Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser
HBO's The Last of Us

Vi anmelder første sæson af The Last of Us på HBO

Ventetiden er ovre, og det er tid til at opleve Joel og Ellies eventyr - igen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

HBO's fortolkning af The Last of Us lander faktisk på ret fordelagtigt tidspunkt. Tiderne er så småt skiftet de sidste 4-5 år, og diverse film- og seriefortolkninger af store, centrale spiluniverser er ikke længere den trøstesløse sump af middelmådigt dyng det var engang. Situationen er stadig ikke ligefrem fordelagtig, men der er åbenlyse tegn på forbedringer.

Det betyder ikke at ansvaret ikke vejer tungt på showrunner Craig Mazin. Han har stået med en af de mest elskede moderne spilfortællinger, en fortælling der i øvrigt i forvejen er cinematisk af natur, og som derfor allerede har udpenslet en klar idé om hvordan en sådan fortælling skal håndteres på det store lærred. Hvad gør man så lige? Kombiner det med masser af fans verden over der har haft meget, ja, stærke holdninger til hvem der skal, og ikke skal, castes i diverse roller, og så har du næsten en hvepserede i hænderne inden du er kommet i gang.

HBO's The Last of Us
Dette er en annonce:

Men her er vi så, The Last of Us på HBO Max, en serie bestående af ni afsnit, som i brede træk fokuserer på det første spil i serien, med Pedro Pascal som Joel, og Game of Thrones' Bella Ramsey som Ellie. Kan Mazin, og Naughty Dogs Neil Druckmann, gøre dette til en succesfuld fortolkning, eller er serien faldet i en af de mange, mange hestehuller på vejen?

Lad os måske starte med at slå fast, at det her, i brede træk, er en ret trofast fortolkning af spillets centrale tematikker, struktur og generelle identitet. Det betyder ikke at der ikke er afvigelser, de er her, og faste fans af spillet vil uden tvivl rynke på næsen af bestemte scenarier, der pludselig udspiller sig lidt anderledes end vi er vant til. Men sat på spidsen; det her er stort set en 1/1-fortolkning, en narrativ overførsel fra et medie til et andet.

Det betyder samtidig, og her bliver det nødt til at blive en kende meta, at jeg cirka tre afsnit inde i serien forstod at den her serie faktisk ikke rigtig er lavet til mig. Oh jo, fans vil kaste sig frådende over den her serie, det er klart, men de vil, som jeg, hurtigt finde ud af, at det at vide hvor vi skal hen, hvordan vi når derhen og hvad vi kommer til at føle undervejs, sætter en lille dæmper på historiens evne til at tryllebinde, og gribe. Man har en distinkt følelse af deja vu når man ser The Last of Us - men om hvorvidt du anser dette som værende positivt fordi serien forholder sig så trofast til sit hædrede kildemateriale, eller om hvorvidt den skulle have brudt ny grund og taget nye kreative risici, det vil jeg lade være op til jer dernede i kommentarfeltet.

Det man dog kan mærke, som Joel og Ellie bevæger sig over det amerikanske kontinent, og konfronteres af blandt andet den glimrende Nick Offerman som Bill, Merle Dandridge som Marlene og Anna Torv som Tess, så er The Last of Us en knivskarp tv-serie på en række centrale parametre. Særligt Pascal er decideret glimrende, og beviser endnu en gang at han er en af Hollywoods stærkeste skuespillere. Desuden bibeholdes spændingen i alle de situationer hvor Joel og Ellie presses til det yderste. Selvom det ikke er os der holder controlleren, så er de frygtindgydende "clickers" stadig en allestedsnærværende trussel, og de portrætteres med hårrejsende effektive praktiske effekter. Gustavo Santaolalla leverer desuden meget af musikken her, og accentuerer perfekt (igen) det postapokalyptiske landskab.

Dette er en annonce:
HBO's The Last of Us

Ramsey har også haft sit at slås med, eftersom fans øjeblikkeligt begyndte at debattere hendes værd som Ellie kort efter casting-nyheden blev offentliggjort. Hun er slet ikke stødende ringe her, og legemliggør fint den uskyld som definerer Ellie i det første spil. Men den underliggende vrede, overlevelsesgenet, fighteren som Ashley Johnson introducerer som værende ulmende under overfladen den forsvinder lidt her, og det gør hendes samlede præstation til en lidt mere blandet landhandel.

Ni afsnit af en time, og et forlænget første afsnit der med ynde sætter fokus på infektionens spæde start, er lang tid. Men derfor vil der sikkert være fans af spillet der føler at serien forhaster sig igennem visse sektioner uden at man får den kritiske ro, som til tider kunne være så afgørende for stemningen i spillet. Det er ikke ligefrem fordi at tempoet er hårdtpumpende, og The Last of Us er en serie der tager sig god tid, tag ikke fejl af det. Men samtidig er det et destillat en spiloplevelse der tager godt 20 timer at gennemføre, så man må og skal foretage ofringer - visse af disse vil, igen, få faste fans til at fnyse.

The Last of Us er dog en hamrende flot serie, en serie der lyder godt, og byder på i hvert fald én eminent central skuespillerpræstation. Den forankres yderligere af et solidt ensemble cast, og hvis man ikke har haft nogen berøring med spillet før, så går man en solid oplevelse i møde. Den her serie har dog den vanskelige opgave at behage både dem der kender hver en flig af den her historie, og dem der ikke kender den overhovedet. Jeg er selv i førstnævnte kategori, og fandt mig selv lettere bedrøvet over serien simpelthen umuligt ville kunne overraske mig, men snart introduceres Naughty Dogs verden for et langt større publikum, og det gøres heldigvis respektfuldt.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solide centrale skuespillerpræstationer, flot atmosfære og verden, intense scener, trofast mod kildematerialet.
-
Tilbyder ikke mange overraskelser, forhaster sig gennem dele af historien.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold