Uncharted 4: A Thief's End

Den vej som Naughty Dog har måttet tage med udviklingen af Uncharted 4: A Theif's End er måske den hårdeste og mest problematiske i studiets historie. Ikke kun fordi Amy Hennig, en af hovedkræfterne på forfatterholdet, der har været del af serien siden dens begyndelse, forlod studiet. Men fordi dette kapitel bliver den endelige afslutning på Nathan Drankes eventyr. Og som med alle store sagaer har studiet ville give deres elskede eventyrer en sublim afslutning, der byder på det måske bedste plot siden Uncharted 2: Among Thieves udkom (undertegnedes klare favorit i serien).

Gamereactor fik endelig muligheden for at snuse mere til spillets historie såvel som at få hands-on tid med spillet til et event i Milano for nylig. Her fik vi mulighed for at prøve den største tilføjelse til spillets gameplay, nemlig brugen af køretøjer, såvel som et mere moderne og struktureret kampsystem, der passer perfekt til mere nutidige spiloplevelser, men stadig er simpelt og intuitivt. Rammer Naughty Dog plet atter en gang? Lad os finde ud af det.

Inden vi dykker ned i demoens gameplay-mekanikker, er det værd at tage et kig på spillets fortælling. Som i alle Uncharted-spil bliver historien drevet af jagten på en ambitiøs, sjælden og selvfølgelig umulig skat; denne gang har Drake fået færten af en legendarisk skat, der tilhørte en berømt britisk pirat fra det 17. århundrede, Henry Evory, hvis "karriere" kun varede nogle få år - men altså var lang nok til at skabe en legende omkring ham og hans dødbringende flåde. Historien går på at Evory blev pirat da han og besætningen på skibet Charles (senere kaldet Fancy) begik mytteri efter at have ligget i havn i La Coruna i flere måneder. Derfra drog han mod det Indiske Ocean for at nå Madagaskar, hyrerede flere pirater og nye skibe for at danne en uovervindelig flåde, med ét eneste mål: at få fingrene i den indiske kejsers skatte. Piraterne planlagde et storstilet baghold og erobrede skatten.

Snart indledte inderne en hensynsløs menneskejagt på Evory, der førte til en alvorlig diplomatisk krise mellem Storbritannien og Indien, da Evory var britisk født. Men snart forsvandt både Evory og skatten. Historien om skatten var så fascinerende at brødrene Drake, Nathan og Sam, satte ud for at finde den. I jagten på skatten døde Sam tilsyneladende, hvilket efterlod Nathan fortvivlet og uden mod til at finde det legendariske bytte. Men en dag dukkede Sam op i live med nye oplysninger: han siger at han endelig har fundet ud af hvor skatten er gemt, men indrømmer samtidigt at hans liv er i fare. Sammen med den evigt loyale og respektløse Sully drager Drake-brødrene til Madagaskar for at finde skatten, men bliver mødt af to hensynsløse fjender der vil gøre alt for at stoppe dem.

Plottet i Uncharted 4 viser endnu en gang hvor meget vægt Naughty Dog lægger på de narrative aspekter af deres spil. Gennem et grundigt og pinefuldt research-arbejde sigter studiet efter nye højder med dette afsnit, der udvider det elskede karaktergalleri med en ny emblematisk figur, Sam Drake, der giver endnu mere dynamik i forholdet mellem de forskellige figurer.

Men selv med et plot, der lover fyrværkeri og overraskelser, er den måske mest interessante tilføjelse til Uncharted 4 de store miljøer, man kan gå på oplevelse i, og spilverdenens enorme størrelse. Den bliver så meget mere tilægngelig af at man nu har adgang til køretøjer, der både hjælper gevaldigt med at rejse rundt, men også viser sig at være et glimrende værktøj til at løse nogle af de puzzles der er spredt rundt i banen. Med denne bil kan man hurtigt bevæge sig gennem første sektion af demoen, selvom Naughty Dog opfordrer kraftigt til at man stiger ud af jeep'en en gang i mellem for at samle de mange genstande, der ligger spredt rundt i omgivelserne - et klassisk element i Uncharted-serien (man finder små skatte på denne måde, men også sider fra Evorys dagbog og yderligere dialog, der lader de mest detaljeivrige spillere dykke dybere ned i plottet).

Som sagt kan jeep'en også bruges til at løse puzzles eller åbne huler og andre afspærrede områder ved hjælp af dens trækspil. Jeep'en er en fin tilføjelse, ikke kun fordi den viser at Naughty Dog har villet slå Uncharted 4 stort op og dermed har givet os en kæmpestor spilverden at udforske, men også fordi den giver noget tiltræng afveksling fra de lange gåture vi kender fra tidligere kapitler i serien. Det gør hele oplevelsen meget mere umiddelbar og i tråd med de mere forhastede moderne spilleres behov. Styringen er simpel og kræver ikke nogen særlige evner; R2 fungerer som speeder, L2 som bremse, og venstre stick styrer rattet. Praktisk, lettilgængeligt og sjovt.

Efter at have udforsket de smukke omgivelser og den uspolerede natur på Madagaskar, der indeholdte nogle af de mest fabelagtige og smukkeste udsigter serien har tilbudt til dato, kom vi til den første kamp med nogle af de lokale banditter, og derigennem fik vi lov til at prøve et ordentligt kampscenarie. Allerførst kan Nathan sigte på en fjende ved at bruge L2 og L3 (fjenden markeres med en hvid trekant over sit hoved), så du konstant kan overvåge en bestemt fjende. En anden interessant tilføjelse til serien er advarselssignaler, som relatere til to forskellige former for trusler. En gul diamant hvis Nathan er ved at blive opdaget, eller en rød diamant hvis det allerede er for sent. Endelig, hvis en fjende opdager dig, kan du komme ud af en klæbrig situation med et tryk på trekant-knappen. Hvis man kigger nøgternt på kampsystemet, er det tydeligt at der er sket meget denne gang, og det virker mere fysisk end tidligere, tættere på The Last of Us end andre kapitler i Uncharted-serien.

Dog er det aspekt som man umiddelbart lægger mest mærke til når man spiller Uncharted 4: A Thief's End, er spillets fantastiske grafik. Den version som vi spillede er nok den endelig af slagsen, og vi har aldrig set så smuk grafik. Der er en fantastisk detaljegrad, der tit var så overbevisende, at vi måtte stoppe bilen, bare for at kigge ud over vidderne. Den samme detaljegrad findes i karaktererne. Det er svært ikke at zoome ind for at se Nathan's detaljerede ansigt, der denne gang har tydelige panderynker. Selvom spillet er grafisk solidt, og er fyldt til randen med detaljer, gik det ikke ud over spillets præstation, der var ganske flydende under hele sessionen. Selv under de mest hektiske scener, forløb det hele uden dyk i billedehastigheden.

Det eneste lille problem vi stødte på, at den kunstige intelligens, som stadig er en smule lineært designet. Eksempelvis kan du begå dig fuldstændig uprovokeret, hvis bare din følgesvend (Sam eller Sully) står foran dig. Det er en smule gammeldags, og vi så gerne at dette aspekt havde været forbedret.

Dog skal det siges, at Uncharted 4: A Thief's End lader til at være det mest overvældende og spændende kapitel i serien. Stærke nye tilføjelser og nye mekanikker gør, at dette endelige kapitel for Nathan Drake lader til at blive fyldt til randen med kvalitet og spænding. Vi må dog vente til udgivelsen d. 10 maj, for at se om Naughty Dog kan lukke og slukke med manér.