Vi har prøvet Assassin's Creed Origins' nye udvidelse!

Selvom spillet i forvejen benytter sig af både de såkaldte "live"-elementer og en relativ dosis mikrotransaktioner, ville man let kunne argumentere for, at Assassin's Creed Origins benytter den mere old school-tilgang til udviklingen og udgivelsen af ekstra indhold. Målet er naturligvis at bibeholde engagementet fra spillerne, selv efter spillet er gennemført, og i løbet af de seneste par år der opstået flere, vidt forskellige strategier hvorpå dette mål kan nås. Ikke at det at udgive ekstra indhold har eksisterende synderligt længe, men der lader allerede til at være en "rigtig" og en "forkert" måde at udgive nyt indhold på, og med den første udvidelse til spillet, "The Hidden Ones", og nu den anden, "The Curse of the Pharaohs", lader det til at Ubisoft sigter højt.

Og præcis hvad betyder det så at sigte højt? At vælge den førnævnte "korrekte" strategi? Ja, for det første foregår begge udvidelser efter hovedhistorien, og leverer på den måde yderligere indsigt i hovedkarakteren Bayeks udvikling. Derudover tilføjer de ikke bare løse, nye opgaver, udfordringer og eksempelvis hestevæddeløb, som man måske ville forvente, men helt nye områder at udforske, dybe historier at opleve og selv nye tilføjelser til spillets Skill Tree. Det er, per definition, en udvidelse af hovedspillet, og det er noget der bliver sjældnere i denne "Games as Service"-verden, hvor live-elementer og minimale men hyppige tilføjelser er en del af dagligdagen i branchen.

Vi kunne virkelig godt liked lide den første udvidelse, The Hidden Ones, fordi til trods for at den måske valgte at præsentere den samme fundamentale måde at tilgå spillet på, så er det en direkte fortsættelse af Bayeks historie, mere af den storslåede verden vi forelskede os i sidste år og mere grej at finde - ja, selvom den mekaniske struktur forblev uændret, så så vi dette som en ganske ærlig udvidelse, mere indhold, mere landmasse. Netop derfor blev vi også ganske spændte da vi blev inviteret af Ubisoft til deres nordiske hovedkvarter for at prøve den næste udvidelse, Curse of the Pharaohs.

Allerførst var der rigtig mange der forventede et mere overnaturligt tag på den kendte egyptiske mytologi, da Ubisoft afslørede at Assassin's Creed Origins fandt sted i denne ikoniske tidsperiode. Det hjalp heller ikke ligefrem med forventningsafstemningen, da en gigantisk slange dukkede op i en af spillets trailere. Dog endte spillet, traditionen tro, med at fokusere mere på de menneskelige konflikter i perioden, hvor kun få drømmesekvenser introducerede overnaturlige elementer. Denne nye udvidelse er dog anderledes, og er langt mere interessant end som resultat. Historien tager dig i denne omgang til Theben og Kongernes Dal, som udgør en helt ny region bestående af fem nye zoner du kan udforske. Fra det aller første øjeblik hvor du sætter fod i denne nye verden sværmer det med spøgelser, mumier og dæmoner, og det bliver derfor gjort hurtigt klart, at Ubisoft har i sinde at indfri de førnævnte forventninger med denne udvidelse. Hele stemningen er mere overnaturlig, mere paranormal, og præcis ligesom Far Cry 5 kommer til at tilbyde mere tossede alternativer med sine udvidelser efter udgivelsen, så lader det til at Ubisoft netop tager større kreative friheder med deres spil efter de har ramt butikshylderne - et initiativ der egentlig giver meget god mening.

Dog, selvom mange af delelementerne opstår mere mytologiske og overnaturlige af natur, så bør Bayeks nye mission fremstå ganske genkendelig for enhver der har prøvet hovedspillet. Han er en Assassin, og han er i Theben for at løse et mysterie, der er blevet ham pålagt som en tjeneste af en gammel bekendt. Med andre ord, en Assassin gør det en Assassin nu en gang gør, og selvom de overnaturlige aspekter serverer en smule variation, så fremstår udvidelsen genkendelig på godt og ondt.

Det samme kan siges om den mekaniske struktur. Selvom udvidelsen tilføjer en række nye evner til det allerede ekspansive Skill Tree, så kommer du til at spille på præcis samme måde som du allerede har gjort i forhold til at gennemføre opgaver, opsøge spørgsmålstegnene på kortet, tilgå kampscenarier og finde nyt grej. Som sådan giver Curse of the Pharaohs dig simpelthen bare nye steder at udføre denne rytme, nyt indhold at have med at gøre, og det er værd at have i mente, så du er forberedt og forventningsafstemt forinden. Dog skal det siges, at helt nye kampsituationer imod overnaturlige fjender dukker op med relativt høj frekvens, og disse spøgelser er udfordrende på en helt ny måde, sammenlignet med det Bayek tidligere har måtte kæmpe imod. Derudover det ganske forfriskende, at disse monstre ikke nødvendigvis er ude efter Bayek, de går tvært imod efter at dræbe så mange civile så muligt, så her har du muligheden for at være folkets beskytter på en ret bogstavelig måde.

En af de ting vi elskede mest ved Assassin's Creed Origins var spillets skønhed, og det stopper så sandelig ikke med at være smukt i Curse of the Pharaohs. Spillets verden er fantastisk levende, og er samtidig en sand fryd at begive sig igennem, både løbende, ridende og sågar gående. Det lyder måske som lidt af en selvfølge, men det er en af de primære grunde til at man ønsker at vende tilbage, netop fordi man elsker bare at høre til i verdenen. Selvom Theben og de omkringliggende områder er relativt små sammenlignet med hovedspillet, så er de varierede, og tilbyder masser af indhold.

På mange måder er Curse of the Pharaohs en meget ærlig udlægning fra Ubisofts side. Udvidelsen fremstår slet og ret som en direkte udvidelse, en ekspandering, en måde hvorpå du som spiller kan fortsætte med at spille Assassin's Creed Origins på den måde du kan lide det, uden at tilbyde dig fundamentalt nye måder at forstå mekanikkerne på. Det er smukt, interessant og storladent, og selvom udvidelsen mangler den "wow"-faktor vi eksempelvis har set i Frozen Wastes fra Horizon: Zero Dawn eller Blood & Wine i The Witcher 3: Wild Hunt, så gør den sit arbejde.