Vi anmelder PlayStation VR 2

Da Sony kastede sine brikker ind i VR-puljen for mere end seks år siden, var det i den nuværende bølges spæde start. Entusiasmen var høj fra visse sider, skepsissen næsten tilsvarende fra andre, så kanterne var således trukket hårdt op mellem dem, der "havde set lyset" og dem, der mest af alt så PSVR som en gimmick, der tog ressourcer væk fra de fladskærmsspil, de helst så Sony bruge tid på at udvikle. Det var en tid, hvor man kunne imponere folk med relativt små midler fordi teknologien kunne bidrage med en helt anden fysikalitet og skala, end set før. Og fordi det rent faktisk virkede, hvilket lod til at overraske flere end man skulle tro.

Her i 2023 er situationen en noget anden, for hverken skepsissen eller entusiasmen er på samme niveau. VR er blevet hverdag, og få tvivler nu på, at det rent faktisk virker og kan give nogle anderledes oplevelser, men omvendt vil mange stadig sige, at teknologien fortsat er for kluntet, headsettene for dyre og snapsene er for længe om at komme. Der er en udbredt opfattelse af VR som et lettere eksotisk nicheprodukt inden for gaming, som nok aldrig kommer til at blive mainstream.

Det er ikke det mest taknemmelige marked at skulle sende en accessory til næsten 5000 kr. ud på - særlig med tanke på den økonomiske situation - og rygterne om en justering i produktionen af PSVR2 til det halve af det oprindelig planlagte (et rygte som Sony dog benægter) samt en relativt stille markedsføringskampagne og få annoncerede førstepartsspil, leder tankerne over på den hedengangne PS Vita.

Men i stedet for at dvæle ved de markedsmæssige paralleller mellem de to maskiner vil jeg hellere bevare optimismen og fokusere på en anden parallel: Nemlig den overlegne kvalitet de begge besidder i forhold til deres forgænger. PSVR var på mange måder en halv løsning. Selve headsettet var komfortabelt og veldesignet, men tilslutningen var et regulært kaos af ledninger, som kunne drive selv den mest tålmodige gamer ud på vanviddets rand. Trackingen var mangelfuld som følge af en opsætning, der havde et ben i hver lejr, og så var der de håbløst forældede Move-controllere, som gjorde sit for spænde ben for både udviklerne og spilleglæden - det er næppe tilfældigt, at headsettets bedste spil styres med den trofaste DualShock 4.

PSVR2 er derimod et noget nær helstøbt produkt. Det er komfortabelt, nemt at tilslutte og sætte op, de nye controllere er glimrende, de nye funktioner som gaze tracking og haptic feedback i selve headsettet fungerer strålende og så giver de kraftigt forbedrede specifikationer et flot og rent billede.

Som jeg også var inde på i mit preview, er komfort en ikke uvæsentlig faktor, når det gælder VR-headsets. Vægten på en Quest 1 er for eksempel dårligt fordelt, hvilket kan give nakkesmerter ved længere tids spil. PSVR2 er et umådeligt behageligt headset. Ingen tvivl om det. Vægtfordelingen er fornuftig, der er gode muligheder for at tilpasse dets placering på hovedet både fortil og bagtil - hvilket også skulle være en fordel for brugere med briller - du kan justere IPD, og så er de materialer, der har berøring med hovedet bløde og behagelige. Jeg var også begejstret for de medfølgende in ear høretelefoner, som kan fastgøres til headsettet. Når først de er klikket på, indgår de bare som en naturlig del af det, og deres korte ledninger sørger for, at de ikke kommer i vejen, når man spiller. Er man mere til at bruge sine egne, er det også en mulighed, men der er forlydender om, at ikke alle slags høretelefoner passer lige godt. Vi bliver dog også nødt til at vende elefanten i rummet. Ledningen. Er den en stor gene? Nej, det synes jeg ikke, men jeg bemærkede den og måtte til tider rykke rundt med for ikke at spænde ben for mig selv. Et trådløst headset havde selvfølgelig været fedest, men hvis ledningen betyder et pænere billede og lavere latenstid, er det et trade off, jeg i sidste ende er helt ok med.

