Dansk
Gamereactor
previews
Monster Hunter Rise

Vi har kigget nærmere på Monster Hunter Rise

Vi har snakket med producer Ryozo Tsujimoto og instruktør Yasunori Ichinose om det kommende spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Nintendo Switch-spillere blev måske efterladt i en mørk afkrog da Monster Hunter: World tog verden med storm, men det lader nu til at Capcom er opsat på at sige undskyld, og med manér også. Det blev afsløret i sidste måned at Switch-ejere nemlig får hele to store Monster Hunter-oplevelser i 2021, i form af Monster Hunter Rise, og også en efterfølger til Stories. Rise er dog det mere traditionelle af de to spil, og er blevet navngivet efter den gribekrog vi allerede har set i traileren, som kaldes en Wirebug. Der er endnu noget tid til lanceringen, men vi har set spillet i aktion, og har desuden snakket med producer Ryozo Tsujimoto og instruktør Yasunori Ichinose for at løre mere om projektet, og hvilke nye features der er en del af pakken.

Selve historien i Rise udfolder sig et helt nyt sted ved navn Kamura Village, der er blevet tvunget i knæ efter et stort angreb af en masse monstre. Selve begivenheden bliver kaldt "The Rampage", og det er faktisk sket en gang før for 50 år siden. Du som spiller og resten af landsbyboerne skal arbejde sammen om at slå tilbage imod denne trussel, og finde ud af hemmeligheden bag The Rampage. Et monster ved navn Mangnamalo spiller en central rolle her, og kan også ses på spillets forside.

Monster Hunter Rise
Dette er en annonce:

Og så skal vi tilbage til den Wirebug der, for den er nok den mest skelsættende tilføjelse. Den tillader nemlig spillere at nå højder de aldrig har kunne nå i tidligere kapitler i serien. Wirebug kan bruges til at skalere bjergsider, men den kan også bruges op til tre gange i luften, uden nogen form for overflade. Derfor kan den ikke bare bruges til at bestige, men også til at krydse afgrunde der før var umulige at fordre. Ikke bare det, Wirebug kan også bruges i kamp, både til at samle en spiller op der er blevet væltet omkuld, og til at sammensætte forskellige våbenangreb.

Rise byder på en kombination af helt nye og tilbagevendende monstre, og her er den mest prominente uden tvivl Mangnamalo. Udover dette frygtindgydende bæst er der allerede tre monstre i Rise vi kender til, nemlig Tetranadon, Aknosom, og Great Izuchi. Tetranadon er dog den der skilte sig ud fra mig.

Monster Hunter RiseMonster Hunter Rise

Jeg fik at vide af Yasunori, at disse nye monstre er blevet designet fra bunden af, til at udfordre spilleren, og tvinge dem til at bruge de nye mekanikker de har implementeret:

Dette er en annonce:

"Even for the returning monsters we redesigned their AI patterns as if we didn't have the existing monsters AI adapted to the new systems, as then it might be too easy just to cheese the Wirebug. Even if you're flying around with the Wirebug, the monsters, for example, might be able to understand that you are flying through the air and will try and take you down or get out of your way."

Det er vist sikkert at sige, at både nye og tilbagevendende monstre har tricks i ærmet, der gør at du ikke kommer til at gå overlegen i kamp, selv med en Wirebug.

En ny kompagnon i spillet er Palamute, som instruktør Yasunori Ichinose fortalte os blev implementeret, da fans af serien har kaldt på en hundeversion af den ikoniske Palico i årevis.

"We thought we could have a more active companion so the Palamute was added to fill that role, and it more directly supports the player not only in terms of being able to ride it and move around without using up stamina, but it will also be able to help you directly attack the monsters."

Monster Hunter RiseMonster Hunter Rise

Derudover kan du bruge din Palamute til at udforske unikke dele af dine omgivelser, og rider du på dens ryg, så kan du bruge bestemte items uden at skulle stoppe.

Monster Hunter Rise er det første spil i serien der er konstrueret helt og holdent til Nintendo Switch, og derfor bruger spillet også nogle af platformens unikke features, såsom en håndholdt del, og understøttelse af Amiibo. Samtidig med at Rise udkommer ankommer der også Amiibo-udgaver af Palico, Malamute og Mangnamalo, og hver af disse kan bruges i spillet til at få særlige rustninger. De kan også bruges til at låse op for en daglig udfordring, der giver særlige belønninger. Desuden kan spillet spilles via lokal co-op for fire spillere.

Vi kan sagtens se Monster Hunter: Rise være grunden til at mange interesserede samler en Switch op for første gang, når det udkommer til marts. Ikke bare det, det lader også til at kunne stå sammen med Nintendos egne førstepartsprojekter. Vi glæder os til at se om det kan gøre World kunsten efter, der for alvor blev lidt af en landeplage.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold