og som sådan også klasser, men jeg forstår godt at man er nødt til at følge med tiden, og give gamle spillere muligheden for at prøve andre ting. I den forbindelse synes jeg faktisk at det er et godt træk at man stærkt begrænser hvilke klasser og roller som nye racer og klasser har. Det var sjovt at prøve, men man føler ikke ligefrem at man passer ind når man render rundt i drageform i Ogrimmar.

Nå, rent gameplay-mæssigt er der naturligvis en del ændringer, primært i den måde Talent-systemet virker på, som er væsentligt mere lig det gamle, men er nu ændret til reelt set kun at være to sideløbende muligheder, men med noget større overblik. Der er også et nyt interface, jeg ved ikke om jeg er kæmpe fan, men det er i hvert fald holdt realativt simpelt.

Der er nu en level cap på 70 igen-igen, nye Raids, nye Dungeons, og så... Dragon Flying, hvor et fysiklignende system skal gøre det sjovt at flyve fra a-b. Det giver reelt væsentligt mere fart på, men kræver også at man selv gør en indsats. En sjov gimmick, men lige af hvad jeg fik prøvet, stadig en gimmick mere end en reelt spilmekanisk komponent.

World of Warcraft: Dragonflight
World of Warcraft: DragonflightWorld of Warcraft: DragonflightWorld of Warcraft: Dragonflight

Professions er også lavet lidt om for at sige det mildt, og det minder nu meget om hvad andre spil kan tilbyde, heriblandt kan man lave bestillinger, og der er forskellige måder at forbedre sine evner og hastighed inden for ens Crafting-område, og der er tilføjet lidt mere kompleksitet til den måde "high-end items" kan laves på.

Nå, men til dem der følger med i det større narrativ, så er det lidt en måde at soft-reboote det hele på. Udvidelsen tager sin begyndelse flere år efter at Shadowlands er et lukket kapitel, og der er reelt sluttet fred imellem Horde og Alliance, Horde er endda overgået til en Christiania-lignende model hvor et råd styrer dem i stedet for en enkelt ultimativ hersker.

Her kommer så den sjove del, for det viser sig at verdens drager langsomt men sikkert har genvundet deres kraft, og er endda i stand til igen at få babydrager. Det hele virker lidt lyst, der er lidt problemer med kultister og den slags, men ellers står man lidt med følelsen af at den store ukendte fjende i sidste ende kommer indefra. Jeg glæder mig i hvert fald til at finde ud af det.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold