Vi anmelder Company of Heroes 3 til konsol

RTS genren har aldrig rigtigt haft sit tag i mig; jo jo, Command & Conquer og StarCraft har jeg da haft nogle gode timer med, men det var først da Company of Heroes i 2006 landede på min gamle trætte PC, at det for alvor tog fart for mig og RTS genren.

Company of Heroes 3 kom til PC tilbage i slutningen af februar og nu er udgaverne til PlayStation 5 og Xbox Series X/S så ankommet. Det er 10 år siden vi sidst har fået et fuldt spil i Company of Heroes serien og det her nye spil er det klart største spil. Det byder blandt andet på to kampagner, hvor den første, og den største, foregår i Italien i 1943 og omhandler den invasion, der førte til fascisternes fald og Mussolinis død.

Det hele starter på Sicilien og hvor man gennem forskellige store slag mod nazisterne kæmper sig nordpå mod Rom. Historien fortælles gennem nogle statiske sekvenser og soldaternes breve til familie og venner, og de giver et indblik i hvor brutal krigen var dengang.

Gameplayet i Company of Heroes 3 er todelt. En del af spillet er turbaseret og foregår på et strategisk kort, hvor man flytter rundt med ens enheder, som både kan være enheder med kampvogne, enheder til fods, fly og skibe langs kysten, der kan bombardere kystlinjen og byer man vil indtage. De havnebyer, landsbyer og flyvepladser man løbende indtager giver forskellige muligheder, for eksempel at sende fly ud fra flyvepladser, byer med hospitaler kan helbrede ens sårede soldater og havnebyer giver adgang til flere tropper.

Man modtager løbende strategiske anbefalinger af den britiske general Norton, amerikanske general Buckram eller den italienske partisanleder Valenti. De er sjældent enige og alt efter hvilke anbefalinger man vælger at følge, opbygger man et forhold til den pågældende kommandør, som udløser forskellige bonusser, der kan være alt fra faldskærmstropper og jord-til-luft-støtte til ekstra ildkraft fra søsiden. Når man har foretaget sine valg, så afslutter man sin runde, og det er nu modstanderens tur til at rykke rundt.

Meget ligesom i et turbaseret rollespil, så ændrer spillet karakter, når man kommer i kamp. Her går spillet over og bliver et traditionelt RTS-spil, hvor man deltager i et helt specifikt slag. Her skal man etablere ens kommandocentral, support-strukturer og fremskudte baser, man flytter rundt på kompagnier, giver ens soldater ordre til at bevæge sig, til at angribe eller til at plante miner og den slags.

Her er det værd at nævne en ganske brugbar feature som hedder Tactical Pause. Det betyder, at man kan pause spillet og mens det er sat på pause, kan man udstede en række ordrer til ens tropper, som så bliver lagt i kø, og når man fortsætter spillet, bliver disse ordrer udført på samme tid. Så hvis man bliver lidt stresset i kampens hede, kan man altid bruge denne mulighed, for i ro og mag at udtænke ens næste move, give ens ordrer og så sætte det hele i gang igen. For en ikke-så-hardcore RTS spiller som mig er det en ganske god mulighed, som jeg dog tror at hardcore RTS spillere ikke vil bryde sig om, men så kan man heldigvis undlade at bruge den.

Spillets anden kampagne hedder North African Operation og denne kampagne er noget mindre end den italienske. Her er der otte missioner, hvor man kommer over på den anden side af krigen, da man tager kontrol over DAK (Deutsches Afrikakorps) kampvogns-enhederne i den afrikanske ørken, under kommando fra top-strategen Rommel. Denne kampagne virker mere åben, da den jo udspiller sig i ørkenen og er derfor ikke helt så taktisk, som når man bevæger sig igennem de smalle gader i de italienske landsbyer. Men det er fedt at få lov til at styre kampvognsenheder gennem ørkenen.

Ud over de to kampagner, kan man også spille Skirmish, hvor man kan spille enten Victory Point eller Annihilation med og mod computerstyrede enheder og med forskellige regelsæt, som man selv definerer. Så er der kompetitiv multiplayer og co-op for op til 8 spillere, hvor man kan spille både som US Forces, British Forces, men også som Wehrmacht og Deutsches Afrikakorps. Jeg synes det er tydeligt, at der har været fokus på de to kampagner, da hverken Skirmish eller multiplayerdelen byder på ret meget nyt, men de fungerer begge som de skal.

Spil af denne type fungerer jo bedst med keyboard og mus og det samme er tilfældet med Company of Heroes 3. Udviklerne har dog skabt en ganske fornuftig styring, der fungerer okay med en controller, men den kræver dog lidt tilvænning og i hektiske situationer kan blive lidt for nørklet at arbejde med. Men den fungerer ganske okay og man må også bare indse, at styringen med en controller i et spil af denne type, aldrig bliver lige så god som med mus og keyboard.

Grafikken i Company of Heroes 3 er en lidt underlig blanding. Italien er et smukt sted og landsbyerne er fyldt med flotte og detaljerede huse og andre strukturer. Det hele kan smadres til ukendelighed, når for eksempel et par fjendtlige kampvogne støder på hinanden i de smalle gader. Det strategiske kort er dog noget simpelt og ikke særlig kønt faktisk. Company of Heroes 3 byder på to indstillinger for grafikken: Performance (1080p ved 60fps) og Resolution (4K ved 30fps). Jeg undrer mig egentlig lidt over, at et spil med så forholdsvis simpel grafik som her, ikke er optimeret til at køre i 4K ved 60fps. Hvis man går fra Resolution til Performance, så tager grafikken et tydeligt visuelt hit, så man bør gøre op med sig selv, om man har brug for 60fps i et spil af den her type. Til gengæld er lydsiden ganske fremragende, med nogle tunge eksplosioner og gode stemmer fra ens enheder når man rykker rundt med dem.

Med Company of Heroes 3, beviser Relic Entertainment at serien ikke er død endnu. De to kampagner byder på rigtigt mange timers spil og de virker friske og spændende. Blandingen af RTS og turbaseret strategi fungerer godt og giver en god afveksling. Styringen er fornuftig, men kræver lidt tilvænning, mens grafikken på den ene side er stemningsfuld og detaljerig, men på den anden side virker underlig uoptimeret.

En ting er helt sikkert, og det er, at den strategi-interesserede gamer vil finde rigtigt mange timers spil i Company of Heroes 3 og har man ikke adgang til en PC man kan spille på, så er konsol-versionen et fint andet-valg.