Vi har prøvet Divinity: Original Sin II på PS4

Divinity: Original Sin II var, i det store og hele, et af de bedste spil sidste år, og for mange er det gået hen og er blevet en moderne klassiker med det samme. Larian Studios tilbød hvad der nok kan kaldes det mest systemdrevne og dynamiske rollespilseventyr vi nogensinde har set indenfor genren, men selv noget så fantastisk og storslået som dette kan naturligvis forbedres. Derfor har de arbejdet hårdt og længe på en Definitive Edition, som både ankommer gratis til PC-ejere, og bliver en del af den samtidige konsoludgivelse.

Vi fik lov til at tage en prøvetur i PlayStation 4-versionen for at se hvordan styringen er, og hvordan spillet opfører sig indenfor denne mere begrænsede mekaniske opsætning. Vi startede stort set fra begyndelsen af i prologen, og vi valgte Beast som vores hovedkarakter (én af de i alt seks forskellige man kan starte med). Dette var en anderledes karakter end den vi valgte i PC-versionen, og vi valgte desuden ikke at redde vores kammerater om bord på det brændende skib, noget som vort folk gav os høvl for da vi i sidste ende ramte bredden. Igen, dette var ikke sådan vi spillede da vi anmeldte PC-versionen, og det var overraskende at se præcis hvor anderledes hver gennemspilning kan gå hen og blive. Dette er naturligvis hvad Divinity: Original Sin II sigter efter at gøre, at give dig en ægte, dynamisk oplevelse der virkelig reagerer på dine valg.

Forgængeren til dette spil, det originale Divinity: Original Sin, tog også springet fra PC til konsollerne, så der er ingen overraskelse at Larian Studios ved hvordan de skal overføre alle disse komplekse systemer til nye platforme. Man skal dog ærlig talt vende sig lidt til det, særligt i forbindelse med at vælge imellem dine diverse kompagnoner med det såkaldte "Global Party Selection Wheel" (L2). Men der er så sandelig også fordele ved det mere begrænsede udvalg af knapper, så du kan eksempelvis hurtigt få vist hvilket grej der er omkring dig ved at holde X-knappen nede. L1 og R1 bruges også til at bladre igennem journaler, menuer og fjender i kamp, og det er, alt taget i betragtning, nemmere end før. Samlet set virker styringen utrolig responsiv og let at have med at gøre, og det kommer til at være nødvendigt i sådan et langt og komplekst eventyr.

En anden stor ændring er i forhold til at spille lokalt kooperativt. Divinity: Original Sin II har altid tilbudt co-op, men det er en lidt anden suite der tilbydes i konsoludgaven. Her splitter spillet skærmen i to, og så kan du og en ven ellers udføre opgaver sammen eller hver for sig. Det føles ganske naturligt, om ikke andet lidt uoverskueligt, fordi så megen information i brugerfladen skal vises på halvt så meget plads.

I forhold til den tekniske præstation, så er det kun naturligt at konsollerne ikke kan genskabe samme tekniske niveau som kraftfulde computere, men selvom der var én enkelt fejl eller to i den preview-version vi spillede, så så det hele solidt nok ud til at vi synes at det tog sig glimrende ud, altså baseret på de timer vi spillede. Load-tiderne var ikke synderligt lange, og verdenen fremstod stadig detaljeret og smuk.

I forhold til nyt indhold så kommer der til at være en ny Arena Mode, og en bonuskarakter kaldet Sir Lora, the Squirrel Knight (han er en lidt fjollet kompagnon som har en opgave til dig der handler om "The Great Acorn". Det lyder lidt dumt, men det er én ting Larian Studios faktisk gør ganske glimrende - at blande det seriøse med det morsomme.

Det er ganske tydeligt fra start til slut, at Larian Studios har brugt konsoludgivelsen som en undskyldning til at gennemgå deres arbejde på ny, og høvle nogle af de knaster af der har generet dem siden lanceringen af PC-udgaven. De har tilføjet flere detaljer, gennemgået tempoet i særligt den første og sidste akt, og har finpudset hele historien. Faktisk afslørede Larians Kieran Kelly ved E3, at hele manuskriptet i spillet er omkring en million ord, og at de i forbindelse med Definitive Edition-udgaven har skrevet hele 100.000 om.

Det skal lige siges, at Divinity: Original Sin II er det slags spil du forventer passer aller bedst på PC, men der er aspekter af oplevelsen såsom længden og det kooperative som giver mere mening på en konsol. Vi var også overraskede over hvor fantastisk det føltes at spille med en controller i de timer vi tilbragte med spillet, så alt tyder på at PS4- og Xbox One-ejere godt kan glæde sig til udgivelsen senere på måneden. Og PC-ejere? Ja, de får jo det hele gratis.