Dansk
Gamereactor
nyheder
Half-Life 2

Valve laver mystisk rumsteren omkring Half-Life 2

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er tilsyneladende et eller andet i gære omkring Half-Life 2 - og måske det længe ventede Half-Life 3. Valve har i dag udsendt en 3,7 gigabyte stor patch, der officielt blot skal tilføje lidt lokalisering til spillet.

HQ

Valves Marc Laidlaw har endda bekræftet det på Twitter.

Men, men, men. Hvis vi tager konspirationsbrillerne på, er her muligvis noget i gærde. Amerikanske PC Gamer har teaset et besøg hos Valve i deres kommende nummer, via et billede af et elevatorpanel, der skal forestille at komme fra udviklerens kontorer. På billedet står der ud for 13. etage, overstreget, at det er her, Half-Life 3 udvikles.

Det kan selvfølgelig bare være en joke på PC Gamers vegne. Men kigger man på flere Valve-ansattes Steamprofiler kan man se, at de er level 13, og deres senest spillede spil er Half-Life 2. Level 13, 13. etage. Hmm...

Steams kundesupport har tweetet omkring patchen, at der er visse problemer med den, efterfulgt af nogle koreanske skrifttegn, der kan oversættes til "prepare for unforseen consequences", hvilket er et citat fra netop Half-Life 2-spillene.

Og hvorfor er en lokaliseringspatch så stor? Kunne de 3,7 gigabyte være en henvisning til datoen 3. juli, dagen inden PC Gamers næste nummer udkommer?

Nåhja, og stemmeskuespilleren, der lægger stemme til Alyx Vance, siger at hun er tilbage i studiet.

Måske er det alt sammen bare et sammentræf af jokes, tilfældigheder og fejl. Men da Valve i sin tid annoncerede Portal 2, skete det blandt andet via et ARG, der startede med en opdatering til det gamle Portal. Vi siger ikke at Half-Life 3 bliver afsløret i næste uge. Men det virker alt sammen lidt pudsigt. Frem med saltbøssen...

Half-Life 2

Relaterede tekster

2
Half-Life 2Score

Half-Life 2

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Black Mesas redningsmand trækker i dragten endnu engang. Tanggaard har spillet sig gennem Xbox-versionen.

Half-Life 2Score

Half-Life 2

ANMELDELSE. Skrevet af Steen Marquard

To halve giver en hel og det er netop helhed og fuldendthed, der kendetegner Gordon Freemans nye episke eventyr.



Indlæser mere indhold