Et andet punkt hvor PSVR2 står stærkt er i forhold til opsætning. Headsettet tilsluttes foran på din PS5 med førnævnte ledning. Herefter er det bare om at tænde for konsol og headset og fuldføre den utrolig nemme opsætning. PSVR2 har inside out tracking, så der til min store glæde ingen kameraer, der skal sættes op. Denne del har altid været en af high end headsets som Index og Vives store akilleshæle, for det bliver simpelthen for meget af det gode at skulle plastre min dagligstue til med kameraer. VR er i forvejen en form for gaming, der kræver meget af forbrugeren hvad angår økonomi og plads, så den konsol-ficering PSVR2 bringer med sig, er utrolig kærkommen. Det er også noget Quest kan, men mig bekendt er PSVR2 det første high end headset, der virkelig gør det nemt - for eksempel scanner den rummet automatisk. Jeg vil gå så langt som at sige, at opsætningen er decideret idiotsikker, og det kan jeg kun bifalde som en kærkommen udvikling.

Komfort og nem opsætning er uden tvivl en god start, men hvis ikke selve spiloplevelsen er god, går det hen og bliver skønne spildte kræfter. PSVR2 er udstyret med en OLED-skærm med en opløsning på 2000 x 2040 pr. øje og synsfeltet er 110 grader. Sidstnævnte kan ikke matche Index' 130 grader, men det er stadig fornuftigt, og som helhed resulterer specifikationerne, sammen med PS5 selvfølgelig, i et flot billede. Der er måske stadig en lille snert af screen door effect, men det er minimalt.

Mens billedet er flot, er det PS5-funktionerne haptic feedback og adaptive triggers, der adskiller spiloplevelsen fra konkurrenterne. Især tilføjelsen af haptic feedback i selve headsettet bidrager til indlevelsen, når vibrationerne fra en fremadstormende Thundejaw i Horizon Call of the Mountain bevæger sig fra hænderne og op i hovedet. Med tiden bliver det med al sandsynlighed en følelse, man vænner sig til, men her og nu er det en spændende tilføjelse. En anden spændende tilføjelse er gaze tracking. Jeg har endnu ikke prøvet et spil, som udnytter det på markant vis, men jeg kan konstatere, at det virker imponerende godt, og jeg glæder mig til at se, hvordan et spil som Switchback udnytter funktionen.

Vi kan ikke snakke spiloplevelse uden at komme ind på de nye controllere. Move-controlleren er nemlig langt om længe afgået ved døden og er blevet erstattet af nogle ergonomisk fornuftige controllere med et intuitivt og tidssvarende knaplayout. Af de VR-controllere jeg har benyttet, ligger de helt i top, godt hjulpet på vej af førnævnte funktioner. Trackingen på dem er også god. Enkelte gange lykkedes det mig at forvirre systemet en smule - hvilket ofte sker, når man for eksempel krydser hænder - men det var ikke ofte, hvilket faktisk er imponerende med tanke på, at især et spil som Horizon Call of the Mountains mange klatresektioner netop udsætter trackingen for den udfordring. Levetiden på batteriet vil jeg anslå til at være ca. 5 timer, hvilket er acceptabelt uden at være prangende. Lange spilsessioner er sjældne i VR, hvilket er formildende, men omvendt kan man ikke oplade sine controllere, mens man spiller.

Som du nok kan udlede af ovenstående, er jeg svært begejstret for Sonys nye VR-headset. Det er måske ikke så solidt i designet som for eksempel Index, ligesom synsfeltet kunne være endnu større, men den store komfort, nemme opsætning, gode billedkvalitet, glimrende controllere og spændende nye funktioner som gaze tracking og haptic feedback i selve headsettet er med til at gøre det til et særdeles vellykket stykke hardware. Spørgsmålet er nu i hvor høj grad Sony kommer til støtte PSVR2 med unikke titler, for det er ikke meget, vi har hørt endnu. Den slags kræver selvfølgelig en stor install base for at være rentabelt, men på lettere paradoksal vis ved vi, at der skal systemsælgere til, hvis et bekosteligt nicheprodukt som dette skal nå ud til andre end de mest entusiastiske af os.

Men jeg hepper på PSVR2, det gør jeg virkelig. For det er et spændende produkt, der har pustet nyt liv i min interesse for VR, så jeg håber inderligt, at Sony viser vejen med spil, der virkelig viser, hvad headsettet dur til. De kan jo passende starte med Astro Bot: Rescue Mission 2. Jeg er i hvert fald klar