Vi anmelder Valheim

Denne anmeldelse er baseret på version 0.145.6, og er skrevet fordi udvikleren Iron Gate tager penge for produktet i Early Access. Vi følger op med en færdig anmeldelse af det endelige spil, når version 1.0 lanceres.

Da vi sidst forlod Valheim, havde jeres helt lige besejret lynhjorten, og han havde fået en fed buff, der gjorde at jeg kunne løbe i længere tid, og trofæet hang flot i stencirklen, hvor jeg landede i spillets spæde start. Derfor er det nu tid til at kigge på hele spillet som Valheim både er i dag, og kan blive, og skifte stilen på denne artikel. Valheim kan fås på Steam i tidlig adgang, og udviklerne Iron Gate har sagt spillet også kommer til konsollerne senere.

Som jeg også nævnte i mit preview, så handler historien i Valheim om nordisk mytologi, og den glemte verden Valheim, hvor Odin anbringer krigere, som han mener hører til ved hans side i Valhalla, så de kan forstærke hans hær mod de eventuelle fjender han mener han har. Derfor plukker en sort ravn ens avatar fra krigsstien, og flyver en til verdenen Valheim. Man bliver sat af i en stencirkel, og skal herefter klare sig selv. Udover det er der ret langt imellem historiebidderne, og man får kun ny fortælling når ravnen har noget at sige, eller hvis man finder runesten, som byder på små historier. Ravnen siger blandt andet at man skal besejre de her mytiske væsner for at få adgang til Valhalla, og det er det spillet går ud på, om ikke andet i starten. Det eneste problem er at man skal klare sig selv, og sørge for at få mad, og udstyr så de kæmpe boss-monstre kan besejres.

Valheim er altså et spil om overlevelse, og et ganske godt et af slagsen. Bevares, Valheim fornyer ikke genreformlen for et overlevelsesspil, men det gør det til gengæld glimrende. Der bliver nemlig lånt af andre spil i genren, men hvor man andre overlevelsesspil kan være meget komplekse, og faktisk en smule intimiderende at komme i gang med, er Valheim ret lige til. Den enorme verden man dumper ned i er tilfældigt genereret. Den er ligesom Minecraft-verdenen gigantisk, og er unik for hver spiller. Den er opdelt i det man kalder biomer, hvilket vil sige at verdenen er delt op i forskellige områdetyper, som spillet selv har genereret. For eksempel kan et biom være goldt bjerglandskab med medfølgende koldt vejr, og et andet kan være et tropebiom med kokosnødder og en masse regn. Disse biomer sætter spillet så sammen til en verden, der er tilfældig, hver gang den bliver startet af spilleren. Disse biomer og deres forskelligheder er meget vigtigt for resten af spillets progression, men mere om det senere.

Valheim har dog ikke kun lånt den del fra andre spil, men også selve overlevelsesdelene, hvor man skal bygge sig et sted at komme i ly, med udmærkede og let tilgængelige værktøjer. Man skal fælde træer for at lave planker man skal samle, og senere smadre sten for at kunne lave værktøjer, og man skal jage og lede efter mad for ikke at sulte. Dette betyder også, at der er en masse forarbejde før man kan begynde at jage de mytiske væsner. Man skal nemlig have udstyr der er godt nok til at kunne overleve de aggressive væseners mange og forskellige angreb. Så man kan ikke bare rende hen til for eksempel lynhjorten, hvis man ikke har fået sig et flintspyd, da man sikkert ikke gør nok skade uden. Man skal derudover også have spist godt og rigtigt, for at ens helbred er høj nok til at man kan overleve længe nok til at kunne få gjort nok skade, så væsenet besejres. Når det så endelig lykkes, skal man videre til et nyt biom, for at besejre det næste væsen, men dette nye biom er sværere at overleve i, da væsnerne der bor der har højre level end det tidligere. Heldigvis kan man i det nye biom finde nye råstoffer, som gør at man selv bliver stærkere. Det kan være at man begynder at finde jern, som man kan forbedre sine værktøjer og våben med.

Disse steder finder man derfor også mere skræmmende monstre, som trolde og dværge, som er ret svære at besejre, men som giver ting man kan bruge til at overleve. Det hele har en klar progression, og spillet leder en nemt og komfortabelt videre, noget andre spil i genren kan være meget komplicerede omkring. Valheim er dog, som jeg skrev tidligere, meget nemmere at gå til, og både byggemenuerne og opbygningen er ret ligetil, hvilket bare gør det mere underholdende end konkurrenterne i genren. Dog skal det lige nævnes, at spillet til tider glemmer at fortælle om reglerne for hvordan ting man bygger fungerer. Jeg nævnte i mit preview at byggebækken, som man skal konstruere, skal stå under tag og i læ for at kunne bruges, hvilket spillet ikke nævner før man bygger det. Man finder selvfølgelig hurtigt ud af det, men det er et mærkeligt designvalg, synes jeg. Udover det fungerer spillets mekanikker ganske glimrende, og man skal huske at Valheim stadig er i Early Access, så det kan sagtens ændre sig hen ad vejen, og det håber jeg det gør.

Det fedeste ved Valheim for mig er udforskningen af verdenen. Den er nemlig fyldt med hemmeligheder, en masse ruiner med skattekister, og flotte og stemningsfyldte områder. For eksempel skal man for at finde de forskellige bosser i verdenen, opdage sten med runer, som er godt gemte, og disse viser en vejen til dem. Og bosserne er fede i sig selv. Jeg vil nævne de første tre, da jeg ikke vil spoile resten, men der er lynhjorten, et kæmpe levende træ, og hvad der kun kan beskrives som en stor grøn giftblob, som skal besejres. Disse væsener har ligesom MMO-bosser styrker og svagheder, og er gåder i sig selv. Derfor er det godt at man kan samle sine venner og spille Valheim sammen. Dette gør spillet endnu bedre, da det bare er sjovere at spille med venner generelt. Her kan man bygge kæmpe baser, og virkelig udnytte at man har flere hænder. Bosserne bliver også en del nemmere når man er flere, og udforskningen er bare sjovere på den måde, så det kan anbefales.

Til sidst vil jeg nævne spillets grafik som er en underlig blanding af retro og fremtid. Modellerne af især ens avatar, og visse fjender, er ganske primitive, mens lyseffekter og bosserne er virkelig flotte. Jeg har sjældent set så flotte solop- og nedgange i spil, som i Valheim. Dette skaber en fabelagtig stemning, og musikken bidrager til dette også, uden dog at brillere.

Valheim er som sagt i Early Access lige nu, så der er lang vej inden alt er implementeret, og det er imponerende at spillet er så langt trods dette. Så Valheim kan på varmeste anbefales, hvis man leder efter en magisk verden at fortabe sig i, eller bare vil hygge med vennerne om et rigtig godt kooperativt spil.