Unreal Tournament 2004

At skrive en anmeldelse af Unreal Tournament 2004 (UT2004) ville have været en smal sag, var spillet blevet udgivet for blot et par måneder siden. Af uforklarlige årsager har den sidste måneds tid dog været en af FPS genrens allerbedste nogensinde, og dette skyldes ikke mindste det lækre FarCry. Spillets udgivelse blev dog suppleret af de længe ventede, men skuffende Counterstrike: Condition Zero og Breed, og om ikke særlig længe udgives det utroligt udseende Painkiller, her på de europæiske breddegrader. At UT2004 alligevel ender i top fem listen over de bedste FPS denne anmelder nogensinde har spillet, siger dog lidt om spillets kvalitet, og har man ikke lyst til at læse resten af anmeldelsen lyder konklusionen ganske kort at UT2004 er et af de bedste og mest omfattende FPS nogensinde for de gamere som går det action-fyldte gameplay.

Da id i sin tid meldte ud at de med Quake 3 ville lave et spil der satsede udelukkende på deathmatch delen, i stedet for at bygge spillet om en ligegyldig historie, var vi mange der var lidt skeptiske og bedre blev det ikke da Epic kort tid efter valgte, at gå samme vej med Unreal serien. Ikke desto mindre endte specielt Unreal Tournament med at blive fast inventar ved samtlige netværk undertegnede deltog i, de følgende år. Som en anden trylleformular kunne ordene Morpheus og Instagib i sammensætning opsluge enhver deltagers opmærksomhed i løbet af få sekunder, og først give slip efter timevis af noget det mest hektiske gameplay nogensinde set på en PC. Unreal Tournament havde ganske enkelt alt hvad der skulle til: tonsvis af intelligent designede, velafbalancerede baner og et våbenarsenal som på nær et eller to våben føltes helt perfekt, alt sammen blandet i en stor velfungerende kedel kendt som Unreal Tournament enginen.

Med opfølgeren, Unreal Tournament 2003 mistede spillet dog sin sjæl og det var tydeligt at mærke, at det meste af udviklerens fokus var brugt på den nye Unreal Engine og den dertilhørende grafik. Spillet havde mistet meget af sin intensitet og nåede aldrig sin forgænger til sokkeholderne.

2003 versionen vil dog fra dags dato kun være et fjernt mareridt, for UT2004 er den opfølger som fans af det første spil, har ventet på lige siden. Den velkendte blanding af et yderst spraglet våbenarsenal er igen tilbage, og næsten alle våbnene har igen fået den tyngde og det "oomph" tilbage som får det hele til at føles helt rigtigt. I løbet af ingen tid lærer man at lobbe granater af sted i en perfekt vinkel med spillets Flak Cannon, på trods af man oftest kun har et splitsekund til det. Ligeledes lavet effektive combo-kills med Shock Riflen og link funktionen med Link Gunen bliver hurtigt en integreret del af spillerens strategi. Våbnene er perfekt afbalanceret og i sig selv ligaer foran hvad der er at finde i de første hundrede konkurrerende FPS titler.

Unreal-motoren er også blevet tæmmet og top trimmet, så den nu formår at være en af de flotteste og mest diverse spilmotorer, selv på maskiner, der ikke nødvendigvis er koblet direkte op til den lokale atomreaktor. Spillets 97 baner, fordelt over hele ti forskellige modes, er alle delt op i temaer som alle har det til fælles at de er yderst detaljerede, solide og oftest skræmmende snedigt udtænkt, og så gør det bestemt heller ikke noget at spillet har opdaterede versioner med, af nogle af de tidligere spils bedste baner.

Selvom alt ved hele UT2004 pakken er yderst imponerende ville det være at benægte det uundgåelige hvis man ikke fremhævede den nye Onslaught mode, som spillets absolutte højdepunkt. Onslaught er en god bladning af Battlefield Vietnam og Tribes, hvor man i hold skal indtage diverse strategiske punkter for til sidste at kunne indtage modstandernes fort. Ud over et virkeligt strømlinet gameplay er det mest positive aspekt ved Onslaught dog, at det virkeligt er så let at gå til- og byder på den dybde som de to førnævnte titler hidtil har reklameret med. Alle vil i løbet af en halv times spil kunne lære alt hvad Onslaught moden indbefatter af regler, men kun et godt teamwork vil sikre sejr. Som en ekstra bonus er det i Onslaught også muligt at benytte sig af et stort sortiment af forskellige fartøjer, og på trods af at det første gang sådanne er at finde i en Unreal titel, har udvikleren formået at implementere og balancere dem helt perfekt.

Der skulle på nuværende tidspunkt ikke herske nogen tvivl om hvorvidt UT2004 er et godt spil eller ej, og for den sags skyld heller ikke om hvorvidt vi har fat i en nyklassiker, snarere må spørgsmålet lyde hvordan UT2004 matcher op i forhold til tidens største FPS titel FarCry. Med frygt for at bruge et tyndslidt kliché lader de to titler sig dog ikke umiddelbart sammenligne da det ene satser på en historie opbygget single player-oplevelse, og det andet på et direkte og lettilgængeligt actionbrag af format. Fælles for begge titler er dog at de er af så ypperlig en kvalitet at FPS fans i fremtiden bør holde en lille ceremoni hver April måned for at huske tilbage på den måned og det år, hvor salige udviklere besluttede sig for at belønne deres pinsler med spil af så høj en kvalitet.