Urbz: Sims in the City

The Urbz: Sims in the City foregår i Miniopolis, en storby, der er udstyret med højhuse, advokatkontorer, penthouse-lejligheder - og et persongalleri, der strækker sig opadstræbende unge mennesker til skumle ejendomsspekulanter. Denne Sims-titel adskiller sig nemlig fra de rigtige Sims-spil ved at have et foruddefineret plot, som dine sims - her kaldet urbz - skal følge ved at udføre missioner.

Dertil kommer dog, at der med jævne mellemrum dukker et af spillets i alt otte minispil op. Som vinduespudser skal man f.eks. forhindre, at duerne overskider vinduerne ved at vaske dem, så snart der er landet en klat på dem. En ganske pudsig variant af Donkey Kong, der smider tønder. Disse minispil har som sådan ikke indflydelse på handlingen, men jo bedre man klarer sig, jo flere penge tjener man - til at begå sig i hovedspillet. Desuden kan man vende tilbage til spillene - dog højst én gang om dagen - og avancere i minispillets levels og dér tjene de helt store præmier.

Før man kan komme i gang med sin karriere, skal man oprette sin første urb. Det gør man ved at vælge køn, påklædning og holdninger til meningen med livet. Det sidste handler dog mest om at placere sin figurs synspunkter mellem to yderpunkter: om det gælder om at gøre andre glade - eller bare at rage så meget som muligt til sig selv.

Spillet starter på tagetagen af et højhus, hvor man figur gør rent. Der går dog ikke mange øjeblikke, før man bliver fyret, og det går tilsvarende hurtigt med at komme ud på et skråplan med fængselsophold som endestation. Efter løsladelsen starter den egentlige udvikling - og de tilhørende bestræbelser på at blive rig og berømt.

Du skal pleje din figurs helt basale behov som mad, hvile, renlighed, toiletbesøg - men det handler også om at pleje omgang med de rigtige mennesker, at du opnår det rette ry ved fester og i øvrigt har en lejlighed, der er indrettet nøjagtigt så cool, at det placerer dig i øverste lag af jetsettet i Miniopolis. I starten bruger man det meste af tid på de mere trivielle gøremål - og på i øvrigt at tøjle sin frustration over, at dine urbz ikke just er udstyret med selskabsblære. Senere hen - når man er steget i de sociale grader og i øvrigt har økonomi til det - kan man købe kosmetiske operationer, der hæver figuren og hans/hendes gøremål over trivialiteterne. Der er i hvert fald en tydelig ubalance mellem simulations- og adventure-elementerne.

Bag spillets simulationsdel ligger der en historie om en grund- og ejendomsspekulant, som har skumle planer med udviklingen i Miniopolis. Han har blandt andet opkøbt det højhus, hvor din figur ved gjorde rent ved spillets start, og fyret medarbejderne. Historien formår dog ikke helt at lette, når man bruger det meste af sin tid på at gå på toilettet, at sove og at spise.

Denne udgave af The Urbz: Sims in the City lægger sig meget tæt op ad GBA-udgaven, så har du allerede haft fingre i dén, så er der ikke meget at komme efter. Desuden vil det være synd at sige, at der er sket nævneværdigt nyt i grafikken, siden GBA-udgaven, hvilket i grund er skuffende, når man tager konsollens potentiale i betragtning. Lydsiden er gennemgående cool, med et fornuftigt street-præg i underlægningsmusikken, mens lydeffekterne ofte lyder som noget, der har ligget over siden Game Boy Color. Der selvfølgelig den afgørende forskel, at der er to skærme på DS’en. Den øverste viser, hvordan dine urbz udfolder sig, enten i tæt på i en isometrisk visning af spilarealet eller i et oversigtskort over Miniopolis. På den nederste skærm finder man bl.a. menuer, dialoger og inventory, som alle betjenes med den sorte pen.

De rigtige Sims-spil handler i høj grad om at udvikle og pleje sine figurer i forhold til deres mål med tilværelsen. I Urbz er lånene fra adventure- og rollespil imidlertid så tydelige, at Sims-fans må forvente noget, der ikke helt ligner, hvad de er vant til. Den uheldige balance mellem simulation og adventure gør sammen med den alt for langsomme og ensformige udvikling i spillet, at The Urbz: Sims in the City ender med at være jævnt kedeligt.