Vi har allerede prøvet Little Nightmares 2

Selvom jeg fandt, at Little Nightmares' mangel på variation og tekniske småproblemer hæmmede oplevelsen en smule, så har den første trailer og hvad, vi ellers har fået at vide om Little Nightmares 2, i høj grad fanget min interesse. Derfor var jeg også mere en villig til at gribe controlleren, da jeg blev tilbudt at spille en kort demo af det nu udskudte spil. Det eneste negative, jeg tog med fra oplevelsen, er, at det nu bliver endnu sværere at vente på udgivelsesdatoen. Her er tre årsager til min begejstring:

Mere variation
Selvom den kun tog mig omtrent 40 minutter at gennemføre, så gav demoen mig indtrykket af, at den svenske udvikler har taget kritikken omkring repetition til sig. Denne gange vil vi ikke bruge det meste af tiden ombord på et skib, da demoen placerer mig i midten af en mørk og skummel skov. Den visuelle ændring var i sig selv mere end nok til at højne mine forventninger, da hvert område føltes unikt og varieret, hvor originalens miljøer havde en tendens til at være en smule ensformige.

Den dunkle skovtur gav rige muligheder for at udforske og prøve forskellige ting af på naturlig vis. Miljøerne føles ikke så konstruerede, hvilket også hjalp når hjernen skulle i brug. For selvfølgelig er et visuelt sceneskift i sig selv ikke nok til at forsvare en efterfølger, så vi har også fået nogle nye mekanikker at lege med. I min tid med demoen greb jeg en økse og slog en dør ind, smed grankogler på bjørnefælder gemt under løvblade for at afmontere den skjulte trussel og legede Tarzan, da jeg brugte rebet fra en snare til at hoppe over en kløft. Alle disse handlinger føltes naturlige og varierede. Hvis bare jeg havde tænkt over, hvorfor de føltes mere naturlige...

Jægeren
Disse fælder var ikke blot smidt rundt omkring i skoven, fordi de ville udgøre fine hovedbrud, nej, de var placeret der af en karakter med det passende navn Hunter. Nogle af karaktererne i Little Nightmares hjemsøger stadig min fantasi, og denne fyr er ingen undtagelse. Den underligt formede krop, hætten over hovedet og du ved... hans haglgevær gjorde det tydeligt, at jeg ikke skulle påkalde mig nogen som helst opmærksomhed, idet jeg sneg mig ind i hans hytte.

Originalens fantastiske atmosfære er uden tvivl bevaret, og jeg kunne næsten høre mit hjerte slå, som jeg forsøgte at snige mig forbi ham, mens hans med ryggen til mig, var ved at arbejde med et eller andet monstrøst. Det hjalp ikke på sagerne, at jeg var nødt til at lave lidt rabalder for at slippe ud, hvilket naturligvis påkaldte hans og geværets interesse. Jeg blev nødt til at løbe for mit liv, mens jeg søgte dækning bag nogle belejligt placerede kasser, der dog hurtigt blev forvandlet til tandstikker, som skuddene ramte. Heldigvis havde jeg nogen, der kunne dulme mine nerver, efter jeg slap ud.

Venner i nøden
I modsætning til det forrige spil vil du ikke tilbringe den meste tid alene, da du vil komme forbi følgesvende, inklusiv Six fra det første spil. Hun siger stadig ikke meget, men hun kan uden tvivl komme til stor gavn og give yderligere dybde til gameplayet. Min lille ven hjalp mig med at skubbe en tung kuffert op ad et kabinet, så vi sammen kunne kravle op, gav mig en hestesko, så jeg kunne gribe en kant, og hejste det reb, jeg kravlede på, så jeg kunne nå en nøgle højt på væggen. Alt sammen uden at komme i vejen eller fjolle hovedløst rundt. At man nu har en partner åbner uden tvivl op for mere komplekse gåder og giver interessante narrative perspektiver.

Der har du det. Tre årsager til, at jeg ser frem mod, at Little Nightmares 2 udkommer i februar.