Dansk
Gamereactor
previews
Command & Conquer Remastered Collection

Vi har endelig prøvet Command & Conquer Remastered Collection

Meget snart kan du opleve Command & Conquer-serien i restaureret format, og vi har set spillet i aktion.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Der er en god grund til, at netop Command & Conquer-serien har en meget kær plads i mange RTS-fans' hjerter. Westwood Studios Dune II skabte en noget nær ikonisk platform dengang. Men det allerførste C&C-spil, der i visse kredse kendes som Command & Conquer: Tiberian Dawn, havde et mere troværdigt univers som gjorde at spillet ramte et langt bredere, globalt publikum. Det originale spils mekaniske opsætning, der måske i dag ser næsten primitivt ud, var en strategisk tour-de-force, der sendte bølger igennem branchen, og vi mærker stadig effekten af dets indflydelse selv den dag i dag.

Det hjalp så sandelig at Westwood stort set øjeblikkeligt kunne bygge videre på Tiberian Dawns originale succes bare ét år senere med det første Red Alert, en efterfølger der tog den ellers ret grønne serie i en ny retning ved at tilføje muligheden for at lave egne baner. Desuden tog den også FMV-fjollerierne til et nyt niveau. Command & Conquer har i det hele taget omfavnet sin egen klichéprægede fortælling fra start af, og det der med ikke at tage sig selv alt for seriøst har uden tvivl hjulpet serien til at blive en af de mest veletablerede faste søjler indenfor RTS-genren. Men til trods for en løbende introduktion af nye, innovative features og et hav af efterfølgere, så... døde serien bare. Det skete ikke ligefrem pludseligt, men det føltes dog som om at man en dag vågnede op, og så var den bare væk.

Command & Conquer Remastered Collection
Dette er en annonce:
Command & Conquer Remastered CollectionCommand & Conquer Remastered CollectionCommand & Conquer Remastered Collection

Men nu er den altså tilbage, for i en tid domineret af remasters og remakes, så må man sige at det nu er det perfekte tidspunkt for serien at vende tilbage. Det er præcis hvad EA's Jim Vessella har snakket med os om tidligere på måneden, hvor vi så Command & Conquer Remastered Collection i aktion. Det er Petroglyph der håndterer udviklingen med støtte fra Lemon Sky Studios, men særligt Petroglyphs involvering er signifikant, da det faktisk er studiet der rejste sig fra asken af Westwood, som EA som bekendt lukkede for en del år siden efterhånden.

Vessella startede dog præsentationen med lidt basal information, så lad os også starte der. Command & Conquer Remastered Collection er en forsigtig opdatering af spillets to første spil, altså Tiberian Dawn og Red Alert, og de fås sammen (uden mikrotransaktioner overhovedet) på PC d. 5 juni for $20, og samlingen udkommer både på Steam og via Origin. Så langt så godt.

Naturligvis er spillenes community en af projektets mest afgørende bestanddele, og sådan har det været siden begyndelsen. Faktisk løftede de sløret for spillet i 2018 før de overhovedet var gået i gang, fordi det var afgørende at få de mest hårdkogte fans om bord før udviklingen reelt set kunne gå i gang. De arbejdede efterfølgende med en lille gruppe af erfarne spillere, som de kaldte deres "Community Council", og der har igennem hele processen været åben dialog mellem udviklerne og spillets fans i løbet af de sidste 18 måneder. Vessella selv kalder processen for "an amazing collaborative back and forth".

Dette er en annonce:

"We've tried to find every opportunity to pour passion into the project," fortalte Vessella, og forklarede derefter hvordan de har forsøgt at indfange ånden fra de originale spil, samtidig med at de introducerer subtile moderne features til spillets rygrad. Eksempelvis har de genopbygget multiplayer fra bunden af, og har skabt en ny og mere dynamisk brugerflade. Desuden har de kreeret et galleri fyldt med billeder og klip, der har til formål at tage spillerne med bag kulisserne, en tilføjelse som vist kun kan falde i god jord hos fans af den originale serie. Det handler tydeligvis om at gøre spillene... ja, spilbare i 2020, samtidig med at de skal bibeholde autenticiteten.

