Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Uncharted: The Nathan Drake Collection

Uncharted: The Nathan Drake Collection

Tre af de bedste spil fra PlayStation 3-æraen udkommer nu i én samling. Kan de stå tidens tand?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Trilogien med Nathan Drake, Victor Sullivan og resten af ensemblet står for en god portion af de gode minder, som de fleste har haft med deres PlayStation 3-konsol. Selv om Naughty Dog's univers låner en del fra Tomb Raider, som igen låner fra Indiana Jones, som igen låner fra Allan Quartermain (og sådan fortsætter det), så har spilserien mere end nok unikke træk, til at den stikker sig ud.

HQ

Meget af det skyldes de store action-sekvenser, de fede puslespil som skal løses, de eksotiske miljøer og hjertet-i-halsen-øjeblikke, men for undertegnet er det persongalleriet som er mest mindeværdigt. Naturligvis er det blandingen som får det hele til at gå op i en højere enhed, men jeg elsker specielt de små udvekslinger imellem Nate, Sully og alle de andre. Manuskriptet og historien er så godt skrevet, og alt hvad der foregår på skærmen er velinstrueret, og godt sat sammen

Uncharted: The Nathan Drake CollectionUncharted: The Nathan Drake CollectionUncharted: The Nathan Drake Collection
Dette er en annonce:

Unchated: Drakes Fortune fra 2007 åbnede ballet med et brag, en hel spilverden der var som snydt ud af en Hollywood-film, og det gav os konstant følelsen af at være interaktivt vidne til en letbenet og fed actionfilm. Desuden sørgede succesen for, at vi fik Uncharted 2: Among Thieves fra 2009, spillet som mange regner som højdepunktet for trilogien. Her fik vi en lidt mere indviklet historie, flere replikker og karakterer, og endnu større og mere spektakulære actionscener. Desuden var det pænere, og introducerede nogle nye mekanikker til serien, deriblandt et bedre sigtekorn og en populære multiplayer-del.

Uncharted 3: Drake's Deception fra 2011 red videre på bølgen, uden at foretage nogle store ændringer. Stemmeskuespillet fik lidt mere intensitet og liv, grafikken var gudesmuk og det var som om at puslespillene fungerede lidt bedre. Det var et spil, som var vanskeligt at lægge fra sig, for selv efter man værd færdig med historien, kunne man bruge tonsvis af timer i multiplayer-delen, der var forbedret i forhold til Uncharted 2: Among Thieves.

Uncharted: The Nathan Drake Collection

Nu har Bluepoint Games gjort hvad de kan for at spillene, som er henholdsvis otte, seks og fire år gamle, kan skinne endnu en gang på Sony's PlayStation 4. Nye teksturer, bedre lyseffekter, 1080p-understøttelse og en stabil billedehastighed på 60FPS gør, at Uncharted: The Nathan Drake Collection tager sig godt ud på den nye konsol. Som vi har nævnt tidligere, har flere af mekanikkerne fra det nyeste Nathan Drake-spil fundet vej ind i det første. Det er altså i Uncharted: Drake's Fortune, at ændringerne er flest.

Dette er en annonce:

Nye sværhedsgrader skal give uerfarne spillere et mildere møde med serien, mens veteranerne kan møde en serie, der er mere brutal end nogensinde før. I så fald kan det være sjovt at prøve Speed Run-delen, som tæller sekunderne i hvert kapitel, imens du forsøger at blive den hurtigste spiller i verden. Spillet har desuden en foto-del, hvor du kan eksperimentere med vinkling og snit, før du deler din spiloplevelse med andre.

Alt ser vældig pænt ud, og jeg mærker egentlig ikke den store forskel, når jeg hopper frem og tilbage imellem spillene. Det skal dog siges, at allerede var fantastiske spiloplevelser forinden, og de føles stadig som tre solide titler. Ambitionen var at lave en ny version af trilogien, som kan præstere som en hel PlayStation 4-titel, men lige her er det ikke lykkedes for Bluepoint Games. Den til tider ret så komiske kunstige intelligens har ikke udviklet sig overhovedet, og jeg tog mig selv i at blive overrasket over fjendens dumme valg op til flere gange. Sådan har det altid været. Det kan mærkes, at spillene er ved at være gamle, men de holder sig alligevel godt. Man kan samtidig mærke, at motion capture-teknologi har bevæget sig en del i de sidste år, så spillene føles måske ikke helt lige så moderne, som udvikleren havde håbet på.

At multiplayer-delen fra Uncharted 2: Among Thieves og Uncharted 3: Drake's Deception ikke er en del af Uncharted: The Nathan Drake Collection, har været kendt længe nu, men det er alligevel værd at nævne igen, specielt for dig som har set frem til at dykke ned i denne del med dine venner.

Uncharted: The Nathan Drake CollectionUncharted: The Nathan Drake CollectionUncharted: The Nathan Drake Collection

Det vi så sidder med er et langt eventyr i tre dele, som holder sig forbandet godt. Gensynet med Nathan og Sully er velkomment, og det fungerer som en fantastisk appetitvækker for 2016's Uncharted 4: A Thief's End. Har du som jeg ikke rørt Uncharted-serien siden 2011, vil jeg klart anbefale dig, at tage en runde til på PlayStation 4. Har du allerede spillet spillene før, er der ingen undskyldninger for at styre uden om Naughty Dog's mesterværker, der nu er samlet ét sted: Uncharted: The Nathan Drake Collection.

Uncharted: The Nathan Drake Collection
HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Veldesignet underholdning, godt manuskript, glimrende stemmeskuespil, fed action, stabil billedehastighed, ser smukt ud.
-
Føles lidt gammeldags, AI'en er dum og der er ingen multiplayer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Når nu The Last of Us tog springet til PS4, hvorfor så ikke også Uncharted? En glimrende mulighed for at bygge mere hype til Uncharted 4, og minde... 9/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold