Dansk
Gamereactor
nyheder

Valve frigiver Source 2-spilmotor

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Valve vil frigive deres Source 2-spilmotor. Der er ikke nævnt licens eller royalty-satser endnu, og en endelig dato for frigivelsen er heller ikke bekræftet.

Det er efterfølgeren til den original Source spilmotor, der har været i brug siden Counter-Strike; Source og Half Life 2. der har dog ikke været noget nyt omkring licensbetaling og royalty. Der er endnu heller ikke en konkret dato på.

"Værdien af en platform som PC ligger i hvor meget du kan forøge effektiviteten for dem der bruger platformen. Med Source 2 ligger fokus på at forøge produktiviteten. Hvis man tager i betragtning hvor vigtigt brugergenereret indhold er blevet, så er Source 2 ikke kun udviklet til den professionelle udvikler, men giver alle spillere mulighed for at deltage i udviklingen af deres ynglingsspil." udtaler Jay Stelly fra Valve og fortsætter: "Vi vil gøre Source 2 tilgængelig for dem der gerne vil lave indhold til spil, kombineret med de seneste dages udmeldinger fra Epic og Unity vil det medvirke til at fastholde PC'en som den dominerende platform."

For yderligere at støtte op om PC-gaming er det blevet offentliggjort. at der vil komme en Vulkan-kompatibel version af Source 2. Vulkan er en cross-platform 3D-grafik API som ifølge folkene bag giver spiludviklere mulighed for at få mest ud af den nyeste hardware, og sikrer at hardwareudviklerne har noget konsistent at forholde sig til der kan drage fordel af deres produkter."

Vulkan var tidligere kendt som Next Generation OpenGL.

Valve frigiver Source 2-spilmotor


Indlæser mere indhold