Vampire Survivors er gået hen og er blevet et af de mest populære indie-spil de sidste par år, og det til trods for at det endnu ikke er ude på en række afgørende platforme. Eksempelvis er det ikke tilgængeligt på Switch, men det ændrer sig nu.
Under Direct blev det afsløret at spillet lander d. 17 august, og det bliver med mulighed for co-op med op til fire spillere, der er sågar mulighed for lokal co-op.
Det skal dog siges at co-op tilbydes til alle platforme hvor spillet er tilgængeligt fra samme dato, og ganske gratis også.