Vi er allerede ret spændte på Nobody Wants to Die

Det har taget noget tid, men vi begynder at se flere og flere spil, der virkelig skubber til grænserne for moderne spiludvikling og den grafisk fantastiske Unreal Engine 5. Ninja Theory præsenterede en visuel lækkerbisken i Senua's Saga: Hellblade II for nylig, og i juli er det tid til, at den lille polske udvikler Critical Hit Games tager skridtet fuldt ud med Nobody Wants to Die. Ja, det lader til at være det niveau de går efter.

Dette er et narrativt drevet eventyrspil, der foregår i en dystopisk og noir-version af det 24. århundredes New York City. Året er 2329 for at være helt præcis, og spilleren indtager rollen som detektiven James Karra, mens han forsøger at opklare en række indbyrdes forbundne forbrydelser, der ser ud til at være rettet mod byens elite. Da vi befinder os i den fjerne fremtid, har New York City flyvende biler, en uendelig horisont af skyskrabere og konstant neonlys, men stilen og temaet er også meget 1930'er-agtigt med art deco-arkitektur, elegante og slanke bildesigns og mode, der ville gøre selv Frank Sinatra misundelig. Nobody Wants to Die har en virkelig unik æstetik, der føles ubesværet cool og elegant, samtidig med at den er dyster, mørk og dystopisk.

Sammenligningerne med temaet og stilen strækker sig videre til projekter som Blade Runner og Altered Carbon. Der er en grund til, at spillet hedder, hvad det gør, og det er, fordi døden i denne fjerne fremtid er blevet effektivt overvundet. Folk lever meget længere end nogensinde før, i flere liv, takket være en ny teknologisk innovation, der bevarer hukommelsen ud over kroppen. Tænk igen på Altered Carbon. Men mennesker er stadig dødelige, og med lidt knofedt er det stadig let at slå mennesker ihjel, selv om det ikke sker så ofte længere. Det er her, detektiven James kommer ind i historien, for i Nobody Wants to Die får du til opgave at stille spørgsmål, som andre ville anse for unødvendige. Byens elite dør på bizarre, men let forklarlige måder, og mens ordensmagten er glad for at skjule alle detaljer under overfladen, ser James, at der er mere, end øjet kan se, selv om det at stille spørgsmål bringer ham i alvorlig fare.

Ved at besøge forskellige gerningssteder rundt omkring i byen begynder James at stykke et overordnet plot sammen, og det gør han ikke kun ved hjælp af sin detektivviden, men også ved hjælp af BioShock-lignende gadgets, der giver ham mulighed for at manipulere gerningssteder på en lang række måder. Reconstructer giver James mulighed for bogstaveligt talt at rekonstruere elementer på gerningsstedet, men han har brug for spor for at kunne gøre det, og det er her, spillerens handlekraft og intuition kommer ind i billedet, da du skal gennemsøge gerningsstedet og finde alt, hvad der kan indeholde svar. Du finder måske genstande, som du skal interagere med for at finde yderligere spor, eller måske skal du i stedet finde en røntgen-gadget frem for at kigge under gulvet og følge skjulte kabler eller en UV-lys-gadget for at følge et blodspor, som er usynligt for det blotte øje. Ved at kombinere en række forskellige detektivteknologier og -metoder handler Nobody Wants to Die om metodisk at stykke det, der ser ud til at være et helt almindeligt gerningssted, sammen for at finde hemmeligheder, som den uidentificerede gerningsmand og morder arbejder på højtryk for at beskytte.

Selv om Nobody Wants to Die primært er et lineært spil, er der også indbygget elementer af valg. Der er mindre dialogsystemer, som giver dig mulighed for lejlighedsvis at beslutte, hvordan James svarer sine kolleger, og ved hjælp af Reconstructer skal du ligeledes beslutte, hvilken tilstand du vil efterlade et gerningssted i, før du forlader det. Skal du give politiet mere grund til at mistænke en forbrydelse eller i stedet efterlade gerningsstedet i en tilstand, der skriger på selvmord eller en ulykke? Valget er dit, men uanset hvad du vælger, vil det sætte dig på sporet af en af de forskellige slutninger, som spillet tilbyder.

Ud fra det, jeg har set af Nobody Wants to Die indtil videre, er det tydeligt, at Critical Hit virkelig har ramt følelsen og æstetikken. Dialogen og skuespillet ser ud til at gå hånd i hånd med at skabe denne sorte og dystre stemning, og de slående billeder og grafikken tegner et så beskrivende billede, at det i kombination med førstepersons-gameplayet ser ud til, at de fordybende kvaliteter er helt i top. Jeg har dog et par spørgsmål i forhold til, hvordan gameplayet tilbydes. De dele af Nobody Wants to Die, jeg har fået vist, minder mig lidt om Senua's Saga: Hellblade II, idet vi står over for et meget imponerende spil af høj kvalitet, som måske mangler lidt i det faktiske gameplay og spillerens interaktivitet. Det kan selvfølgelig ændre sig, når Critical Hit viser mere af titlen frem, for lige nu er det hele et indtryk baseret på et gerningssted i en bane.

Apropos Hellblade-sammenligningerne, så var der mod slutningen af banen en kort antydning af, hvad der ser ud til at være en slags psykologisk kamp, som kriminalbetjent James også står over for. Hallucinationer og erindringer ser ud til at plage detektiven, især når han når frem til vigtige øjeblikke på gerningssteder, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi også skal beslutte, hvad der er virkeligt og ikke.

Uanset hvad ser jeg frem til Nobody Wants to Die. Det ser ud til at være et meget stilfuldt og elegant noir-eventyr-mysteriespil, som fuldstændig har ramt stemningen og temaet i et futuristisk 1930'er-inspireret New York City. Der er stadig et par spørgsmålstegn for mig, men alt i alt ser det ud til, at Critical Hit har fat i noget særligt her, noget, der kan skille sig ud og virkelig trives i det, der ser ud til at være et ret goldt juli for videospil.