Vi har prøvet Resident Evil: Project Resistance ved TGS

Det lader til at Capcom virkelig ikke kan begå store fejltrin for tiden. De formåede med bravur at genoplive Resident Evil-serien med det syvende kapitel, til trods for at de tog sig store kunstneriske friheder med licensen. Monster Hunter: World blev desuden deres største hit nogensinde, og Devil May Cry vendte os tilbage med en storslået efterfølger efter en lang dvaleperiode. Vi må heller ej forglemme Resident Evil 2, der viste at man sagtens kan bringe en gammel klassiker tilbage til livet med smuk ny grafik. Alle disse spil høstede flotte anmeldelser, og har solgt fortrinligt.

Med andre ord - Capcom er "on fire", og det ved de godt. Og det leder os til deres seneste afsløring, Resident Evil: Project Resistance, et spin-off i Resident Evil-universet. Historisk set har spin-offs i dette specifikke univers været af den blandede skuffe rent kvalitetsmæssigt, og nogle vil måske sige undervældende, udover Code Veronica X naturligvis. Det er derfor et modigt træk af Capcom at udfordre sig selv når nu de er på toppen, og det leder os naturligvis til spørgsmålet; er Project Resistance endnu et sublimt spil fra en virksomhed der lader til at have styr på sagerne, eller dette det første tegn på, at alt ikke varer evigt?

Imens vi spillede igennem den korte introduktion til både historie og de centrale mekanikker, så lader der ikke til at være meget forskel på Project Resistance og Resident Evil 2. Alt lige fra den stramme styring til spillets brugerflade, og sågar den grafiske stil lader til at være løftet direkte. Dog, til trods for at spillet benytter samme styringsmodel, så er det basale koncept bag Resident Evil: Project Resistance fundamentalt anderledes. I stedet for at være en singleplayer-oplevelse, så er Project Resistance et 4v1-multiplayer-spil, hvor et hold bestående af fire spillere skal samarbejde om at undslippe en dødelig labyrint af zombier, puslespil og andre klassiske Resident Evil-ting, alt imens en femte spiller forsøger at manipulere omgivelserne på en sådan måde, så spillerne aldrig undslipper med livet i behold.

Det indebærer at den femte spiller kan placere strategiske zombier, rabiesinficerede hunde eller andre former for fjender, eller simpelthen udstyre labyrintens overvågningskameraer med maskingeværer. Da vi fik lov til at være denne magtfulde femte spiller, så var det svært ikke at være underholdt af at se de andre forsøge at manøvrere rundt om ens fælder og andre dødelige påfund. I én af runderne slog vi faktisk Capcoms rekord for den hurtigste udryddelse af en hel gruppe. Den magt som spilleren får er storslået, og der er virkelig mange muligheder her.

På den anden side har vi så vores fire helte, og som nævnt tidligere styres disse karakterer næsten på samme måde som Leon og Claire i Resident Evil 2. Project Resistance introduceres dog for karakterklasser såsom Tank, Healer og sågar en Hacker. Klasserne er ikke så dybe som dem du finder i et RPG eller i en MOBA, men i stedet er de ret så ens, dog med nogle få unikke evner. Brute-klassen er stærkere i nærkamp, og kan slå zombier til plukfisk med sine bare næver, hvorimod Healer-klassen kan genoplive faldne allierede. Desuden kan hackeren overtage styringen af labyrintens overvågningskameraer.

Baseret på vores begrænsede oplevelse med spillet så har Capcom ikke gjort særligt meget for at hver karakter føles helt og aldeles unik, men vi er stadig i et tidligt udviklingsstadie, og vi forventer at Capcom løbende arbejde på at få hver af disse til at føles distinkt. Manglen på kvaliteter der virkelig adskiller disse forsvinder dog hurtigt om i baggrunden, når det går op for en hvor stærkt et bånd man skal skabe til ens medspillere, hvis man skal overleve de konstante angreb fra den fælles fjende. Afhængigheden af hinanden, og fokusset på teamwork er tydeligt fra start til slut, og ikke noget man bare vælger til når man har lyst, men absolut nødvendigt. I de runder vi spillede, så overlevede dem der kørte solo ikke længe. Netop derfor formår Resident Evil: Project Resistance faktisk at bibeholde gyserfølelsen, da du konstant føler dig som offer, bare i gruppe.

Desuden har Capcom faktisk forsøgt at indfange en smule nostalgi i samme ombæring også, og så sandelig kan man mærke seriens old school DNA igennem de diverse baner med Umbrella Corporation-logoer, mærkelige puslespil og klassiske fjender, som vi kender helt tilbage fra 90'erne.

Så er Project Resistance en fortsættelse af Capcoms "winning streak"? Det er endnu svært at sige. Vi nød dog virkelig vores tid med spillet på Tokyo Game Show, og mener nu at dette er en interessant fortolkning af seriens centrale værdier, som introducerer nok nye mekanikker uden at miste det som fans elsker ved serien. Så snart du kradser i overfladen afsløres et spil som uden tvivl er lavet af nogen der forstår hvad Resident Evil bør gøre ved spilleren. Lad os bare sige, at hvis Capcom formår at videreudvikle succesfuldt på dette fundament, så har vi store forhåbninger.