Vexx

Da offentligheden første gang hørte om Acclaims Vexx, var det med ord som "fræk, nyskabende og innovativt kampsystem" spillet blev præsenteret. De første billeder, og Acclaims konstante snak om et nyskabende platformspil lød også lovende. Som det desværre oftest sker, lever det færdige spil dog ikke op til de flotte ord, og man sidder tilbage med et middelmådigt platformspil som specielt i dets GameCube (GC) inkarnation lider under nogle pinlige tekniske problemer som burde være undgået.

Spillets historie giver med dens klichefyldte fortælling om hvordan spilleren er den sidste der med Vexx hjælp kan redde den verden spillet forgår i, en god indikation af den manglende omtanke der tydeligvis ikke er gået i spillet. Hver bane indeholder diverse items som skal indsamles, eller gøremål som skal opfyldes for at få adgang til de såkaldte Shadowraith Hearts af hvilke der er et bestemt antal på hver bane. Indsamlingen af disse åbner op for nye verdner, hvor det hele så gentages igen.

De forskellige baner er oftest imponerende store, og det er i vid udstrækning muligt at bevæge sig hen hvor man vil. Dette giver spilleren rig mulighed for at udforske de forskellige verdner, hvilket også er en nødvendighed hvis man vil have adgang til alle spillets baner. Desværre modarbejdes spillets frihed, af et banedesign som oftest forekommer meget tilfældigt, og gør at man nogen gange kan komme i tvivl om, om der har været nogen overordnet plan under spillets designfase.

Innovativt er dog det kampsystem som Acclaim har valgt at udstyre Vexx med. Til besejringen af fjender, har Vexx et udmærket arsenal af forskellige slag, med hvilke det er muligt at sammensætte små kombinationer. Oftest er det ikke nødvendigt at bruge andet end standard slagene, men det er alligevel sjovt at kunne eksperimentere med semi-avancerede kombinationer hvor fjenderne flyver over det hele, uden en chance for at overleve.

Vexx mangel på nyskabende ideer og et finpudset gameplay bliver dog desværre kun gjort værre af et par pinlige tekniske problemer. Spillets framerate er til tider et frustrerende problem, da denne har det med at variere på tilsyneladende tilfældige tidspunkter. Om der med GC versionen er tale om en hurtig konvertering er ikke godt at vide, men der er ingen undskyldning for et hoppende og hovedpinefremkaldende stykke sjusk der sagtens kunne være gjort bedre.

Bedre bliver det heller ikke på lydsiden hvor der er gået noget helt galt med lydbalancen. Har man sat sin GC til et større lydanlæg, bør man forberede sig på et underligt bekendtskab, for lyden bliver så mudret og forstyrrende at det praktisk talt ødelægger det i forvejen spinkle gameplay. Overbevist om at det muligvis var Dolby Pro Logic funktionen der var gået galt for Acclaim, prøvede undertegnede at skifte over til spillets Stereo funktion, men med samme resultat.

Acclaim kunne med Vexx have produceret et ganske underholdene platformspil, for potentialet er der. Det er tydeligt at man har studeret mange af de bedste eksempler i genren, og mange af spillets elementer kan næsten betragtes som en beundring af disse. At Vexx ikke indeholder særligt mange innovative ideer, er heller ikke spillets dødsstød, for det er set mange gange før. Spillets største problem er den stemning af ligegyldighed Vexx tilsyneladende er produceret med. Et mangelfuldt gameplay, kombineret med en håndfuld tilfældige baner, og værst af alt tekniske problemer, giver et samlet resultat der mildest talt er skuffende. Det er ingen spænding ved at udforske banerne eller følge historien, og snart bliver det noget man gør af pligt, i stedet for at se og opleve hele spillet.

Hvorfor Acclaim har ladet dette spil gå igennem kvalitetskontrollen, og udgivet det på en platform der er hjem til overlegne titler i samme genre, som Super Mario Sunshine og Rayman er ikke til at besvare. Vexx er et mangelfuldt spil, som burde have gennemgået en mildest talt kraftig finpudsning inden det blev udgivet.