Vi har set Gran Turismo 7 i aktion

Det basale koncept som Gran Turismo-serien altid har været baseret på begyndte på et tidspunkt at føles en smule... ja, rigidt. Det blev forudsigeligt, forstokket og direkte gammeldags, hvis man er mere kritisk anlagt. Der var i sandhed behov for et friskt pust, en frisk start. Det var her at Gran Turismo Sport spændte sikkerhedsselen, og fræsede ind på scenen, et spil der tilbød et friskere perspektiv på esportsbaseret racing, et spil der så sig fri af kørekortprøverne og det kedelige rod det i sidste ende blev at sidde bag rattet på drøje familievogne. Gran Turismo Sport blev lanceret tilbage i 2017, og står stadig som et af seriens bedste kapitler siden debuten i 1998. Ikke bare det, det er blevet markant bedre med årene, men formåede samtidig at udfordre mig med tætpakket, stram racing baseret på modificeret fysik, samt seriens bedste greb og lyd. Hvis det var mig der bestemte hos Sony, så ville alle udviklingskræfter være rettet direkte imod en reel efterfølger til GT Sport med endnu mere realistisk bilfysik igennem en mere direkte dækmodel (og ikke en empirisk en som Polyphony altid har brugt). Men det er ikke den virkelig vi lever i. Vi har vidst i lang tid at det i stedet er Gran Turismo 7, der er seriens fremtid, og som navnet indikerer er det en mere direkte efterfølger til Gran Turismo 6 - på alle måder. Vi fik for nylig muligheden for at se adskillige timers gameplay fra spillet, præsenteret at udviklingsholdet selv. Ja, det er hands-off, som ikke er nær lige så godt som at få hænderne på rettet, men det er bedre end ingenting.

Selve hovedmenuen, kaldet "The World Map", som dog ikke rigtig er verden men snarere en fiktionel lille ø i "Gran Turismo Land", er tilbage i GT7, og det er ikke blevet set sådan her siden Gran Turismo 4, noget som mange fans har længes efter. Ved at navigere denne oververden kan spilleren hoppe ind i forskellige turneringer, samt kigge hos forskellige bilforhandlere, værksteder og meget, meget mere.

Én af de nye features, som skaber Kazunori Yamauchi valgte at sætte streg under under vores præsentation, er Gran Turismo Café, en... ja, café, hvor du kan tilbringe din tid med at elske biler og bilkultur over en dampende varm Flat White. Ideen er at Gran Turismo 7, mere end noget andet bilspil, skal vække spillerens passion for biler generelt. Ønsket om at tune, style, male, dyste og naturligvis også slappe af i caféen (som ligner noget fra en Power Point-præsentation i 1999), det skulle gerne brænde når man spiller GT7.

Faktisk sagde Yamauchi flere gange under præsentationen, at i stedet for at være en "Real Racing Simulator", så er dette spil måske i særdeleshed en "Car Life Simulator", hvor fokusset er på livet som bilejer, bilelsker og bilbygger. Polyphony Digital lader til at have fokuseret meget mindre på selve køreoplevelsen, altså på fysikken, på understøttelsen af diverse rat- og pedalsæt og vejgrebet, og i stedet rettet det imod oplevelsen rundt om: menuerne, præsentationen, replays, musikken, caféen, stilen. Det ser velrealiseret og stilistisk prangende ud, det må man give dem, særligt sammenlignet med Gran Turismo 6, og det synes ret tydeligt at Sport forbliver den mere rå oplevelse, overfor den her mere lifestyle-orienterede 7'er.

Tillad mig en lidt hård sammenligning her, men Gran Turismo 7 føles mere som The Sims med biler. Polyphony ønsker at vække vores kærlighed til biler, og ønsker at vi skal føle os forbundet til den her hellige kultur. Studiet slog desuden fast, at de ønsker at dem der køber spillet vil spille det passioneret og løbende i mindst et år (!). Derfor tilbydes der 400 licensbaserede køretøjer, 30 forskellige baner, hvoraf 11 er Polyphonys egne, fiktive, og 19 er officielle, såsom Suzuka, Silverstone, Laguna Seca, Willow Springs, Hockenheim og Spa. Der er 75 forskellige artister der har leveret musik i genrer som jazz, hip-hop - dog ingen pop eller rock tilsyneladende.

Polyphony har denne gang bygget en karrieredel der er designet således, at udfordringer, løb og turneringer er bundet til baner, snarere end klasser, og det betyder at spillere kan blive på Silverstone en hel uge, og bare smadre sig igennem forskellige slags løb, og stadig stige i graderne lige så hurtigt. Det er den slags ting der anses hurtigt som "casual", men som netop er med til at åbne oplevelsen op.

Samtidig inkluderer de nye replays en såkaldt "Editor Mode", hvor du kan vælge forskellige kameravinkler, og samle klip, vælge det samme klip fra forskellige vinkler på samme tid, og generelt sammensætte vilde montager, alt imens du tilføjer musik. Der er også Music Rally, hvor du kan tonse rundt til din favoritsang, og nærmest matche sangens beat med din kørsel.

Det er det jeg mener - Gran Turismo 7 lader til at fokusere på alt andet end selve kørslen, altså bilfysik, styring, respons, dækfysik og vejgreb og følelsen bag rattet. Det er så sandelig en kommercielt smart beslutning, hvor du tiltrækker et så stort publikum som muligt med en letfordøjelig "lifestyle experience".

Jeg er dog, i sidste ende, ret skeptisk omkring det her. Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg mener at den her serie har brug for det stik modsatte end det Gran Turismo 7 står til at tilbyde, en bred, præcis overhaling af alle de centrale systemer, så det igen føles knivskarpt, moderne og tilfredsstillende at bare... ja, køre. D. 4 marts finder vi ud af om Yamauchis satsning har givet pote.