Command & Conquer Remastered Collection
Command & Conquer Remastered CollectionCommand & Conquer Remastered CollectionCommand & Conquer Remastered Collection

Og så fik vi lov til at se gameplay, og vi startede med at se nærmere på et af vores absolutte favoritspil fra 90'erne, nemlig Command & Conquer: Red Alert. De har først og fremmest fokuseret på at fastholde samme essens her, men alting kan nu opleves i en højere opløsning, som du dog selv kan slå fra hvis du vil have den originale æstetik også. Derudover har Petroglyph også restaureret og genindspillet originale lydeffekter og musik, og hele syv timers Frank Klepacki-komponeret musik fremstår nu knivskarp imens man spiller. Ikke bare det, der er også en håndfuld stykker musik du aldrig har hørt før.

Det gameplay vi så kom fra starten af Red Alert-kampagnen, hvor karakteren Tanya, som altid, befinder sig forrest på slagmarken med sine to pistoler, og spiller sin overspillede rolle til perfektion. Cha-ching! Under demoen fik vi at vide at den originale kildekode er blevet brugt som baseline i selve produktionen af denne restaurerede oplevelse. Dog har genopbygningen omkring dette antikke fundament været ganske omfattende, særligt i forhold til grafiske resurser, men restaureringen gør dog, at man kan zoome meget mere ud end man kunne tidligere. Det er dog når man zoomer ind, at man får et bedre helhedsbillede af alle de små ændringer der introduceres her, og som giver spillet et nyere præg. Det er så sandelig retro, tag ikke fejl, men det er ikke gammeldags. Hvis det giver mening.

I forhold til den nye UI har de skabt en ny startskærm, og tilbyder nu mere dybdegående analyse af ens præstation efter hver kamp, men de har også bygget en helt ny såkaldt "side-bar, som giver et bedre overblik over ens muligheder. Åbenbart var dette blandt de mest ønskede tilføjelser fra det såkaldte "Community Council", og denne byder nu på 18 pladser, såvel som nye hotkeys og tooltips.

Men meget forbliver ved det gamle, og der er masser af moderne mekanikker, som Petroglyph med vilje ikke har implementeret, såsom "Attack Move", der gjorde det for let at overvælde AI-kontrollerede fjender. Derfor skal du manuelt vælge hvad du vil angribe, præcis som du skulle tilbage i 1995. Der er dog også ret fundamentale ændringer at finde her, såsom nye styringsmuligheder, manipulerbart spiltempo og flere tilpasningsmuligheder. Multiplayer forbliver dog uden de store ændringer.

Command & Conquer Remastered Collection
Command & Conquer Remastered CollectionCommand & Conquer Remastered Collection

Efter et kort kig på Red Alert bevægede vi os videre til Tiberian Dawn, spillet der startede det hele for 25 år siden. Alle missionerne er her, inklusiv de varierende missioner der opstår idet kampagnen splitter i adskillige dele, plus samtlige missioner der blev tilføjet igennem flere udvidelser. Der er dog nu muligheden for Mission Select, hvor du kan se din fremgang, og hvor diverse statistikker fra dine kampe spores og gemmes.

FMV (eller Full-Motion Video for de uindviede) er en stor del af C&C-charmen, og der er også forbedringer at nævne på denne front. Holdet fandt faktisk en række gamle videobånd med de originale skuespillerpræstationer på, men disse var i for lav opløsning, så de designede en algoritme der har opskaleret og forbedret den visuelle kvalitet.

Til sidst er der mod-understøttelse, og det har Petroglyph haft stort fokus på hele vejen igennem udviklingen. De håber på at kunne skabe et passioneret følge igennem introduktionen af en redesignet Map Editor, som gør værktøjerne bedre og lettere at forstå. Der ankommer desuden også friskt indhold til denne henad vejen, og de håber også at skabe en esportsscene til sidst.

Det er ret tydeligt, at Petroglyph har formet Command & Conquer Remastered Collection med masser af kærlighed til de originale spil, og med et konstant øje for hvad spillets mest hårdkogte fans ønsker sig af et remaster. Vi må vente at se til d. 5 juni om hvorvidt de kommer helt i mål, men man kan ikke sige at de ikke har tænkt over sagerne.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold