Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Vi anmelder endelig Playdate

Nostalgisk design, innovative input, men kan det her GameBoy-agtige throwback noget særligt?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nu er det efterhånden ikke længere nogen direkte skelsættende begivenhed at se nostalgiske minikonsoller blive lanceret på markedet. Men disse har for vane at være designet til at spille gamle spil, så det at se små helt nye håndholdte på hylderne - ja, det er en langt sjældnere ting. Heldigvis har virksomheden Panic netop observeret det her åbenlyse hul i markedet, og står derfor nu til at lancere en ret interessant, og særdeles unik, håndholdt, som du måske allerede kender - Playdate. Denne lille gadget har et lille sort/hvis 1-bit panel, og en ret basal processor der dog kan starte og afvikle nye (simple) spil. Men hvad der for alvor skiller den fra resten, er det lille håndsving på den ene side. Denne kan rotere, og fungerer som et unikt input, som spil til platformen kan drage fordel af. Playdate bliver meget snart lanceret på hele kloden, og jeg har faktisk allerede leget med den i nogle uger.

HQ

Men før vi kigger på selve spillene, og hvordan disse afvikles på den lille maskine, så lad os starte med at kigge nærmere på selve hardwaren. Den måler 76x74 millimeter med en tykkelse på 9 millimeter, så du kan måske allerede begynde at visualisere at det her virkelig ikke er nogen stor maskine. Dens størrelse minder nærmest mere om en Tamagotchi i og med at du let kan have den med rundt i bukselommen. Men selve formen er dog mere mindværdig, og vil fange forbipasserendes opmærksomhed, på samme måde som en telefon gør.

I forhold til den egentlige byggekvalitet, så kan jeg roligt rapporterer at Playdate er lavet af plastik af høj kvalitet, og det hele holdes sammen af skruer i tre af dens fire hjørner, skruer som i øvrigt er hule, og som derfor betyder at du i princippet kan have den dinglende fra en nøglering. Selve panelet er 400x240p, og som sagt er det i 1-bit, og det fylder størstedelen af Playdates "krop". Derudover er der piletaster, A- og B-knap, en Options-knap og en lille højtaler. Førnævnte håndsving sidder på højre side, og kan flyttes ud af en hvileposition til en mere aktiv en af slagsen ved at hive. Dermed kan du rotere den 360 grader i diverse spil. Derudover er der en standby-knap i toppen, en USB-C port og et jack-stik i bunden til et headset. Desuden er der indbygget accelerometer.

Playdate
Dette er en annonce:
PlaydatePlaydate

Kigger vi under kølerhjelmen finder vi ret basal hardware. Vi snakker en 180MHz Cortex M7 CPU, som kan køre ret rudimentære spil som designes via Playdates egen SDK-udviklingsmotor, såvel som 16MB RAM, en 32KB L1 cache og 4GB plads, som gerne skulle være rigeligt til at opbevare de 60+ spil. Det lyder alt sammen... af lidt, men min oplevelse er således at Playdate har rigeligt med hestekræfter til at håndtere den spiloplevelse den sigter efter at levere. Spillene loader hurtigt, og jeg er ikke stødt på et eneste der virkelig fungerede ringe.

Playdates batteri varer i cirka 14 dage på standby, og i cirka otte timer hvis du virkelig går til del. Min erfaring er at med sådanne systemer, så er dette nogenlunde standard, og fungerer egentligt tilfredsstillende nok. Desuden er der både WIFI og Bluetooth, som betyder at du ikke behøver at forbinde til en PC for at downloade nye spil.

Men i det hele taget har min tid med Playdate været direkte glimrende. Selve hardwaren er nuttet og effektivt designet, og selvom at håndsvinget kan være lidt besværligt at bruge i visse spil, og at jeg har oplevet et bare crashes i løbet af de sidste par uger, så har det for det meste været en fryd på både software- og hardware-siden. Jo, det skal siges at displayet kan blive et problem til tide, for takket være den ikkeeksisterende bagbelysning, så kan det være direkte svært at se hvad der foregår, hvis ikke lysforholdene omkring dig er ideelle. Kan du huske overgangen fra GameBoy Advance til Advance SP? Ja, den savner jeg altså her.

Dette er en annonce:
PlaydatePlaydate
PlaydatePlaydate

Spillene lanceres i grupper, som Panic kalder for "sæsoner", der i sig selv er et sjovt koncept. Jeg har udforsket størstedelen af hvad Sæson 1 kommer til at tilbyde, og denne byder på 24 spil, som hver især føles unikke og ret sjove. Nogle fungerer glimrende fra start af, og forklares på effektiv vis. Snak er en slags Snake, Pick Pack Pup er en form for match-three og Executive Golf DX er minigolf, men det er alt sammen nuttet, innovativt og nostalgisk på den helt rigtige måde.

Det gælder dog ikke for alle, og der er visse der enten forklares og uddybes på virkelig ineffektiv vis, såsom det komplicerede Lost Your Marbles, og så er der spil som Ratcheteer, hvor du nærmest ikke rigtig har nogen ide om hvad der reelt set foregår. Nej, naturligvis er alle 24 spil ikke lige gode, men de fleste er ret sjove, både til korte og lidt længere sessioner. Nej, ingen af dem er designet til at du fordyber dig i timevis, de er lavet til at fastholde din interesse i 10-30 minutter ad gangen, og lige præcis til det fungerer Playdate glimrende.

Det betyder måske at du synes at prisen på $179 er lidt svær at sluge, men for at være helt ærlig, så har jeg sjældent set så megen innovation, veludnyttet nostalgi og solid byggekvalitet og design samlet i én pakke - og det vil jeg gerne støtte op om. Det er ikke noget slam dunk det her, men som start, så har Panic fat i noget af det helt rigtige.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastisk byggekvalitet, solid ydeevne, nuttet design, spillene er indtil videre varierede, solid batterilevetid.
-
Display kan være lidt grynet, nogle spil er ringe forklaret og svære at komme i gang med.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold