Dansk
Gamereactor
nyheder

Vi dræber både drager og myter i ugens afsnit af Gamereactor Spilstrøm

Og så siger vi farvel til Alan Wake og goddag FBC og the Oldest House

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Et af årets mest omdiskuterede spil er uden tvivl Biowares tilbagevenden til Dragon Age-serien. Men hvilket spil ligger bag, når man først har kæmpet sig igennem den værdikamp, der har suget ilten ud af lokalet?

Med afsæt i netop Dragon Age: The Veilguard og den debat, der har været om anmeldelserne - både før og efter de blev publiceret - har vi sat os for at tage livtag med en række myter om, hvordan spilanmeldelser fungerer fra en redaktions synspunkt. Absolutte sandheder kan vi ikke love, men forhåbentlig kan vi kaste lidt lys over processen.

Vi skal også sige farvel til Alan Wake 2, som med The Lake House har fået sin sidste udvidelse, og så ser vi frem mod FBC: Firebreak og Control 2, inden vi slutter af med at gå rundt om bordet.
Vi skal naturligvis også huske at takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

I studiet finder du denne uge Ketil Skotte, Magnus Goth-Andersen og Lasse Reimer.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Vi dræber både drager og myter i ugens afsnit af Gamereactor Spilstrøm


Indlæser mere indhold