Vi har prøvet at spille som Trickster og Pyromancer i Outriders

Midlertidigt hukommelsestab må siges at have spillet en central rolle i historier på tværs af genrer og platforme så længe der har fandtes historiefortælling, og vi har vist alle prøvet, et utal af gange efterhånden, at tage styringen af en karakter der har mistet sin hukommelse, hvor så målet løbende er sammensætte de forskellige narrative vragdele og stumper. Det er nu også en effektiv måde at sikre at spilleren, og karakteren spilleren styrer, er præcis samme sted med en delt forståelse af omgivelserne. I Outriders er hukommelsestab blevet erstattet med kryosøvn i et set-up der lidt ligner The Outer Worlds, hvor din karakter er blevet lagt på is mange år forinden, og nu vågner op i en fremmed verden der er blevet ændret totalt af en langtrukken krig.

Og sådan starter dit eventyr i Outriders, et nyt science fiction-eventyr i tredjeperson fra People Can Fly, studiet der gav os Bulletstorm, og nu forsøger at konstruere et univers der skal agere rival til spil som Destiny, Warframe og Anthem med et futuristisk arsenal af våben og særlige evner. Vores personlige demo startede dog ikke med en forvirret karakter, der netop er vågnet fra kryosøvn, men midt i slagets hede. Lad os lige snakke lidt mere om hvad vi præcis spillede.

Før vi samlede controlleren op og påbegyndte vores demo (der blev spillet hjemmefra), spurgte udviklerne hvilke to af spillets i alt tre karakterklasser vi ønskede at teste. Vores førstevalg var Pyromancer (som måske skyldes de mange timer vi har brugt som Gunslinger i Destiny), men selve fremvisningen af denne klasse endte faktisk med at komme efter en session med Trickster. Den rækkefølge endte ikke med at være synderligt optimal.

Trickster-klassen har, som navnet indikerer, en række mærkværdige evner. Disse evner lægger sig rent narrativt op ad hele historien om planeten Enoch, der er hjemstavn for en mærkelig anomali, en slags energi der giver kræfter til dem der bor på planeten, inklusiv vores Trickster, som eksempelvis kan sænke hastigheden på tidens passage, som gør det lettere at poppe headshots på fjenderne i slow-motion. Det er et fint lille nummer, men selve karakterklassen er i sig selv lidt mere nuanceret end de andre, og kombineret med vores mangel på erfaring med selv de helt basale spilmekanikker, så var den første halvdel af vores demo lidt lang og træg at komme igennem.

Den anden del var en hel del simplere. Det hjalp naturligvis at det var den samme sektion af spillet vi prøvede igen, og vi var her bedre bekendt med hele styringen. Dog skal det også siges, at Pyromancer-klassen er mere lige til, med en række ildbaserede evner som let komplimenterede vores våben. Faktisk byttede vi ikke Pyroens hovedriffel ud i løbet af hele demoen, fordi den var så uendeligt funktionel og brugbar igennem hvert eneste slag; hver eneste gang en fjende måtte lade livet, så overførte riflen dele af deres livspoint til os - smart.

Demoen bød på en række set-pieces, altså store, flotte øjeblikke hvor vi skiftede imellem nærkamp og mere dækildsbaseret kamp. At skyde fra en sikrere distance var dog hverken lige så underholdende, eller effektivt, på grund af ringe visibilitet, men det er svært at sige om dette er et bevidst designvalg, for at tvinge spilleren tættere på fjenden, eller om det er ringe optimering. Vi fik dog en god ide om hvad spillet vil byde på, og det lader ikke til at distancebaseret kamp er det udvikleren er gået efter. Her skal du tættere på.

Og så tilbage til vores demo: Begge karakterer var allerede steget i niveau adskillige gange, så der var nogle point at bruge i spillets Skill Tree, der giver en blanding af passive boosts, samt forbedring af evner og generel effektivitet i kamp. Det ligner lidt noget du traditionelt ser i en MMORPG, hvor du låser op for forskellige evner, og tildeler dem én af tre aktive pladser. Det er her hvor Outriders begynder at imponere. Bedømt som en traditionel tredjepersonsoplevelse, så er der ikke så meget at råbe hurra for, men People Can Fly har sørget for at give dig lidt mere at rode med, og det er i kombinationen af traditionelle skyderier og de her vilde evner, at spillet bliver mere unikt.

Disse forskellige evner er... ja, forskellige, men de tilhører hver især en specifik klasse. Vores Pyro kunne eksempelvis sende flammer afsted mod fjenderne, hvorimod en Trickster kan kaste med klinger lavet af ren energi. Det der pludselig gik op for os da vi spillede som Trickster, var at kampene i Outriders er overraskende taktiske, og det er simpelthen ikke nogen effektiv løsning bare at tonse igennem det hele. Du skal positionere dig, sigte konsekvent og konstant bibeholde overblikket over slagmarken. Og vigtigst af alt skal du blive ved med at bruge dine evner - konstant.

Demoen bestod af en række separate kampe med forskellige sammensætninger af fjender, og hver af disse grupperinger blev ledt an af enten en Heavy eller en Captain. Naturligvis skal disse have mere skade for endelig at gå i knæ, og de kan sågar heale hinanden og sig selv midt i kampens hede. Derfor handler det om at finde en god balance imellem konservativ, konstant beskydning, for at sikre at alle fjenderne ikke får frit lejde, samtidig med at du nogle gange laver en aggressiv bevægelse, og eliminerer en fjende. Tag dog ikke fejl, der er pres på, særligt som Trickster, der krævede mere delikant behandling af den førnævnte balance, så forvent ikke at du danser dig igennem al indholdet her.

Selve tonen i historien er ikke til at tage fejl af. Det her er ikke Guardians of the Galaxy-inspireret rumkomik - det her er et spil der ikke er bange for at tage sig selv seriøst, og selvom det uden tvivl er her hvor Outriders måske er mest sårbart, da det naturligvis kan gå hen og blive en selvparodi, så er vi glade for at ikke al science fiction er fyrværkeri og one-linere. Præmissen er så sandelig ret unik, og det lader til at selve historien, det narrative, kan blive spillets største styrke - eller svaghed.

Dog er spillet ambitiøst, og når man vælger at lancere til PC, PS4, PS5, Xbox One, og Xbox Series X, så er der altså pres på, en tung vægt på studiets kollektive skuldre her. Vi er dog glade for at der her kommer en hel ny IP, der ikke er bange for både at komme med nye ideer, men også at tage ting fra andre spil der fungerer. Om hvorvidt hele bliver til en spændende pakke, ja det er endnu ikke helt til at sige.